Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689
nelse av Stortinget ved en betragtelig forhøielse av hans
pension. B. skrev bl. a. «Fortællinger for folket» (4
rækker, 1857—64) og redigerte «Menigmands ven» (aarg.
1—7), «Børnenes blad» (aarg. 1—5).
Bang, Anton Christian (1840—1913), n. geistlig
og kirkehistoriker, søn av gaardbrukerfolk i Nesna i
Helgeland. Han tok først folkeskolelærereksamen (1860),
begyndte saa at studere, blev teologisk kandidat 1867
og gik det følgende aar ind i geistlig virksomhet. Hans
første kirkehistoriske arbeide var biografien av Hans
Nielsen Hauge (1874; 3 reviderte utg. 1910), et skrift
hvis sterkt fremtrædende lavkirkelige tendens og hvis
ensidige skildring av den tids geistlighet vakte kritik
(se bl. a. G. Kent, «Hvorvidt kan man tillægge H. N.
Hauge kirkehistorisk betydning?», Kra. 1884). Efter en
studiereise til Tyskland tok han 1878 doktorgraden med
en avhandling «Om Kristi opstandelses historiske
virkelighed». Fra de nærmest følgende aar er et par
oldkirkelige studier, «Kirken og romerstaten indtil
Constantin den store» (1879)
og «Julian den frafaldne»
(1881). I en avhandling
«Vøluspaa og de
Sibyllinske orakler» (1879)
hævdet han at de
romerske Sibylliner danner
grundlaget for den
nordiske Vøluspaadigtning.
1885 blev B. utnævnt til
ekstraordinær professor
kirkehistorie, og han
samlet sig nu om den
norske kirkehistorie. Av
hans arbeider herom skal
nævnes: «Udsigt over
den norske kirkes
historie efter reformationen»
(1885), «Udsigt over den
norske kirkes historie
under katolicismen» (1897),
«Den norske kirkes
historie i det 16 aarh.» (1885), det personalhistoriske verk «Den
norske geistlighed i reformationsaarhundredet» (1897)samt
hans sidste bok, en samlet fremstilling av «Den norske
kirkes historie» (1913), hvori han dog ikke har utnyttet den
nyeste tids forskninger. Hans arbeide med en ny overs.
av Luthers lille katekismus medførte omfattende studier,
hvis resultater han har nedlagt i de to bd. «Dokumenter
og studier vedrørende den lutherske katekismus’es historie
i Nordens kirker» (1893—99). — Hans
universitetsvirksomhet blev avbrutt ved at han 1893—95 var
kirkeminister i Emil Stangs andet ministerium. Stortinget
inddrog herunder hans personlige professorat, og ved sin
avgang gik han derfor paany ind i geistlig virksomhet.
1896 blev han utnævnt til biskop i Kra. stift, og stod i
denne stilling til han paa grund av sygdom søkte avsked
fra utgangen av 1912. 1901—02 utgav han et stort
samlerverk «Norske hexeformularer og magiske
opskrifter», 1907 en samling «Taler og foredrag ved særlige
anledninger» og endelig 1909 sine «Erindringer», som
vakte adskillig forargelse paa grund av forfatterens
uforbeholdne uttalelser om flere samtidige, uttalelser som
blev slettet eller mildnet i bokens 3 utg.
Bang, Bernhard Lauritz Frederik (1848—),
d. læge og veterinær, siden 1892 veterinærfysikus ved
den danske veterinærhøiskole og formand i det veterinære
sundhetsraad. B. har ved siden av en omfattende
lærergjerning utført talrike videnskabelige og betydningsfulde
arbeider, særlig over husdyrtuberkulosen og smitsom
kastning hos kvæget. Tok 1914 avsked fra sin
lærer-Anton Christian Bang.
Bang
690
virksomhet for udelukkende at anvende sin tid i
veterinæradministrationens tjeneste og til fortsatte
videnskabelige arbeider.
Bang, Cathrinus Dorotheus Olivins (1822—
98), n. litteraturhistoriker, blev 1858 efter sin avhandling:
«Udsigt over den didaktiske poesis frembringelser i de
nordiske litteraturer» ansat som universitetsstipendiat i
nordisk litteratur og 1869 utnævnt til professor.
Bang, Christen Stephensen (1584—1678),
kjøbmandssøn fra Aalborg, blev 1614 kapellan i Solum, 1621
sogneprest i Romedal. Han har forfattet
opbyggelsesboken «Christianiæ stads beskrifuelse» (Kra. 1651) og et
stort verk «Postilla cathechetica» (Kra., Valentin Kuhn,
1650—52, 10 bd.). For at faa det sidstnævnte verk trykt
grundla B., som var en formuende mand, det første
trykkeri i Norge; men dette slukte hele hans formue,
og han døde som fattiglem i Oslo hospital.
Bang, Herman Joachim (1857—1912), d. forfatter,
f. paa Als, hvor faren var prest indtil krigsutbruddet i
1864. 1875 blev han
student fra Sorø, men
opgav snart det juridiske
fagstudium for sine
æstetiske interesser. Hans
maal var at bli
skuespiller, og han optraadte
ogsaa nogen faa ganger,
bl. a. som Osvald i
«Gengangere», ,»men gjorde
ingen lykke. Sin
lidenskap for teatret skildret
han siden som sin store
ulykkelige kjærlighet.
Som oplæser slog han
derimot igjennem baade
hjemme og ute, og han
var en fremragende
sceneinstruktør. Hans
artikler om skuespilkunst
er samlet i de tobøker
«Teatret» (1892) og «Ma- n
sker og mennesker» (1910). Som journalist vakte B.
straks opmerksomhet, og han har øvet ikke liten
indflydelse paa dansk journalistik. Endel av hans
tidligste artikler om kunst og litteratur er samlet i
«Realisme og realister» (1878), «Kritiske studier og
udkast» (1880) og «Herhjemme og derude» (1881). — Som
skjønlitterær forfatter debuterte han med et par smaa
komedier, «Hverdagskampe» og «Du og jeg» (1878), og
1880 kom den store, næsten helt selvbiografiske roman
«Haabløse slegter», som blev beslaglagt som usedelig
Herman Joachim Bang.
(en fork. utg. 1884). I psykologi og miliøskildring er
den likesom de følgende romaner «Fædra» (1883) og
«Stuk» (1887) paavirket av den franske naturalisme. Det
ubarmhjertige sandhetskrav og den pessimistiske
grundtone holder sig gjennem aarene, men fortællemaaten
blir, delvis under indflydelse av Jonas Lie, efterhaanden
sterkt impressionistisk, med dramatiske situationer,
individualiserende replikker og en vrimmel av
karakteriserende smaatræk istedenfor naturalismens beskrivelser
og psykologiske detaljanalyser. Tekniske mesterverker
er fortællinger som «Excentriske noveller» (1885), «Stille
eksistenser» (1886; heri «Ved veien»), «Tine» (1889; en
skildring fra krigen 1864, bygget over barndomsminder),
«Under aaget» (1890) og «Ludvigsbakke» (1896). I disse
bøker kommer ogsaa B.s menneskelig set værdifuldeste
egenskaper sterkest frem: Hans medfølelse med de
fattige hverdagsskjæbner, de brustne illusioner og den
stumme lidelse. Ved siden herav har han ogsaa et
skarpt blik for de tankeløst brutale og de dumt til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
