Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
nes indsigelser som holdt Savoff tilbake. Endvidere
blev bulgarerne urolige over forbundsfællernes altfor
hurtige fremrykning. Serberne, som hadde mindre
styrker overfor sig end bulgarerne, viste sig som
glimrende soldater, de kjæmpet tappert og ydet fremragende
marsjpræstationer. En serbisk hær rykket gjennem
Novibazar, hvor nogen montenegrinere sluttet sig til
den, og videre gjennem Drins dalføre mot Adriaterhavet.
Durazzo blev besat 28 nov. En anden hær rykket over
den historiske Kossovo-slette, hvor serberne hadde lidt
det store nederlag 1389, og besatte Pristina.
Hovedhæren under kronprins Alexander med Putnik som
stabschef marsjerte like mot syd og støtte sammen med
tyrkerne ved Kumanovo. Efter tre dages heftige kampe
gik tyrkerne tilbake, og 26 okt. rykket serberne uten
motstand ind i sin gamle hovedstad Yskyb (Skoplje).
Fra Yskyb fortsatte den seierrike hær mot syd, sprængte
den tyrkiske motstand ved Prilep og slog endelig og
avgjørende tyrkerne ved Monastir 18—21 nov. Vest for
Monastir erobredes Okrida, og desuten besatte serberne
næsten hele Albanien. — Grækerne hadde de mindste
fiendtlige styrker imot sig; men den græske hær, som
ved franske instruktørers hjælp hadde faat en god
utdannelse, fik dog leilighet til at lægge sine bedste
egenskaper for dagen. Under ledelse av kronprins
Konstantin med Dauglis som stabschef gik hovedstyrken av den
græske hær over Olympos, besatte Elassona 20 okt. og
knækket den sidste tyrkiske motstand ved Servia 23 okt.
Jernbanen mellem Saloniki og Monastir blev avbrutt, og
3 nov. overskred grækerne Vardar. Dermed var veien
aapen til Saloniki. En græsk torpedobaat trængte ind
i havnen og ødela en tyrkisk krydser 30 okt.
Kommandanten, som dog raadet over en styrke paa ca. 30 000
mand, blev forvirret og overgav sig 9 nov. Trods alle
anstrengelser naadde den gruppe av 2den bulgarske armé,
som gjennem Strumadalen var sat i marsj mot Saloniki,
først frem 10 nov. og rykket samme dag ind i byen.
Paa venstre fløi hadde grækerne besat Epeiros og det
sydlige Albanien. Den tyrkiske styrke blev indesluttet
i Janina. Den græske flaate hadde magten i det Ægæiske
Hav. I løpet av ca. 6 uker var saaledes det tyrkiske
herredømme forsvundet. Kun fæstningerne
Konstantinopel (Tsjataldja-stillingen), Adrianopel, Janina og Skutari
holdt sig endnu. — I Tyrkiet blev ungtyrkerne styrtet,
og Kiamil pasja sluttet vaabenstilstand 3 decbr., hvorefter
bulgarerne, som beleiret Adrianopel, kunde faa
forsyninger og tilførsler, men besætningen i fæstningen ikke. 16
decbr. møttes utsendingerne i London, og 23 decbr. blev
de haarde fredsbetingelser forelagt. Sultanen skulde
herefter avstaa alle sine europæiske besiddelser vest for
linjen Rodosto—Midia og alle øerne i Ægæerhavet. 22
jan. 1913 erklærte en tyrkisk nationalforsamling sig rede
til at motta de fremsatte betingelser; men 23 jan.
foretok ungtyrkerne under Enver Bey en motrevolution, og
29 jan. blev vaabenstilstanden opsagt. Krigens andet
avsnit blev dog likesaa litet ærefuldt som det første.
Tyrkiske angrep paa bulgarerne ved Tsjataldja og Bulaïr
mislykkedes, og man satte forgjæves sin lit til
fæstningernes motstandskraft. Først faldt Janina. Kronprins
Konstantin indesluttet byen, og 5 mars overgav
fæstningen sig. Kong Georg oplevet endnu denne seier, som
satte kronen paa hans livsverk; 18 mars blev han
myrdet i Saloniki, og Konstantin XII blev hans efterfølger.
26 mars kapitulerte Adrianopel, og 35 000 mand blev
bulgarske fanger. Fæstningens kommandant Shukri
pasja hadde ført et kraftig forsvar, og først da serberne
hadde overført et hjælpekorps paa 25 000 mand,
lykkedes det de forenede styrker at bekjæmpe motstanderen.
Endelig faldt Skutari 22 april. Forhandlingerne blev
gjenoptat i London 20 mai, og 30 mai sluttedes freden.
Balkasj—Balke
672
Imidlertid var forholdet mellem Balkanstaterne
indbyrdes blit mere og mere spændt. Hovedstridsspørsmaalet
var skapt ved oprettelsen av Albanien. Serbien saa sig
spærret ute fra havet. Grækenland krævet Saloniki,
samme ønske hadde Bulgarien. 8 juni rettet tsaren en
henvendelse til Serbien og Bulgarien om at være
voldgiftstdommer. Bulgarerne var overmodige, og paa
førsteministeren Daneffs tilskyndelse og med kong Ferdinands
billigelse gav Savoff 29 juni sine tropper ordre til —
uten krigserklæring — at overfalde de græske og
serbiske tropper. — Den anden b. blev et nederlag for
Bulgarien. Forsøkene paa at overrumple serberne og
grækerne lykkedes kun delvis, og snart gik serberne
frem til angrep, besatte Kocana og Istip, mens grækerne
først fordrev bulgarerne fra Saloniki, og dernæst oprettet
de forbindelsen med serberne i Vardardalen og rykket
op mot Bulgariens sydlige grænse. 10 juli erklærte
Rumænien ogsaa Bulgarien krig, og den velutrustede
rumænske hær marsjerte hurtig mot Sofia. Endelig
erklærte Tyrkiet freden i London for ugyldig og
gjener-Obret hurtig en stor del av det tapte, saaledes blev
Adrianopel besat 22 juli. Bulgarien var i yderste nød
og maatte bede om vaabenstilstand 30 juli.— Freden
sluttedes i Bukarest 10 aug. 1913. Rumænien fik
Silistria og Tutrakan samt Dobrudsja til Baltsjik. Serbien
fik Gammelserbien, det halve av Novibazar og et stort
stykke av Makedonien ned til Strumitza; Grækenland
det tyrkiske Thessalien, det sydlige Epeiros (resten
tilfaldt Albanien), Saloniki, Halvøen Chalkidike, Serres
Montenegro fik sit omraade
og Kavalla samt flere øer.
fordoblet. Bulgarien fik kun en mindre del av
Makedonien foruten en kort kyststrækning med byen
Dedeagatsj. Tyrkiet kom til at staa bedre end efter den første
B. og fik Adrianopel tilbake. — B.s resultater maales
bedst med forskyvningerne i de forskjellige staters
indbyggerantal. Det europæiske Tyrki hadde før krigen ca.
6 130 000 indb., efter krigen 1 891 000. Bulgariens
befolkning forøkedes kun fra 4 338 000 til 4 467 000;
Grækenlands derimot fra 2 666 000 til 4 363 000; Serbiens fra
2 912 000 til 4 528 000 og Montenegros fra 1/4 til 1/2 mill.
Rumæniens befolkningstal steg fra 7 230 000 til 7 506 000.
Endelig blev Albaniens befolkning anslaat til 850 000.
Balkasj, sjø i Centralasien, Kirgisersteppen, 274 m.o.h.,
525 km. lang, indtil 80 km. bred, 18432 km.², største
dybde indtil 15 m., uten avløp, men allikevel med ferskt
vand. Største tilløp er Ili, i sydøst. De nordlige og
vestlige bredder er høiere, de østlige og sydlige lave,
sumpige og bevokset med siv. Sjøens vandspeil har indtil
de sidste aar stadig sunket, i øst hang den saaledes før
sammen med sjøerne Sassyk-kul og Ala-kul, som nu er
skilt fra den ved en bred landstrækning. Nu er det
begyndt at stige igjen.
Balke, Peder Paulsen (1779—1840),
eidsvoldsmand. B. var bondegut fra Østre Toten og overtok sin
farsgaard 1813. Han blev dragon ved Søndenfjeldske
dragonregiment 1801, korporal 1808 og deltok i felttoget
1814. Til Riksforsamlingen blev han valgt til anden
deputeret fra sit regiment, men spillet ingen rolle under
forhandlingerne.
Balke, Peder Paulsen (1804—87), n. maler, f. paa
Helgeøen. B., som var J. C. Dahls elev, er mest kjendt
for sine effektfulde maaneskins- og nordlandsbilleder.
Ved siden av sit kunstneriske arbeide utfoldet han
ogsaa en betydningsfuld social virksomhet. Paa
arbeidermøtet i 1851 («Lilletinget») fremla han et forslag om
«oprettelse av arbeiderpensionsindretninger», trykt i
«Arbeiderforeningernes Blad» 1851 nr. 25. Forslaget,
som gik ut paa at danne en pensionsordning for alle
lønsarbeidere og tjenestefolk fra 55-aarsalderen, blev
indsendt til Stortinget, som henla det, og ikke bedre skjæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
