Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baden (republik i Tyskland) - Baden (Schweiz, Østerrike) - Baden-Baden - Baden-Powell, Sir George Smyth - Baden-Powell, Sir Robert Stephenson Smyth - Badenweiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
B. blev en del av Agri decumates, men gik
tapt i 3 aarh., da Alamannerne erobret landet; senere
kom det under frankerne. Under Karl den stores
efterfølgere opstod i B. flere mindre hertugdømmer. Det
indtil 1918 regjerende fyrstehus regner sin herkomst fra
Bertold I av huset Zähringen, som var Henrik III’s og
IV’s lensmand. En av Bertolds efterfølgere, Rudolf 1I,
skaffet under interregnet i 13 aarh. sit land betydelige
utvidelser, forsonet sig med Rudolf av Habsburg og fik
lov at beholde sine erobringer. Rudolf I er den
egentlige grundlægger av markgrevskapet B., som
omfattet landet omkring Murg og Pfinz med byerne B.,
Durlach, Ettlingen o. a. I de følgende aarhundreder var
B. snart splittet, snart samlet, indtil det 1527 deltes
mellem to linjer, B.-B. og B.-Durlach. Reformationen
indførtes i begge markgrevskaper, men utryddedes fra
1572 atter i B.-B., og hovedmassen av befolkningen
vedblev at være katolsk. I B.-Durlach regjerte 1709—38
Karl Vilhelm, som bygget Karlsruhe; han efterfulgtes av
stammer.
sønnesønnen Karl Fredrik, som 1771 arvet B.-B., da
Zähringerne her utdøde. Karl Fredrik, det moderne
B.s stifter, var en udmerket regent, som fremmet
landets hjælpekilder og forbedret retspleien og
folkeoplysningen. Ved at slutte sig til Napoleon skaffet han sit
land store utvidelser, blev kurfyrste (1803) og storhertug
1806); B. var da ca. 15 000 km.² stort med ca. 1 mill.
indb. Hans sønnesøn og efterfølger Karl Ludvig Fredrik
1801—18) var gift med Stéphanie Beauharnais, Napoleons
adoptivdatter, men brøt med Napoleon efter slaget ved
Leipzig 1813 og sluttet sig til koalitionen, hvorved han
sikret sig besiddelsen av sine lande. Han vandt sine
undersaatter for sig ved at gi en forfatning (1818), som
længe var Tysklands frieste. Efter Julirevolutionen blev
yderligere en mængde levninger fra enevældet avskaffet,
og der indførtes bl. a. fuldstændig trykkefrihet. I
1840-aarene hersket der en viss reaktion, især under
østerriksk paavirkning; men da Februarrevolutionen 1848 gav
de liberales fordringer forøket styrke, gik regjeringen
ind paa de fleste av dem. Republikanerne reiste under
Struve og Hecker et oprør, som blev dæmpet, men 1849
atter utbrøt og fandt støtte i hæren. Storhertug
Leopold maatte flygte til Elsass, indtil preussiske tropper
hadde bragt ro i landet. — Hans efterfølger, Fredrik I
(1856—1907), regjerte frisindet; landet gik frem, og de
ultramontanes fordringer tilbakevistes med kraft.
Frygten for Bismarck drev B. til at slutte sig til Østerrike
1866, men efter slaget ved Sadowa sluttedes der hurtig
tred med Preussen, og 1870 stillet storhertugen straks
sin hær under Preussens ledelse. I det Tyske Rike fulgte
B. nøie Preussens politik; indadtil regjertes det
vedblivende i frisindet aand; der indførtes indkomstskat med
stigende skala (1906) og munkeordenerne er utelukket fra
landet. 1904 indførtes paa foranledning av
statsministeren, v. Brauer, direkte og hemmelige valg til landdagens
2det kammer. Efter Fredrik I fulgte sønnen Fredrik II
1907—18). De ledende partier var efter 1905 en
«storblok» av frisindede, nationalliberale og socialdemokrater,
som dog 1913 var nær ved at miste flertallet til de
konservative og centrum. Ved Verdenskrigens begyndelse
1914 var B. en tid utsat for et fransk indfald, og dets
byer var ofte gjenstand for flyverangrep. Styrelsens
liberale aand fik likesom et officielt stempel gjennem
tronfølgeren prins Maximilians (s. d.) kanslervirksomhet
okt.—nov. 1918.— Ved revolutionens utbrud 9 nov. 1918
enedes fremskridtspartierne, socialdemokraterne og
centrum om at ta ledelsen i sin haand, og forholdene
bevarte ogsaa i B. en særlig rolig karakter. En
koalitionsregjering dannedes under socialdemokraten Geiss, og
storfyrsten abdicerte (officielt 23 nov.) som den sidste
tyske fyrste. Ved valgene til landets nationalforsamling
Baden—Badenweiler .
638
5 jan. 1919 valgtes 35 flertalssocialister, ingen
uavhængige, 44 av centrum, 24 demokrater og 7 tysk-nationale;
herefter uttraadte de to uavhængige av ministeriet; et
moderat forfatningsforslag forelagdes. Spartakistiske
uroligheter i Mannheim dæmpedes i febr. 1919; siden gav
den kommunistiske revolution i München anledning til
vanskeligheter. Sammen med andre sydtyske stater har
B. iøvrig skarpt hævdet enkeltstaternes ret, likesom der
ogsaa har gjort sig separatistiske bevægelser gjældende.
Der har været tale om sammenslutning med
Württemberg, og i mai—juni 1919 arbeidedes der i Hanau-distriktet
endog for tilslutning til Frankrike. [Litt.: Weech,
«Badische Geschichte», 1890; Brunner, «Badische Geschichte»,
1904.]
Baden. 1. Schweiz, by i kanton Aargau, ved elven
Limmat, 8 300 indb. Badested med varme svovelkilder,
som like fra romertiden har været brukt mot
reumatisme, gigt og kjertelsyke. For tiden ca. 20 000
kurgjester.— Ved freden i B., 7 sept. 1714, mellem
Frankrike og det Tyske Rike sluttet den spanske arvefølgekrig.
— 2. Østerrike, by i Nedre-Østerrike, litt syd for Wien,
24 000 indb. (beregn. 1914). Badested med varme
svovelkilder, som brukes mot gigt og reumatisme; ca. 25 000
kurgjester (romernes Aquæ Pannonicæ). I omegnen
dyrkes meget vin.
Baden-Baden, Tyskland, by i Baden, i en dal i
Schwarzwald, 23 000 indb. B.-B. er et berømt badested
(romernes Aquæ Aureliæ), har mange varme kilder (46—
673), svakt saltholdige, som brukes mot gigt, lamhet,
underlivssygdomme o. s.v. Aarlig ca. 75 000 kurgjester.
B.-B. er en vakker by med storartede
badeetablissementer og udmerkede hoteller. B.-B.s berygtede spillebank
blev ophævet 1872.
Baden-Powell [beidn-pauəl], Sir George Smyth
(1847—98), eng. kolonial- og frihandelspolitiker; som
saadan søkte han i «Beskyttelse og daarlige tider» (1879)
at paavise at beskyttelsestold like meget vilde være til
koloniernes som til moderlandets skade. 1880 gjorde
han en reise til Vestindien; den gav anledning til
vigtige indberetninger om koloniernes administration. 1891
—93 deltok han i avgjørelsen av striden mellem
England og de Forenede Stater om fisket i Beringshavet.
B.-P. var 1885—98 konservativt medlem av underhuset.
Paa reise til Novaja Semlja 1896 traf han Fridtjof
Nansen paa hjemveien fra polarfærden og førte ham tilbake
til Norge paa sin yacht.
Baden-Powell [bei′dn-pau′əl],Sir Robert
Stephenson Smyth (1857—), eng. officer, traadte ind i hæren
1876, gjorde tjeneste i Zulukrigen 1888, i Asjanti 1895,
mot matabelerne 1896—97; chef for et dragonregiment
1897—99. Ved Boerkrigens utbrud kommandant i
Mafeking og forsvarte med stor dygtighet den daarlig
befæstede by under en langvarig beleiring (okt. 1899—mai
1900). Blev efter krigen generalmajor og chef for det
ridende politi i de beseirede boerstater, derefter
generalinspektør for rytteriet 1903—07, men tok sin avsked
1910 for at virke for speiderbevægelsen (s. d.). Under
Mafekings beleiring hadde han organisert et guttekorps
til ordonnans- og meldingstjeneste; dette gav ham idéen til
speiderutdannelse av gutter, og efter længe at ha
arbeidet med saken grundet han 1908 «speidergutternes
organisation». Med stor energi og organisationsevne
gjennemførte B. sine idéer, og speiderbevægelsen bredte sig fra
England til flere andre lande, deriblandt ogsaa Norge.
Paa sit særlige omraade har B. utfoldet en stor
forfattervirksomhet: «Reconnaissance and scouting» (1890);
«Cavalry instruction» (1895); «Aids to scouting» (1899);
«Scouting for boys» (1908); «Gird guiding» (1917).
Badenweiler, landsby i republikken Baden, kreds
Lörrach, ved foten av Schwarzwald, 427 m. o. h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
