Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Balta, Ukraine, by i Podolien, paa begge sider av elven
Kodyma, bielv til Bug, 24 000 indb. Industri i lys og
saape, handel med levende dyr, uld o. s. v. Mange jøder.
Balta Sound, Shetlandsøerne, havn paa østsiden av
Unst (den nordligste). Samlingssted for drivgarnsbaatene
under det vigtige Shetlandsfiske (sild).
Balthasar, en av de Hellige tre konger, s. d.
Ba′ltia, hos Plinius navnet paa en ø utenfor
«Skytiens» kyst, hvorfra man hentet rav. Da man senere
antok det var en av øerne i Østersjøen, fik denne navnet
det Baltiske Hav. De Baltiskeæprovinser, s. d.
Baltic deals [båltik dīlz], planker av furu eller gran
fra Nordeuropa, særlig Østersjølandene.
Baltimore [bå′ltimåə], Georges Calvert, lord
(1582—1632), stod i høi gunst hos Jakob I og blev
statssekretær og peer av Irland. Jakob skjænket ham en
del av New Foundland, hvor han forsøkte at grunde en
koloni, hvad franskmændene forhindret. Karl I skjænket
hans søn, Cecilius Calvert, landet nord for
Potomacelven, hvor C.s bror, Leonard, grundet kolonien
Maryland, hvis hovedstad bærer slegtens adelige navn.
Baltimore [bå′ltimåə], by i de Forenede Stater, staten
Maryland, ved elven Patapsco, som her vider sig ut og
danner en udmerket havn, 22 km. før dens utløp i
Chesapeakebugten; 590 000 indb. (1916). Stor industri:
fabrikation av konserver (kjøt, fisk, frugt), staal, seilduk, tobak
o. s. v., slagterier, kornsilos. Utgangspunkt for 10
jernbanelinjer; stor handel: utførsel av kornvarer, konserver,
fetevarer, tobak o. s. v. Værdi av industriproduktionen
over 700 mill. kr. Gaterne er brede og regelmæssige,
hovedgaterne er Baltimore Street, Broadway, Charles
Street; B. har flere vakre parker: Clifton Park,
Druidhill Park o. s. v., en mængde pragtbygninger og
monumenter (Washingtons monument). Av kirker og
offentlige bygninger kan merkes den store katolske katedral,
raadhuset (the City Hall), børsen, Peabody institut o. s. v.
B. er sæte for en katolsk erkebiskop (den katolske kirkes
primas i staterne), katolsk seminar og universitet; den
har fire sindssykeanstalter, mange sykehuse (deriblandt
et som er dotert 31/ mill. dollars av Johns Hopkins),
blind- og døvstumanstalt. Videre maa merkes Johns
Hopkins universitet (dotert 3 mill. dollars, filosofisk og
medicinsk fakultet), en medicinsk, juridisk, apoteker- og
tandlægeskole, to kvinde-colleges, flere biblioteker og
museer (et naturhistorisk) o. s. v. I 1682 byggedes det
første hus paa den grund, hvor nn B. er bygget, i 1729
fik byen navn. 7 febr. 1904 blev byen hjemsøkt av en
voldsom ildebrand med en samlet skade av over 275
mill. kr. B. hadde i 1810 26 144, i 1830 80 625, i 1870
267 354 og i 1903 531 313 indb. Norsk vicekonsulat
under generalkonsulatet i New York.
Baltischport (før Rogerwiek), Estland, havneby ved
den Finske Bugt, utgangspunkt for den baltiske jernbane,
tjente som vinter-uthavn for Petrograd i de 1′1/2 maaned,
da ogsaa Reval for det meste var isstængt. Politisk
vigtig møte i B. 4—6 juli 1912 mellem keiser Wilhelm II
og tsar Nikolai.
Ba′ltiske Hav, d. e. Østersjøen, s. d.
Baltiske isstrøm er navnet paa en bræ som under
endel av istiden fulgte Østersjøen. Man adskiller to
saadanne isstrømmer: 1. Den ældre b. i., hvis tilværelse blev
paavist ved fund av stenblokker fra Åland i Sachsen,
Nederlandene og Jylland. 2. Den yngre b. i. var av langt
mindre utstrækning. Fra sydenden av Öland gik den
mot vest og endte i det sydlige Kattegat og den østlige
del av Jylland.
Baltiske provinser el. Østersjøprovinserne
var et sammenfattende navn for Kurland, Livland,
Estland og Ingermanland (se de enkelte lande) i de tider
disse lande utgjorde dele av Sverige eller Rusland.
Balta—Balzac
680
Baltiske sprog, d. s. s. Litauiske sprog (s. d.).
Baltiske strøm fører det temmelig ferske (ikke over
10 pct. saltholdige) vand ut av Østersjøn, mens
samtidig en strøm av saltere vand fra Skagerak fører vand
ind i Østersjøn. B. s. er paa grund av vandets
ringe specifike vegt en overflatestrøm, som især i det
snævre Øresund kan være ganske sterk, langsommere
derimot i Belterne. I Skagerak gaar den over i den
norske kyststrøm (langs Norges sydkyst).
Baltistān (undertiden kaldt Lilletibet), den nordligste
del av den engelske vasalstat Kasjmir i det nordlige
Forindien, ca. 34 000 km.² med ca. 60 000 indb. B. ligger
om det øvre løp av Indus og er et meget høitliggende
fjeldland, opfyldt av Karakorum, hvis høieste topper
findes her. Kun enkelte daler er bebodd, men her kan
der dyrkes korn, frugt og vin, da sommeren er meget
varm. Indb. er tibetanere, av religion muhammedanere.
Balūba, bantustamme mellem øvre Kassai og Sankuru
i Kongostaten. Hos b. som hos nabostammerne træffer
man i høit utviklet form det sydlige Kongobækkens
gamle, egte bantukultur. Alle haandverk staar høit, en
utpræget dekorativ sans gjør sig overalt gjældende, især
i træskjæreri, smedekunst samt i teppevævning. B.
ernærer sig ved jordbruk, basert paa slavehold.
Balu′ster, balustrade, et søileagtig bærende
bygningsled av
utbuket form. Benyt- ə
tes ved gelændere,
trapper, balkonger —
o. I. Danner ved il
sin avdækning en
balustrade, der
betegner et som
oftest i sten utført
brystvern. Er
ogsaa ofte anbragt
paa flate tak,
indspændt mellem
pon
e
p
stamenter, deko- ) fi
rert med vaser og B c
figurer. Balustre: A fra Santa Trinita-kirken i
Balutsjistān,se Rom. B fra domkirken i Siena. C fra
Belutsjistan. Casa de Pilatos, Sevilla.
Balzac [balza′k], Honoré de (1799—1850), fr.
forfatter, den store banebryter inden det 19 aarh.s franske
realistiske roman. Han skildret sin tids mennesker
som han saa dem med deres lidenskaper, dyder og laster,
og skapte et imponerende galleri av skikkelser fra de
forskjelligste samfundskredser fra hele Frankrike og først
og sidst fra Paris, hvis urolige, brogede, sammensatte
menneskeliv var den uuttømmelige guldgrube for hans
romaner. Han var i besiddelse av stor fantasi, den
skarpeste iagttagelsesevne og psykologisk blik; han var
baade fin og plump, følsom og brutal, alvorlig og kynisk
djerv, en bred, blodfuld natur. Han var ikke stor som
tænker, hans idéer paa det politiske, sociale, religiøse
felt var hverken nye eller klare, han var heller ingen
moralist, men han var den store digter som trængte ind
til grunddrifterne hos samtidens mennesker og blottet
dem hensynsløst. Og idet han saa ind i den
lidenskabelige kamp om livets goder, saa han pengenes centrale
rolle i menneskenes jag efter nydelse, magt og anseelse.
Som skribent var han mindre end som digter, hans
fremstilling løper ut i detaljert bredde, og hans stil er
ujevn og usikker. B. var født i Tours, drog ung og
fattig til Paris for at bli digter, var alt fra først av
meget produktiv, men hadde ikke held med sig.
Optat av tanken paa at tjene penger begyndte han at
spekulere og gik igang med at utgi, trykke og sælge
billige utgaver av franske klassikeres verker; men spe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
