Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
633 Bacon—Bad 634
Bacon [beikn], se Flesk.
Bács-Bodrog [bátš-bódrog], komitat i sydlige
Ungarn mellem Donau og Theiss, 11 000 km.² med 632 560
indb. (1910), av meget blandet nationalitet (magyarer,
serber, tyskere). Landet er lavt og myrlændt, men
frugtbart. Hovedby Zombor. Om komitatets stilling efter
Verdenskrigen s. d. art.
Ba′culus (lat.), stok, stav; b. pastorālis, hyrdestav,
bispestav.
Bacup [b′kvp], England, by i Lancashire, 25 km.
nord for Manchester, 22 324 indb. (1911), driver særlig
bomuldsindustri. I nærheten kulgruber og stenbrud.
Bad og badeanstalter. Der findes mange sorter
b., som vand-,, luft-, sol- o. a. lys-b., sand-b., gytje-b. o. a.
De er dels kolde; disse b. tages oftest, fordi de er
forfriskende og hærdende. Dels er de varme; disse
virker mest rensende paa huden. Ofte kombineres begge
disse b. ved at avslutte et varmt b. med en kold dusch
eller styrt. De almindeligste b.-former er kar-b. og
dusch-b. Dusch-b. er særlig utbredt og
fuldkommengjort i Tyskland. Det har den fordel at kunne leveres
meget billig og at bruke litet vand; videre virker det tryk,
hvormed vandet strømmer ned paa kroppen, oplivende
paa hudvirksomheten, likesom det forbrukte skidne vand
rinder av huden og erstattes av rent. Desuten haves
1ll
FRE)
c s7 lia
— Bi 131
)) Ė
ĖÃ
| ; adstue M W v
nnn
Badstue.
(Efter tegning av srkitekt Alf Hoffland, Trondhjem )
svede-b. Av disse eksisterer flere former. I romer-b.
er luften meget tør, i dam p-b. meget fugtig, mens ba
dstu-b. staar midt imellem. Fordampningen av sveden
berøver legemet varme og hindrer at det overophetes
selv i romer-b. paa 80 C. Til svede-b. hører gjerne
ogsaa frottering, ris el. 1., hvilket sammen med varmen
øker blodets tilstrømning til huden; omvendt
formindskes denne ved den paafølgende kolde overgydning, dusch
e.l. Herved opøves hudens evne til i overensstemmelse
med vort varmebehov at fyldes med eller tømmes for
blod, hvilket for legemets «varmeregulering» og dermed
f. eks. dets tolerans likeoverfor en varm eller kold
omgivende luft er av betydning. Forøvrig er svede-b. tillike
særlig gode renselses-b. — Av disse grunde har svede-b.
indtat en fremskutt stilling i alle tiders badevæsen.
Saaledes var de store og kostbare badeanstalter i oldtidens
Grækenland («gymnasier») og Romerriket («thermer
tørre svede-b. I middelalderen var badstu-b.
almindelige i Mellem- og Nordeuropa; bl. a. var dette
tilfældet i Norge paa kong Sverres tid. (En levning herav er
de «badstuer» hvori man endnu paa flere steder av
landet offentliges side.
det tørrer korn.) Imidlertid foregik der i badstuerne
megen usedelighet og andre utskeielser. Derfor kom de
i miskredit og gik av mode. Dog har de holdt sig f. eks.
i Finland og blandt kvænerne i Finmarken («kvæn-b.
hvor man i almindelighet benytter «indrøkende»
badstuer. Ldisse fugter man luften ved at slaa vand
paa en varm «stenrøs», d. e. løse stener, anbragt paa en
rist over et aapent ildsted, hvorfra røken gaar like ut i
rummet. Istedet er man i den senere tid tildels gaat
over til de behageligere, men kostbarere «utrøkende»
badstuer, hvis ildsted har avtræk til pipe. Saadanne
er som veldædige foranstaltninger bygget paa forskjellige
steder paa landsbygden i Norge. Istedenfor de ellers
almindelige ovner av mur- eller klæbersten har man dog
i flere av disse «folke-b. paa landsbygden»
anvendt jernovner og skvætter vandet like paa jernet uten
anvendelse av stenrøs. I byerne anvendes som folke-b.
foruten badstuer av mere fuldkommen form ogsaa
karel. dusch-b.; de sidste brukes meget i Tyskland. Prisen
sættes saa lav som mulig, fordi hyppig badning
medfører en forbedret personlig renslighet, som foruten at
gavne helbreden forøvrig tillike motarbeider
utbredelsen av smittestoffer av enhver art. Som en følge herav
ofres badesaken stadig større opmerksomhet ogsaa fra
Saaledes kan nævnes den tiltagende
Svømmehal i det Müller’ske folkebad i München.
indførelse av skole-b.-, dusch-b., som maa tillægges stor
hygienisk betydning ikke alene for det enkelte barn,
men kanske mere ved at de bidrager til at forbedre luften
i skoleværelserne og øker arbeidsevnen hos baade lærere
og elever. For tiden er der ogsaa oppe en sterk
bevægelse for at indføre svømme-b. i skolerne av hensyn til
svømmeundervisningen. Mange av Englands mindre byer
har utviklet dette i en forbindelse av skole- og folke-b.
I en række lande, særlig Tyskland og England, har man
nemlig i de sidste 30—40 aar bygget folke-b. som ogsaa
indeholder store svømmehaller; disse har sin store
betydning ved at øke lysten til badning og ved sin store
bevægelsesfrihet. I England og Amerika er der efter
indgaaende videnskabelige undersøkelser skapt systemer
for vandfiltrering, som gaar ut paa at skaffe helt ut
hygienisk vand og billigere driftsutgifter, en
fremgangsmaate som nu er helt uteksperimentert og anerkjendt.
I disse lande er likeledes kommunernes pligt til at
oprette folke-b. fastsat i en række love, og
administrationen — ialfald i England — saa at si overalt overtat
av kommunerne. Ogsaa i Norge vinder bevægelsen
herfor stadig fremgang. og der ydes aarlig bevilgninger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
