Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
13 cm. tykke, arbeides efter opslaget, reises paa sin plads
paa kjølen og fæstes til denne med sterke knær
(slemholter), der boltes til kjøl og stævn. Spanterne
arbeides paa planen efter opslaget. Tømmeret i spanterne
sidehugges 8 cm. Dog bør de bundstokker
hvorigjennem bolterne som bærer jernkjølen, kommer, være 12
Tversnit av fiskerskøite.
Fig. 2.
cm. Spanterne, hvorpaa vandlinjen er avmerket,
reises paa sin rette plads paa kjølen (avstand fra midt til
midt 60 cm.), til hvilken de fæstes med en
gjennemgaaende klinkbolt og støttes ved hjælp av
langskibssenter oventil. Sponningen hugges i kjøl og stævner, og
spanterne «slettes» untvendig for at fjerne mulige
ujevnheter. Plankningen kan nu begynde; huden 4 cm. tyk.
Kjølplanken fæstes med skibsspiker til kjøl og stævner,
og de følgende planker faar i hvert spant en spiker og
en gjennemgaaende briskenagle, som aarettes (d. e.
forsynes med en kile, aarette, for ikke at glide ut) paa
indsiden av tøommeret. Den øverste planke paasættes efterat
æsingen er indlagt. Midt imellem spanterne bøies ind
paa huden en ekeribbe 8 X 2.5 cm. Den klinkes til
huden med to nagler i hver planke. Spanternes indre
flate slettes, forat garnering m. m. kan ligge godt an mot
tømmeret. En bjelkeveier 3 X 18 cm. fastspikres i
passende høide, saa bjelkerne kan nedsvales i den ca. 2 cm.
Dæksbjelkerne, 10 X 12 cm., arbeides med passende bugt
og nedsvales i veieren, hvortil de boltes fast.
Bjelkeavstand ca. 60 cm., idet hensyn tages til lukeaapninger.
Fornødne stikbjelker indfældes. Bjelkerne fæstes til
skibssiden med granknær. Æsingen 8 X 10 cm., hvori
arbeides fals for dækket, fældes ned over bjelkeenderne,
saa at dens overkant svarer til den for baaten bestemte
høide. Æsingen tappes ned paa toptømmerets øvre
ender og fæstes til spantet med fjærbolter. Stønnerne til
rækken, av ek 8 X 8 cm., tappes ned i æsingen og faar
en gjennemgaaende 13 cm. skruebolt, som sættes op
under æsingen. Øverste plankegang paasættes nu og
spikres til æsing og spant. Rækken tappes ned paa
stønnerne og fæstes med fjærbolter. Et kjølsvin, 10 X
30 cm., fældes ned over bundstokkene og fæstes foreløbig
med en skibsspiker i hver kant og hvert spant.
Kjølsvinet naar fra spantet forenfor masten til
pumperummet. De fornødne pullere til løigang, fortøining og støtte
for klyverbom samt kraveller under lukekarmer
indsættes. Dækket lægges av 10 X3.5 cm. pløiede planker,
vel avlagrede, fæstes med to spiker i hver planke og
hver bjelke, og avpudses, hvorefter lukekarmene
nedfældes og boltes til bjelkerne. — Rorskaftet (av ek) er
8 cm. tykt. Roret hænger i to solide beslag med 33
mm. tapper. Saavel ytterhuden som dæk drives med
bhomuldsgarn og kittes, baaten stoffes og males og kan
nu sættes paa vandet. Fartøiet rigges som skøite med
Baat
614
en liten mesan (papegøiemast). — En saadan skøite er
beregnet paa stor soliditet og holdbarhet og paa at kunne
ride av en storm paa aapent hav. Selvfølgelig kan
fremgangsmaaten lempes i enkeltheterne efter bygmesterens
skjøn. — I bygningen av lystbaater er der i den sidste
tid foregaat en hel omveltning. Et snes aar tilbake i
tiden nøiet man sig med vore hjemlige former. Men i
konkurransen med de mest fremskredne utenlandske typer
har disse sidste vist en stor overlegenhet i hurtigseilas,
og for at kunne holde skridt med dem var det
nødvendig at studere og tilgodegjøre de i de store
sportscentrer vundne erfaringer og slaa ind paa nye veier i
konstruktion og bygning. Dette er skedd med stor energi
og dygtighet, og vore bedste verfter for lystbaater leverer
fartøier (dog hittil kun i de mindre klasser), som kan
maale sig med utlandets saavel med hensyn til model
som solid arbeide. — Baattyper. Indtil omkr. 1865
kunde den norske kyst inddeles i temmelig skarpt
avgrænsede distrikter, hvor hovedmængden av baatene
tilhørte en egen type. Alle disse baattyper kunde dog
inddeles i to hovedgrupper, og Jæderen var skille mellem
disse. Baattyperne østenfor hadde mest en seilbaats
egenskaper, sterkbygget av smale bord forbundet
ved mange og kraftige baand (utt. band, d. e. spant),
brede i forhold til længden, dype og rigget med fast
mast og sneiseil. — Nordenfor Jæderen og især i de
nordlige landsdele sporedes (og spores endnu) tydelig en
nedstamning fra vikingetidens skibe, hvis
eiendommeligheter synes at ha undergaat kun smaa forandringer i
tidernes løp. Vikingeskibenes slanke linjer og maleriske
former finder man den dag idag igjen i den egentlige
nordlandsbaat. Disse aapne baater maa nærmest
betragtes som robaater forsynt med mast og seil. De
er letbygget, smale og grundtgaaende i forhold til
længden, og ihvorvel de med god bør opnaar en stor
hastighet under sit raaseil, savner de dog de egenskaper man
i vor tid forlanger hos en sjøbaat og god bidevindseiler.
— Forandringen i fiskeriernes karakter fra udelukkende
kystfiske til havfiske har i stor utstrækning bevirket en
forandring ogsaa i baattyper. Enkelte av de ældre typer er
omtrent helt forsvundet og erstattet med nye, og andre
forandret for at gi dem en seilbaats egenskaper.
Ombytning fra robaat til seilbaat er endnu i fuld gang, særlig
paa den nordlige kyst. Baattyperne er derfor meget
blandet i de forskjellige distrikter.— Fra Jæderen
østover kommer man ind i de egentlige seilbaaters hjem,
dækkede baater med staaende mast og rig, beregnet paa
at drive fiskeri paa det aapne hav. Listerskøiten
hører hjemme, som navnet antyder, vestenfor Lindesnes.
Den er en bred dæksbaat, men forholdsvis
grundtgaaende og let bygget av furu for at sætte den istand til
at flyte ind paa Listerlandets langgrunde og stenbelagte
strand og finde ly i dertil indrettede smaahavner. Den
er kutterrigget med en liten skytende topseilstang, og
seilene har et eget snit, som gjør listerskøiten let
kjendelig. Dens vakre form bærer forøvrig spor av
fremmed paavirkning. Især har den meget tilfælles med den
skotske fiskerbaat. I den ovennævnte omdannelse av
baattyperne i det vesten- og nordenfjeldske spiller
listerskøiten en stor rolle, og mange av dem finder aarlig
veien til de store fiskefelter. — Østenfor Lindesnes og
like til den svenske grænse finder man baatformer som
adskiller sig merkbart fra de vestlandske. Gaar man et
aarhundrede tilbake i tiden, benyttedes her, som paa hele
vor kyst forøvrig, omtrent udelukkende aapne baater
saavel til lodsing som til fiskeri. I motsætning til
nordlandsbaaten var disse meget brede i forhold til
længden, med fyldige former for at sætte dem i stand
til at vake let paa sjøen. Det var i aarene 1801—14 at
kommandør i den dansk-norske marine, den norskfødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
