Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
shvitt metal» eller «antifriktionsmetal» og anvendes
meget, dels fordi det er let at anbringe, dels fordi det
gir liten friktion.
Babel, se Babylon.
Bāb el Mandeb (taareporten), det smale sund som
forbinder Rødehavet med bugten ved Aden. Sundet som
skiller Asien fra Afrika, er ved øen Perim delt i et østre
og et vestre løp, av bredde henholdsvis 3 km. og 20 km.
Engelskmændene har befæstet Perim.
Babelon [bablõ′], Ernest (1854—), fr. arkæolog,
historiker og numismatiker, direktør for Bibliothèque
Nationales myntkabinet og antiksamling. Han har
sammen med Salomon Reinach foretat vigtige arkæologiske
undersøkelser i Tunis, bl. a. av Karthagos ruiner. Hans
betydeligste numismatiske arbeider er kataloger over
den romerske republiks og over de antikke græske
mynter; han har utgit kataloger over antikke kunstsaker i
nationalbiblioteket og desuten en populær «Manuel
d’′archéologie orientale».
Babelstaarnet. Ifølge et bibelsk sagn (1 Mos. 11
forsøkte Noahs sønner at bygge et taarn, hvis top skulde
række op til himmelen; til straf for deres overmod
forvirret Gud deres sprog; derfor kaldte man hint sted
Babel. Dette sagn, som kan være foranlediget ved synet
av de babyl. tempeltaarne (se Babylonien; muligens
specielt det mægtige tempeltaarn i Borsippa, like ved
Babylon, viet til guden Nabu,), er bygget over en hebr.
folkeetymologi, ifølge hvilken Babel er tydet som
opstaat av balbel, av verbet balal, forvirre.
Baber, Sahīr ad-dīn Muhammed (1483—1530),
efterkommer av Timurlenk. 1525 drog han med 10 000
mand over Indus ind i Indien, hvor han det følgende
aar indtok de to hovedstæder Dehli og Agra og som den
første stormogul (pers. sjah, konge, el. sjahinsjah, keiser)
grundla et indisk keiserrike (jfr. Bahadur sjah).
Han har selv skildret sine oplevelser (senere oversat til
engelsk).
Babeuf [babø′f], François Noël (1760—97), fr.
kommunistisk revolutionær, oprindelig jakobiner.
Utgav bladet «Le tribune du peuple», i hvilket han virket
for sine meninger: «Hvad man eier av samfundsgoderne
utover den gjennemsnitlige andel, er tyveri og kan med
rette fratages en.» e«Samfundets ordning maa gaa ut
paa at berøve ethvert individ haabet om nogensinde at
bli rikere, mægtigere eller kyndigere end nogen av dets
medmennesker.» Under direktoriet anklaget for
komplot mot regjeringen, dømt til døden og guillotinert.
Bābi, betegnelse for en reformbevægelse i den østlige
(persiske) islam, utgaat fra Mirza Ali Muhammed, som
i første halvdel av 19 aarh. utgav sig for Bāb, d. v. s.
den «port» hvorigjennem den rette gudserkjendelse
naadde frem og gav sig tilkjende. Bab anerkjendte
Jesus og Muhammed som profeter, men deres
aabenbaringer var ikke endelige, der kunde stadig komme nye.
Menneskene skulde betragte hverandre som brødre, og
kvinderne bringes ut av den ufri stilling som islam
anviste dem. Retningen blev forfulgt av den persiske
regjering; profeten blev henrettet i juli 1850, mens
hans tilhængere søkte tilflugt paa tyrkisk omraade. Den
babistiske menighet, hvis medlemstal nu angives fra 12
til 3 mill., er for tiden delt i 3 sekter; den ene (paa
Cypern) holder fast ved Ali Muhammed; den anden (i
Akka), som sluttet sig til hans efterfølger Beha-ullāh (der
utgav sig for en endnu fuldkomnere manifestation og
desuten vilde gjøre alvor av babismens universalistiske
program), delte sig efter hans død (1892) mellem hans
to sønner Abbās Efendi (Abd al-Bahā) og Mirza
Muhammed Ali. Førstnævnte, som har de fleste tilhængere, har
utsendt missionærer bl. a. til Nordamerika, hvor de har
vundet mange tilhængere, især i Chicago og New York.
Babel—Babylonien
620
Babingtoni′t, et sort pyroksenmineral (se
Pyroksengruppen) som bestaar av et kalcium-jernmangansilikat.
Det krystalliserer triklint og forekommer bl a. ved
Arendal.
Babi′ster, se Babi.
Ba′blah, de tørrede belger av forskjellige acacia-arter;
benyttes til garvning og sortfarvning.
Babord (bakbord), venstre side
agterfra. B. i betydning styring av
kommando.
Babuīn, se Bavianer.
Babujānerne, liten øgruppe i
Luzon, 620 km.² med 9 475 indb.
frugtbare. Indb. er tagaler (s. d.).
Bābylon, den berømte kongestad ved Eufrat (mellem
32 og 33 breddegrad, i nærheten av det nuværende
Hilleh), var trods sin alder en av de yngste blandt de
babyloniske byer, men kom allikevel (navnlig gjennem
Hammurabi’s regjering, ca. 2250) til at spille den mest
fremtrædende rolle; selv efter at ha tapt sin fulde
selvstændighet vedblev den at være midtpunktet for hele
den forasiatiske kulturverden. Den blev flere ganger
erobret, én gang endog ødelagt (av Sanherib, 689), men
atter gjenopbygget, og som hovedstad i det
nybabyloniske, kaldæiske, rike smykket paa det mest storartede
(især av Nabopolassar og Nebukadnezar). En viss
betydning synes den at ha bevaret like indtil den
sassanidiske tid (se forøvrig art. Babylonien). Det tyske
orientselskap har i de seneste aar gjennem utgravninger
søkt at komme paa det rene med B.s topografi. Herodots
(og i nyere tid Opperts) angivelse av byens omfang (90
km.) viser sig at indeholde en voldsom overdrivelse;
dens omkreds beløp sig i virkeligheten til 15 km.
(Kristianias er 19 km.); endnu kan man tydelig forfølge et
længere stykke av den ytre bymur saavelsom et kortere
av den indre og ældre. Av ruinhaugene paa østsiden
av Eufrat betegner den saakaldte «Amran ibn-Ali» stedet
for den store babyloniske nationalhelligdom Esagila,
templet for Marduk, B.s specielle gud. Paa den nordenfor
liggende «Kasr» har man gjenfundet og delvis utgravet
paladser efter Nabopolassar og Nebukadnezar (med den
17 X 52 m. store tronsal, i hvis sydlige væg endnu kan
sees den nische, hvori Nebukadnezars trone stod
opstillet), fødselsgudinden Ninmachs tempel Emach, Marduks
pragtfulde processionsgate og den berømte Isjtar-port.
Babylōnien, landstrækningen ved og mellem det
nedre løp av Eufrat og Tigris. Navnet (dannet av
bynavnet Babylon) er først opstaat i Perserriket og siden ført
videre gjennem græsk tradition. Hos de senere græske og
romerske forfattere kaldes landet ofte Kaldæa; i det gamle
testamente Sinear el. Babel; i islam Irāk. En
tilsvarende betegnelse synes at mangle i den gamle
babyloniske tid (jfr. dog «Karduniasj» i
Tell-el-Amarnabrevene); som politisk begrep sammenfattes det som
Sumer (den sydlige halvdel) og Akkad (den nordlige
halvdel). B. er et alluvialland; i løpet av ca. 50 aar
viker havet en km.; tidligere mundet Eufrat og Tigris
hver for sig ut i den Persiske Bugt. Klimaet er i novbr.
og decbr. temmelig koldt; fra jan. til mars behagelig;
om sommeren er temperaturen 40—60° C. Gjennem et
system av kanaler lededes i gammel tid
oversvømningsvandet ut over sletten, som derved i høi grad blev gjort
frugtbar. Især trivedes hvete og dadler. Husdyr: kamel,
hester, kjør, faar og gjeter; vilde dyr: løve, sjakal,
vildokse, vildsvin, vildhester, raadyr; elvene fiskerike.
Byer (nu mest ruinhauger) i syd (de moderne
benævnelser i parentes): Eridu (Abu Sjahrein), Ur (Mugheir,
al-Muqajjar), Isin (endnu ikke identificert), Larsa
(Senkereh), Erech (Warka), Sjirpurla eller Lagasj (Tello),
Nippur (Nuffar); i nord: Babylon (nær det nuværende
et skib, set
Ror-E
et skib, se
Filippinerne, nord for
(1898), vulkanske, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
