Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
Varme kilder (26 32), badested, klimatisk kursted (nervøse
lidelser), 5 000 badegjester.
Badesteder er specielle anstalter, byer o. 1., hvor
badning benyttes som kurmiddel. Dels anvendes kolde
bad, kolde overgydninger, avrivninger o. 1.
(«koldtvandskur»); dels benyttes varme bad. De første anvendes
særlig som oplivende middel, bl. a. mot nervøsitet o. a.
lidelser i nervesystemet, likesom en forsigtig
koldtvandskur ogsaa kan virke heldig paa blodfattigdom. Varme
bad anvendes bl. a. mot reumatisme, ledgigt o. a. — Dels
anvendes alm. ferskt vand, dels vand som indeholder
forskjellige salter (sjøvand og vand fra mineralske
kilder). Ofte benyttes paa badestederne foruten bad ogsaa
kurmæssig brønddrikning (Karlsbad, Wiesbaden, Vichy
o. m. a.). — Til de mere almindelig benyttede badesteder
i Norge hører f. eks. Sandefjord, Larvik, Hankø, Modum
og Eidsvold bad.
Badische Anilin- und Sodafabrik, i
Ludwigshafen-Mannheim ved Rhinen, er Tysklands største kemiske
fabrik. Grundl. 1865 med en aktiekapital paa 21 mill.
mark. Har nu sine hovedfabrikker i Ludwigshafen,
Oppau og Merseburg. Beskjæftiget 1918 15 220 arbeidere,
formænd ete., 207 kemikere, 400 ingeniører og teknikere
samt 1 240 merkantile funktionærer. Tilvirker væsentlig
kunstige tjærefarvestoffer, deriblandt alizarin og indigo,
men ogsaa anorganiske produkter, som svovelsyre og
salpetersyre. Firmaet har indtat en førende stilling
inden kemisk teknik, og med vældige pengeutlæg
utarbeidet en række nye vigtige kemiske processer
(svovelsyrekontaktproces, salpetersyre-processen xid i samarbeide
med Norsk Hydro, indigosyntese,
haber-ammoniakproeessen o. s. v.)
Badong, stat med hovedstad av samme navn paa
spidsen av sundaøen Bali. 140 000 indb. Tributpligtig
til Nederlandene. Telegrafstation og havn. Anløpes
hyppig av norske dampskibe.
Badrināth, fjeld i Himalaja, ved utspringet av
Alaknanda, en av Ganges’ kildeelver, ca. 7 000 m. høit. I en
høide av ca. 3 000 m. ligger et rikt Vishnu-tempel, som
aarlig besøkes av ca. 50 000 pilegrimmer.
Badskjær, opr. bartskjær, kaldtes i gamle dage de
privilegerte barberere som ogsaa gav sig av med
kirurgisk praksis, hvorfor ordet ogsaa bruktes i betydning
saarlæge.
Badstue, se Bad.
Baëna, Spanien, by i prov. Cordoba, 14 000 indb.
Handel med korn, olje og salt. Ruiner fra oldtiden og
middelalderen.
Baer [bār], Karl Ernst v. (1792—1876), t.-russ.
zoolog og anatom, en av den moderne embryologis
grundlæggere og opdageren av pattedyregget (1827). I sit
hovedverk «Ueber Entwickelungsgeschichte der Tiere»
1828—37) skildrer B. hvirveldyrenes, særlig hønens
embryonalutvikling, utvikler nærmere den saakaldte
kimbladsteori (se Kimblad), og viser hvordan de
forskjellige væv og organer opstaar ved differentiation av
fælles anlæg. — I overensstemmelse med Cuvier
henførte B. samtlige dyreformer til følgende hovedtyper;
hvirveldyr, bløtdyr, leddyr og straaledyr. Et dyr av
den ene type skulde efter B. aldrig gjennemgaa
utviklingstrin som svarte til et dyrs av en av de andre typer;
derimot betragtet han alle dyr av samme række som ulike
høit staaende former av samme grundtype. Av alle de
eiendommeligheter som findes hos et hvirveldyr, skulde
de som er fælles for alle hvirveldyr, utvikles først,
hvorimot de som er karakteristiske for den klasse, orden,
slegt og art hvortil dyret hører, først bakefter litt efter
litt skulde utfolde sig. Ved siden herav hadde B. den
bestemte anskuelse at ingen form indenfor en av
klasserne, f. eks. intet pattedyr, nogensinde under sin ut-
« Badesteder—Baffin Bay
vikling hadde et utseende
som var identisk med
detfærdigdannede legeme
hos et lavere staaende
hvirveldyr, f. eks. en fisk.
Naar et pattedyr paa et
visst trin av sin utvikling
minder om en fisk, beror
dette paa at fisken i
mindre høi grad end
pattedyret har skilt sig
fra det for begge fælles
utgangsstadium. — Ved
disse anskuelser brøt B.
med den tidligere
herskendelæreom«gjennemgangsstadierne»,
hvorefter ethvert dyr skulde
gjennemløpelikesaa
mange skikkelser som der var
dyretyper lavere end den
hvortil det selv hørte. —
Efter sin antagelse av fire skilte dyretyper kunde B.
ikke helt slutte sig til den Lamarck-Darwinske lære at
alle dyr er av fælles avstamning.
Baertsoen [bártsīūn], Alb ert (1867—), belgisk maler.
B., som er en av Belgiens ypperste moderne malere, har
især hentet sine motiver fra de gamle, stille flamske
byer; han er ogsaa en fremragende raderer.
Baeyer. 1. Johann Friedrich Wilhelm Adolf
v. B. (1835—1917), t. organisk kemiker, 1872—75
professor i kemi i Strasbourg, derefter Liebigs efterfølger i
München. Særlig betydningsfulde undersøkelser over
den saakaldte kondensationsproces, over urinsyrens og
indigofarvestoffets kemiske bygning samt især over
benzolets konstitution. Ved B.s 70-aars fødselsdag 1905
utgav hans talrike elever hans samlede verker, s. a. fik
han Nobelprisen for kemi. — 2. Johann Jakob
v. B. (1794—1885), preuss. general og geodæt, deltok i
Bessels gradmaaling av Østpreussen 1831—36, blev 1843
chef for generalstabens trigonometriske avdeling og gav
anledning til stiftelsen av det geodætiske institut i
Berlin. Han har skrevet flere verker om maalingsspørsmaal.
Baëza, Spanien, by i prov. Jaen, 14 000 indb. Brede
gater, flere kirker og klostre med gotiske taarne. Handel
med hvete, vin, olje. B., som engang var residens for
mauriske konger og en by paa 1—200 000 indb.,
erobredes av spanierne 1228.
Baffin [bæfin], William (1584—1622), eng. sjømand
og opdagelsesreisende, deltok i reiser til Grønland og
Spitsbergen, foretok 1615 under kaptein Bylot en
ekspedition som skulde finde Nordvestpassagen. Paa denne
reise kartlagdes Hudsonstrædet, Fox Kanal, Southampton
Island. Aar 1616 paa en lignende reise kartlagdes bl. a.
Smiths-, Lancaster- og Jonessundene (78° n. br.). B.s
opfatning, at farvandet her var en lukket bugt (Baffins
Bay), voldte en tohundredaarig stans i forsøkene paa
videre fremtrængen ad denne vei. B. vilde derpaa
forsøke at finde Nordvestpassagen fra den anden kant, men
kom ikke længer end til Ostindien, hvor han døde.
Baffin Bay [bæfin bei] kaldes den brede havarm
Baer.
Karl Ernst v.
mellem Grønland i øst og de amer. polarøer (Baffin
Land o. s. v.) i vest. Ved Davisstrædet staar den i
forbindelse med Atlanterhavet, ved Smiths Sund,
Kanebassin og Robesons Kanal paa den ene side, ved Lancaster-
og Jonessundene paa den anden side i forbindelse med
Nordishavet. B. er 1500 km. lang (68—78° n. br.),
blev opdaget i 1562 og nærmere undersøkt i 1616 av
Baffin, efter hvem den fik navn. Taake fra svære
ismasser hindrer seilasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
