Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ballspil - Balluren - Ballymena - Balmains lysfarve - Bal masqué - Balme, Col de - Balmont, Konstantin Dmitrievitsj - Balmoral Castle - Balneologi - Balneoterapi - Bal paré - Balsam - Balsamering - Balmsaminaceæ - Balsamine - Balsamo, Guiseppe - Balsampoppel - Balsamtrærne - Balsefeiden - Balsfjord (herred) - Balsfjorden - Balstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
har derimot kun liten utbredelse utenfor de Forenede
Stater.
Balluren, en stenur som helt dækker en dalbund
paa øen Dyrø, Øksnes prestegjeld, Vesteraalen. ŌTilB.
knytter sig flere sagn og eventyr. [Se O. Nicolaissen,
«Sagn og eventyr fra Nordland», Kra. 1879.])
Ballymena [bælimīinə], Irland, by i grevskapet
Antrim, Ulster, ved elven Braid, med 11376 indb. (1911).
Betydelig fabrikation av lerret; blekerier; i nærheten
jerngruber. 1
Balmains lysfarve [balmæ′], en malerfarve
fremstillet av et fosforescerende stof og et bindemiddel, lyser
efter belysning ca. 40 timer med fiolet lys.
Bal masqué [ maské] (fr.), maskebal.
Balme [balm], Col de, fjeldpas i Alperne mellem
Montblanc og Dent-du-Midi, 2 204 m. høit, paa grænsen
mellem Savoyen og Wallis; pragtfuldt utsigtspunkt.
Balmont, Konstantin Dmitrievitsj, se
Baljmwont, K. D.
Balmoral Castle [bælmå′rəl kāsl], gael.
«majestætens sæte», slot i Skotland, Aberdeenshire, i en bergfuld
egn ved elven Dee, blev
Balluren—Balstad
678
utsveder en vellugtende harpiks. Bladene er lysere paa
undersiden, eggformede, tilspidsede og fint sagtakkede.
Hos os kun plantet. Som saadan er den almindelig til
omkring Trondhjem. Forøvrig mot nord til Trondenes
og Tromsø og i Vaagaa i Gudbrandsdalen til en høide av
423 m.
Balsamtrærne (burseraceæ), en familie av tropiske
trær og busker som er rike paa aromatiske harpikser
og balsamer, hvorav mange har medicinsk, teknisk og
økonomisk anvendelse, saaledes myrrha (av balsamea
myrrha), virak (av boswellia-arter) og elemi (av icica-arter).
Balsefeiden (Baltzar-), navn paa kampen i Jämtland
og Herjedalen under Kalmarkrigen 1611—13, efter den
svenske statholder i Lappmarken, Baltzar Beck, som da
besatte de to nævnte dengang endnu norske landskaper.
Svensk administration forsøktes indført; men denne
bortfaldt igjen, da B. maatte drage bort med sine tropper
1612). Ved Knærødfreden (1613) beholdt Norge
fremdeles disse landsdele.
Balsfjord, herred i Troms fylke (Tromsø amt), 1253 km.²
med 3 576 indb. (1917); 3.0 pr. km.² Herredet, som svarer
til B. sogn under B.
kjøpt av prins Albert
i 1848, var dronning |-
Victorias
yndlingsopholdssted om høsten.
Balneologī, læren
om anvendelsen av bad
under forskjellige
sygdomme (se Bad).
Balneoterapī,
behandling av sygdomme
med bad.
Bal paré (fr.), stort
bal hvor man møter i
gala.
Ba′lsam, egentlig
opløsninger av
harpikser i flygtige oljer,
saaledes som de
forekommer f. eks. hos
furutræet (terpentin);
brukes ogsaa om andre
tyktflytende væsker, f.
eks. perubalsam, eller i medicinen om aromatiske
blandinger, f. eks. smertestillende balsam.
Balsamēring, kunsten at behandle et lik saa det
ikke gaar i forraadnelse. Anvendtes tidligst av
ægypterne, som ogsaa balsamerte de hellige dyr. Hjernen
og indvoldene blev uttat og rummene fyldt med
aromatiske stoffer. Derefter blev liket lagt i en lake, tørret
og omrullet med lerretsstrimler (se Mumie). I senere
tider balsamertes kun rangspersoner. Nutildags er b.
sjelden og foretages ved indsprøitning av
forraadnelseshemmende væsker, som karbol, sublimat, formalin, i
pulsaarerne ved at aapne brystkassen og presse væsken
Balstad
ind i legemets store pulsaare. Paa denne maate blir
alle væv gjennemtrængt og derved motstandsdygtige.
Balsamināceæ, se Springfrøfamilien.
Balsamīne (impatiens balsamina), en fra Ostindien
stammende enaarig plante som paa grund av sine
pragtfulde blomster i forskjellige varieteter dyrkes som
prydplante i stuer og haver. Paa landsbygden hos os har
den tildels faat en særlig anvendelse, idet et vandig
uttræk av den brukes som saarmiddel. I dens hjemland
benyttes den ogsaa til utvinding av et saarmiddel. B.
hører til springfrøfamilien.
Balsamo, Guiseppe, se Cagliostro.
Balsampoppel (populus balsamifera) er en
nordamerikansk poppelart hvis knopper, blade og kvister
prestegjeld, ligger
omkring den indre del av
den 43 km. lange fjord
av samme navn, en av
fylkets mægtigste og
mest veirhaardefjorder,
syd for Tromsø, og
indover til grænsen mot
Sverige. I bunden av
fjorden staar herredet
ved offentlige kjøreveier
over’ lave, smale eid i
forbindelse med
naboherrederne Malangen og
Lyngen ved fjordene av
samme navn. Fjeldene
haar op til en høide
av over 1 500 m. Av
arealet er 17.38 km.²
aker og eng, 202 km.²
fiskevær. skog, 70 km.²
ferskvand, resten (964 km.²)
er utmark, snaufjeld, myr, is og sne. Der opgives at
være 25 532 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 opdyrkedes 1175 maal. De vigtigste
næringsveier er fædrift og fiskeri; havnegangene er ypperlige.
1 meieri. Foruten nordmænd fandtes i 1900 81 kvæner
og 419 finner (lapper). B. sparebank oprettet 1909.
Antagen indtægt 1917 756 000 kr., formue 204 600 kr.
Balsfjorden, 50 km. lang fjord som fra Tromsøsund,
syd for Tromsø, skjærer mot syd ind mellem høie, steile
fjelde. B. har ved mundingen og ved bunden sydlig
hovedretning. Ved midten gjør den en øst—vestlig sving.
B. er bredest ved mundingen (ca. 8 km.) og ved bunden
ca. 9 km.), i den midtre del er den smalere. Fjeldene
naar paa begge sider høider paa mellem 1 200 og 1 500 m.
Lave, forholdsvis smale eid skiller B. fra Ulsfjord og
Lyngsfjord i øst og Malangen i vest. B. er meget veirhaard.
Balstad, kjendt fiskevær med 218 indb. (1900), paa
sydsiden av Vestvaagø, Buksnes herred, Lofoten. Stedet,
som har postkontor og telegrafstation og er
dampskibsanløpssted, har et trandamperi og er sætet for Buksnes
sparebank, oprettet 1889. I 1910 opfiskedes 4 433 000
stkr. skrei av 3 605 fiskere. Paa en liten holme utenfor
fiskeværet B. 2den ordens fyr. Hvitt, rødt og grønt
med lysstyrker paa henholdsvis 590, 148 og 74 og lysæ
vidder 12, 5, 9 og 7.5 kvartmil. Hvitt træhus, bygget
1857, modernisert 1898.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
