Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
fredse. 1889 kom en liten samling «Digte». I «Det
hvide hus» (1898) og «Det graa hus» (1901) har han git
stemningsfulde, men litt sentimentale minder fra sin
barndom. Av hans sidste arbeider kan nævnes de
mindre betydelige fortællinger «Ravnene» (1902),
«Sommerglæder» (s. a.) og «Sælsomme fortællinger» (1907)
samt de to store romaner «Mikaël» (1904) og «De uden
fædreland» (1906). — B. opholdt sig ofte og lange tider
om gangen i utlandet (Tyskland, Østerrike og Frankrike).
I begyndelsen av 1890-aarene ledet han «en litterær
varieté» i Kra. og virket ogsaa leilighetsvis som
instruktør ved norske teatre. Erindringer og stemninger fra
sine Norges-ophold har han samlet i «Rundt i Norge»
(1892). I «Ti aar» (1891) har han med meget humør
fortalt en række erindringer. B. døde i Amerika (Ogden,
Utah) paa en oplæsningsturné. 1912 utkom hans «Værker
i mindeudgave» i 6 bd. 1918 offentliggjordes «H. B.s
vandreaaı fortalt i breve til Peter Nansen». [Litt.;:
C. E. Jensen i «Vore dages digtere» (1898); P. A.
Rosenberg, «H. B.» (1912).]
Bang, Jens Gustav (1871—1915), d. historiker og
politiker, dr. phil. 1897 med en avhandling om den
gamle danske adels forfald. B. hadde allerede dengang
sluttet sig til socialdemokratiet, og hans senere arbeider
pekte mere og mere i agitatorisk-marxistisk retning,
saaledes «Kapitalismens gennembrud» (1902), «Vor tid» (1908)
og «Den socialistiske fremtidsstat» (1903). En populær
fremstilling «Europas kulturhistorie» utkom i 2 bind 1897.
Efter hans død utkom «Arbeiderklassens liv og dens
kamp; udvalgte artikler» (2 bd. 1915).
Bang, Knut Sevaldsen (1633—94), sogneprest til
Toten, en nidkjær og dygtig, men noget stridbar mand.
Han utgav en salmebok (1679) og en katekismusforklaring
(1681, utgit paany 1865 av prof. Caspari). B. er en av
de første norske kobberstikkere.
Bang, Thomas Cathinco (1827—1902), n.
embedsmand, konservativ politiker. B. tok jur. embedseksamen
1849, hvorefter han indtil 1852 var sekretær for en
kommission til undersøkelse av begaaede misligheter ved
Kongsberg sølvverk, traadte saa ind i Indredepartementet,
hvor han hurtig avancerte, 1867 til ekspeditionschef.
1872 blev han borgermester i Drammen. Han valgtes
til byens stortingsmand 1877 og sat paa tinget indtil
1894, 1890—91 som stortingspræsident. Imidlertid hadde
han været medlem av aprilministeriet 1884; 1883—84
og fra 1890 amtmand i Buskeruds amt.
Bangalore, hovedstad i den britiske vasalstat Mysore,
Forindien (det sydlige Dekan), 189 485 indb. (1911), derav
1a. 25 000 muhammedanere og 15 000 kristne, resten
hinduer. Jernbaneknutepunkt, sæte for den katolske
biskop for det sydlige Indien, en protestantisk mission
o. m. Byen bestaar av den gamle, tæt befolkede bydel
(Pet), og den nye engelske bydel med kirker og
offentlige bygninger samt maharadsjaens palads. Fabrikation
av tepper og handel med korn og bomuld.
Bangdalsbruket, dampsag, høvleri, trævare- og
bygningsforretning ved Bangsund, færgested og
damskibsanløpssted (post og telegraf) ved Lyngsfjorden i Klinga
herred, Nord-Trøndelag fylke.
Bange [bāž], Charles Thimothé Maximilian
Valéraud de (1833—), fr. oberst, konstruktør av det
nyere franske skytssystem, saavel for feltartilleriets som
for fæstningsartilleriets vedkommende.
Bangka (Banka), ø i holl. Indien, øst for Sumatra,
skilt fra samme ved det smale B.-stræde, ca. 12 000 km.²
med 115 000 indb. (62 pct. malajere, 37.5 pct. kinesere
og enkelte enropæere). Bergfuld med flere isolerte
fjeldtopper. Usundt klima, skogene er uthugget, akerbruket
forsømt. Vigtigste produkt er tin (aarsproduktion c«a.
16 000 ton). Hovedstad Muntok i nordvest.
Bang—Bangor
692
Bangkok, hovedstad i Siam, ligger paa begge sider
av elven Menam, ca. 30 km. fra dens munding. Byen
har 630 000 indb., hvorav ca. 200 000 kinesere, mens
resten er siamesere, malajere etc., samt europæere,
deriblandt endel danske og enkelte norske. Byen er
gjennemskaaret av kanaler, og de fleste huse, som alle er
bygget av træ eller bambus, staar paa pæler. Mange
mennesker bor paa flaater ute i elven. Der findes en
mængde pragtfulde buddhistiske templer og pagoder og
ca. 700 buddhistiske klostre. Disse huse er bygget av
sten, og det samme er tilfældet med det storartede
kongelige slot, som utgjør en bydel for sig og er
om-Bangkok. Kongens tempel.
git av en mur; hele den indre by er ogsaa omgit av en
mur. B. er Siams vigtigste handelsby, men al handel
er i hænderne paa kineserne og europæerne. De
vigtigste utførselsartikler er først og fremst ris (80 pct. av
hele utf.), dernæst teaktræ, silke, pepper, huder ete., til
en værdi av over 1 000 mill. kr. (1911); indførselens
værdi er omtrent likestor. Skibsfarten i Bangkoks havn
var før krigen meget betydelig, og norske skibe hadde
her et av sine bedste fragtmarkeder i Østasien, som
desuten var sterkt stigende i betydning; i 1904 blev B.
anløpet av 114 norske skibe paa ca. 92 000 ton, i 1911 av
257 skibe paa ca. 207 000 ton. Norsk generalkonsulat for
Siam.
Bangor [b²ngåə]. 1. Wales, by i Carnarvonshire,
ved Menaistrædet, i en liten vakker dal, 13 467 indb.
(1911). Store skiferbrud, badested. Gammelt bispesæte,
ældgammel domkirke (525), universitetsavdeling (fakultet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
