Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
wFot. Væring.
Harriet Backer: Interiør.
virkning. Ogsaa som menneskeskildrer er hun fin og
interessant. Som leder av en besøkt malerskole har hun
ved sin kraftige manér ikke været uten indflydelse paa
yngre norsk kunst.
Backer-Lunde, Johan, se Lunde, Johan Backer-.
Backfisch (t.), eg. stekt fisk, spøkende benævnelse for
en ung pike i overgangsalderen (en «framslænge»).
Backgammon [bækgæmən], eng. bretspil, spilles av
to, som hver har 15 dambrikker; ved kast med to
terninger bestemmes hvem der skal begynde, og hele
spillet foregaar paa samme maate, idet alle flytninger
bestemmes efter det antal øine som terningerne utviser.
Spillet kaldes ogsaa toccategli (tokkodilje).
Backhuijsen [bakhøjsen], Ludolf, se Bakhuisen.
Back River [bækrívə], el. Store Fiskeelv, stor elv
i det nordlige Amerika, opdaget av Back (s. d.). Den er
fuld av fosser og utvider sig flere steder til store sjøer.
Falder ut i en bugt av Ishavet litt nord for
polarcirkelen. [
Backwoods [bækwudz] (bakskoger, fjerne
kaldte de første nybyggere i de Forenede Stater
skogtrakterne vest for Alleghanyfjeldene. Da disse egne blev
opdyrket, bruktes B. om skogegnene i det fjerne vesten.
Baco, se Bacon, R.
Bacon [bei′kn], Delia Satter, se følgende art.
Bacon [bei′kn], Francis, baron av Verulam (1561
—1626), eng. filosof, studerte i Cambridge, var 1577—80
ved hoffet i Paris, blev 1584 medlem av parlamentet,
1617 storseglbevarer, 1618 lordkansler og baron, 1621
viscount av St. Albans. Samme aar blev han anklaget
for embedsbestikkelser og dømtes til fængsel, bøter og
tap av alle embeder og værdigheter. Anklagen var reist
gjennem parlamentet, men kongen var hans ven,
straffen blev ham eftergit. Resten av sit liv tilbragte
han med videnskabelig arbeide og nød i fornemme
kredser urokket anseelse. I sine «Essays», 58 i tallet,
uttaler han sine meninger og leveregler. Paa engelsk
utgav han endvidere: «The advancement of learning», en
indledning til hans store logik, «History of Henry VII
«The new Atlantis», et brudstykke av en utopisk
roman. Han regnes til den engelske prosas klassikere,
skjønt han selv tvilte om de nyere sprogs fremtid som
skriftsprog og derfor oversatte sine hovedverker paa latin.
Hans Novum organum» 1620) er den første fremstilling
skoger
og
og
Backer-Lunde—Bacon
632
av induktiv logik. B. er ophavsmand til de bekjendte
ord: «Kundskap er magt», og hans betydning i
videnskapen er den at han ikke sætter videnskapens opgave
i at tilfredsstilie en spekulativ eller religiøs trang, men
i at tjene som middel til at virkeliggjøre vore ønsker.
Mennesket kan beherske naturen, men kun ved at lyde
den. Han formulerer erfaringsvidenskapens metode,
opstiller flere av de regler som langt senere Stuart Mill
har git navne, og undersøker hindringerne for en
uhildet erkjendelse. Bekjendt er især hans inddeling av de
menneskelige fordomme (idoler) i de fire grupper: Idola
tribus, Idola specus, Idola fori og Idola theatri eller de
fordomme som skyldes 1. den fælles menneskelige natur,
2. de individuelle synspunkter, 3. sprogets magt over
tanken og 4. traditionens magt. [Litt.: Spedding, «Letters
and life of Lord B.», 1862—74; E. Liljequist, «Om F. B.s
filosofi», IZII, Upsala 1893—94.] —
B.-Shakespearestriden dreier sig om hvorvidt F. B. eller Shakespeare
har skrevet de dramaer som gaar under den sidstes navn.
B.-teorien gaar ut paa, at Shakespeare efter sin
samfundsstilling og mangelfulde utdannelse ikke har kunnet
skrive de geniale dramaer, men at de er forfattet av B.,
og at denne har laant Shakespeares navn, fordi det vilde
ha ødelagt hans sociale og politiske stilling, om det
skulde blit kjendt at han skrev teaterstykker. Teorien blev
først fremsat av den amerikanske forfatterinde Delia
Satter B. (1811—59) i
en æartikel i «Putnams
Monthly» 1856. Samme
aar utgav W. H. Smith
sin undersøkelse «B. and
Shakespeare», og 1857
utkom Delia B.s skrift
The philosophy of the
plays of Shakespeare
unfolded». Senere er der
skrevet en mængde
skrifter med ofte spidsfindig
forvredne ræsonnementer
om det samme emne,
snart for og snart mot
denne teori Ignatius
Donnelly, «The great
cryptogram»; Edwin
Reed, «F. B. our
Shakespeare»). Der er
endogsaa i London 1885 dan- Francis Bacon.
hnet et B. Society til
utbredelse av teorien. Trods alle anstrengelser synes
denne dog nu at miste tilhængere paa grund av sin
aabenbare absurditet. Saavel sproglige som litterære
grunde taler mot antagelsen av B. som forfatter til de
shakespeareske skuespil. [Litt.: Brandes, «Will.
Shakespeare» I, kap. XIV.]
Bacon [bei′kn], Roger (ca. 1214—94), eng. filosof,
adelig slegt, studerte i Oxford og Paris, var kyndig i en
mængde videnskaper og sprog, dyrket ogsaa alkemi og
fik tilnavnet den vidunderlige doktor (doctor mirabilis).
Sin formue brukte han til bøker og eksperimenter. Han
indsaa den middelalderlige skolastiks tomhet, forkastet
den spekulative metode og satte erfaring og forsøk i
stedet. Optat i Franciskanerordenen paadrog han sig de
andre munkers hat, og i 10 aar var det denne forløper
for en ny tid forbudt at eie bøker og at skrive. Av
pave Clemens IV fik han dog lov til at fremsætte sine
1267), som
av
meninger. Han skrev da sit «Opus majus»
blev sendt ind til paven, men denne hans beskytter
døde snart efter. Senere blev B. likefrem anklaget for
at drive magi og maatte henleve 14 aar av sin alderdom
i fængsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
