Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
overfor det nyassyriske rike, hvis grundlægger Tiglat
Pileser III i 729 besteg Babylons trone under navnet
Pulu. I 721 lot kaldæeren Merodach Baladan sig utrope
til konge i B. og søkte at hævde sig ved Elams hjælp.
Men han maatte omsider vike pladsen for de assyriske
konger Sargon II og Sanherib; sidstnævnte gik saa vidt i
sin hevn at han endog ødela det høit ansete Babylon
(689), som imidlertid blev gjenopbygget av hans søn
Assarhaddon (681—669). Dennes efterfølger i Assyrien
var hans søn Assurbanipal (s. d.), mens en anden søn
Samassumukin blev underkonge i B. Den sidstnævnte
forsøkte, med bistand av elamiterne og araberne, at
gjøre sig uavhængig; men det mislykkedes, og
Assurbanipal besteg nu (647) under navnet Kandalanu selv
Babylons trone. Efter hans død grundla kaldæeren
Nabopolassar (625—604) det nybabyloniske rike.
Assyrerne søkte at vinde B. tilbake, men Nabopolassar
allierte sig med mederne, og da Ninive erobredes (606),
tilfaldt det sydlige Assyrien B. I 605 blev
ægypterkongen Neko II slaat ved Karkemisj av den babyloniske
kronprins Nebukadnezar (II), som fulgte sin far paa
tronen og under sin regjering (604—561) styrket det nye
rike utadtil ved seierrike krige i Syrien, Palæstina
(Jerusalem blev erobret) og mot Ægypten, og øket dets
glans indadtil bl. a. ved storartede byggeforetagender.
Efter endel hurtig paa hinanden følgende tronskifter
blev Naboned konge (555—538). Ved sine religiøse
omveltningsplaner vakte han imidlertid forbitrelse hos det
mægtige presteskap; dette saa i Kyros en redningsmand
og understøttet ham ved hans erobring av Babylon (538).
Det var hermed forbi med B.s selvstændighet; forsøk
paa at gjenvinde den blev kuet av Dareios og Xerxes.
Ved Alexander kom B. under græsk overhøihet,
derefter under parthisk. B., som senere blev
erobret av araberne, tilhører nu (siden 1638) tyrkerne,
men blev 1914 ff. besat av englænderne. —
Litteratur. Videnskap. Blandt de kulturfrembringelser,
f. eks. skriften (se ovenf.), som semiterne i B. overtok
fra sumererne, hører ogsaa grundlaget for litteraturen (i
videste forstand). Denne er av semiterne vistnok ført
videre i alle sine forgreninger (med undtagelse, saavidt
man hittil kan se, av dramaet og en musikalsk
litteratur), men de har frembragt forholdsvis faa nyskapelser;
i det hele er det æstetiske moment underordnet. En
stor del av den babyloniske litteratur har assyrerne
bidraget til at bevare (se art. Assyrien og
Assurbanipal). Historiske indskrifter, først i form av
korte notiser, senere med tilløp til en egen historisk
kunstform, beretter om herskernes byggevirksomhet og
kultushandlinger, deres krigstog, beleiringer, bytte, jagter
etc. Bønner, hymner, litanier, salmer (med
parallelismus membrorum; mange paa sumerisk, med interlinear
semitisk oversættelse), ritualbøker, ominatekster,
astrologiske indskrifter, besvergelsesformularer, legender,
myter, epossamlinger o. s. v. er vore kilder til kundskap
om babylonisk (og assyrisk) religion, mytologi og
overtro. Den litteratur, man kan betegne som den
videnskabelige, omfatter navnlig filologi og astronomi
(og matematik). Kjendskapet til det forlængst utdøde
sumeriske sprog forplantedes i lærde presteskoler; der
forfattedes oversættelser, leksika, grammatikker,
kommentarer o. s. v.; man sammenstillet i det uendelige
syllabarer, paradigmer, navnelister; overhodet hadde de
babylonisk-assyriske filologer en sterk tilbøielighet til at
skematisere og rubricere. Senest utviklet sig astronomien
(oprindelig fremgaat av astrologisk interesse); vistnok
hadde babylonierne ingen korrekt opfatning av
solsystemet, men deres astronomi har dog en videnskabelig
karakter, idet de rak frem til erkjendelsen av at
himmellegemerne i sine bevægelser følger visse love som
Babylonien
624
kan beregnes; de beregnet nymaane, sol- og
maaneformørkelser, planeternes og Sirius’ heliakiske op- og
nedgang, foretok maalinger av solens og maanens hastighet,
deres avstand fra jorden etc. Og den inddeling av
cirkelen i 360 grader, som fremdeles er herskende i vor
matematik og geografi, er babylonisk. Derimot tilhører
det lille som hittil kjendes av den babyloniske
medicinske litteratur, fortrinsvis overtroen, navnlig hvad
betragtningen av de psykiske sygdomme angaar. Den
juridiske litteratur er fortrinlig repræsentert ved
Hammurabis lovcodex (sikkert byggende paa tidligere
lovsamlinger), hovedsagelig avfattet under
socialøkonomiske hensyn, i første række med handel og jordbruk
for øie, samtidig et værdifuldt vidnesbyrd om den tids
ca. 2250) retsbevissthets sedelige høide. I denne
forbindelse kan sluttelig nævnes de kommercielle
dokumenter (kjøpe- og leiekontrakter, lønningslister,
kvitteringer, testamenter etc.), samt endelig utallige breve (et
vidnesbyrd om brevteknik og brevstil i gammel tid erf. eks.
Tell-el-Amarnabrevene). — Kunst. B. savner metaller
og sten. I bygningskunsten, ved opførelsen av
templer, paladser og private bygninger, anvendtes derfor
tegl, dels soltørret, til væggenes kjerne, dels den
haardere brændte eller glasserte til den ytre beklædning;
tildels blev væggene bemalt; som bindemiddel
benyttedes bl. a. jordbek. Det fornemste bygverk var templet
eller tempeltaarnet (zikkurratu), en høi bygning (som
sandsynligvis samtidig gjorde tjeneste som
astronomisk observatorium), kvadratisk eller ogsaa
parallelogramformet, med sider paa optil 200 fot, med vældige
trin eller etager, 2 eller 3, senere flere, og som man
besteg ad en trappe paa utsiden; gudens billede var
anbragt i et litet kapel oppe paa toppen; pragtfulde
templer fandtes i Babylon for Marduk (Esagila) og i
Borsippa for Nabu. Navnlig ved utgravninger i Tello
er der fundet fremragende prøver paa høi kunst som
stammer fra babyloniernes læremestre sumererne:
statuer i diorit, relieffer, utskjæringer. Dog har fundene i
B. i det hele tat bragt os litet av relieffer og skulptur;
utviklingen kunde for dette punkts vedkommende paa
grund av manglende materiale ikke naa den assyriske.
Derimot har babylonierne været mestere i vævning
og tilvirkning av tepper, i gravørkunst (som
navnlig fandt anvendelse ved fremstillingen av seglene,
se planchen: Babylonisk kunst, og glyptik;
og vor fajanse- og majolikateknik er en arv
fra det gamle B., ved araberne kom den til Spanien
Og blev derfra kjendt i Vesteuropa. — Religion.
Ogsaa paa det religiøse omraade har man selvfølgelig at
regne med talrike sumeriske elementer, forøvrig ogsaa med
andre, en følge av den blanding av racer som ligger til
grund for den babyloniske nation; begrepet hedenskap
findes ikke i den babyloniske litteratur. Den ældste
hittil kjendte form av den sumerisk-babyloniske
religion er allerede langt fjernet fra den første begyndelse;
gudeskikkelserne var forlængst færdige og fæstnet.
Hver by hadde sin specielle gud som der ansaaes
for den høieste. Som følge av den politiske
utvikling, krigstog, erobringer o. s. v. førtes de forskjellige
guder sammen, og den teologiske spekulation
søkte saa at bringe dem i et system, knytte dem
sammen i et slegtskapsforhold o. s. v., og derved skaffe
orden og enhet tilveie. I spidsen for det babyloniske
panteon finder vi en triade bestaaende av
himmelguden Anu, jordens gud Bel (guden i Nippur) og
vanddypets og den dype visdoms gud EFa (i Eridu). En
anden triade bestod av maaneguden Sin (i Ur og
Harran), solguden Sjamasj (i Larsa og Sippar) og Ramman
atmosfærens, stormens, tordenens og regnets gud). Andre
betydelige gudeskikkelser var Nabu (i Borsippa), lær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
