Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695
da midlerne til sin virksomhet? Jo, til en begyndelse
ved sin grundkapital, som i vore dage ofte er en
betydelig, helt eller delvis indbetalt aktiekapital (se Aktie).
Grundkapitalen tjener dels som sikkerhet for b.s
kreditorer, dels som driftskapital. Som saadan vil den dog
under de moderne forhold ikke forslaa langt. En b.
trænger en stadig fortsat tilstrømning av penger. Den
har jo nemlig saa at si to hænder, en mottagende, og
en hvormed den atter gir ut. Der maa i denne
omsætning av betrodd og atter avgivet kapital ikke indtræde
nogen stans. At dette heller ikke sker, fremgaar
noksom av de blomstrende b.s aarsopgjør, som kan opvise
en særdeles stor omsætning (verdensinstituttet Deutsche
Bank saaledes i 1906 nær 78 milliarder kr., i 1913,
aaret før Verdenskrigens utbrud, ca. 117 milliarder kr.;
Centralbanken for Norge i 1906 1.7 milliard kr., i 1913
4.1 milliarder kr. og i 1918 20.8 milliarder kr., i begge
tilfælde paa hovedbokens ene side). — Men hvorledes
skaffer en b. sig denne stedse fornyede tilgang av
virkemidler? Jo, ved sine passiv-forretninger, ved at ta
under sin forvaltning betrodd fremmed kapital. De
vigtigste av de herhenhørende forretningsarter er: 1.
Indskud av kontante penger, som b. altsaa laaner av sine
kunder. Saadanne indskud mottar en b.: a. paa folio,
naar den forpligter sig til at tilbakebetale pengene paa
anfordring, altsaa naarsomhelst og uten opsigelse; denne
form anvendes i stor utstrækning av forretningsverdenen,
som paa denne maate slipper at holde nogen større
«kasse»; b. i løpende regning, saakaldt
kontokurantregning, hvor b. ved siden av at motta kundens
indskud tillike foretar utbetalinger for ham, saaledes at
der opstaar et som regel fast og varig
mellemregnskapsforhold; c. paa sparebankvilkaar, hvorved der
forutsættes ret for b. til at kræve forutgaaende opsigelse, hos
os oftest 3 maaneder, før de indsatte midler atter kan
uttages; undertiden betragtes denne opsigelse stiltiende
forutsat, saaledes at b. uten videre beregner den for
denne indlaansform fastsatte rente, naar beløpet blot har
staat inde mindst 3 maaneder; d. paa langsigtig
opsigelse, som regel med mindst 6 maaneder, undertiden
med aars varsel; endelig e. paa forut fastsat forfaldstid,
naar tilbakebetalingen skal finde sted til et bestemt
tidspunkt, i hvilket tilfælde ofte en fast rente for det
hele tidsrum omforenes. Størrelsen av den rentefot
hvorefter b. beregner rentegodtgjørelsen for sine indlaan,
avhænger nemlig dels av indskuddets varighet, dels av
b.-diskontoens (se nedenfor) høide. For indskud paa
folio beregnes undertiden, f. eks. saavel av Deutsche
Reichsbank som av Englands og av Frankrikes b., ingen
rente; hos os betaler b. for saadanne laan som regel 1 à
2 pet. — 23. Giro-omsætning. Giro (ital., ntt. žiro)
betyder ring eller kredsløp. Naar A. skylder B., B. C.,
C. D. og D. atter A. en sum, danner disse fordringer og
g jældsposter en ring. Staar A., B., C. og D. i
forbindelse med samme. b., kan denne formidle avgjørelsen av
samtlige disse poster uten at benytte kontanter. Dette
er grundprincippet i den saakaldte girering. Denne
bestaar praktisk i den forretningsmæssige forenkling at
gjæld avgjøres og tilgodehavender inddrages ved av- og
tilskrivninger paa vedkommende firmaers konti i b.s
bøker. Ved girovirksomheten gir b. ingen kredit,
overtar altsaa ingen risiko. Oftest foretar en b. disse
overførelser gratis, men til gjengjæld kræver den av enhver
deltager i giroforholdet et rentefrit indskud, hvis
størrelse retter sig efter omsætningernes omfang, og som
kan bestaa i kontanter, veksler, anvisninger, kuponer etc.
Dette krav er grunden til at giroforretningen regnes til
de passive kreditforretninger. Naar b. sig imellem
utligner gjældsposter og fordringer ved indbyrdes
avregning, taler man om clearing (av eng. clear, gjøre op,
Bank
696
rydde op, klarere). Dette system skriver sig fra
England, hvor det kan forfølges tilbake til det 18 aarh.; i
Tyskland blev det indført først 1883, men hadde der
allerede i 1905 naadd en saadan utvikling at 33.8
milliarder kr. i det aar blev avregnet gjennem de tyske b.s
tolv clearing-kontorer uten anvendelse av kontanter.
Mest utbredt er systemet i England; ved b.s Clearing
House i London blev der i 1918 avregnet 21 198 mill.
pund sterling. 3. Utstedelse og salgav anvisninger eller
veksler paa tilgodehavende hos b.s egne forbindelser.
4. Rediskontering av veksler b. selv har mottat til
diskontering fra sine kunder. 5. Mottagelse i depot, d. v.s.
til forvaring i avstængte, ild-, vand- og tyveri-sikre rum
av værdipapirer av enhver art eller kostbarheter;
endelig 6. Utstedelse av seddelpenger, hvilket er en forret
for de saakaldte seddelbanker (s. d.), i Norge alene
Norges Bank (s. d.). — Med de midler b. saaledes paa
forskjellig maate skaffer sig, driver de sine
aktiv-forretninger. De vigtigste arter av disse er: 1. Diskontering
av veksler. Herved forstaaes at b. avkjøper kunden den
endnu ikke forfaldne vekselfordring mot at erlægge dens
paalydende, fratrukket den for disse forretninger
særegne rente indtil forfaldsdag, den saakaldte diskonto
(s. d.). Diskonteringsforretningen spiller i vore dages
kreditøkonomi en overordentlig betydningsfuld rolle.
Som regel betales jo ikke varerne kontant ved
avleveringen. Kjøperen indrømmes sedvanemæssig en kortere
eller længere kredit, f. eks. i 3 maaneder. I sælgerens
interesse vil det imidlertid ofte være at skaffe sig
kontantbeløpet. Dette sker gjennem diskonteringen. For
at kunne gjøre dette maa han nyde vekselkredit hos en
b., og denne tillid vil regelmæssig være betinget av at
b. erholder et indblik i vedkommende firmas
formuesforhold og forretningsførsel. Denne kontrollerende
virksomhet er nøklen til b.s magt. Gjennem at nedsætte
eller forøke diskontoen, d. v. s. ved at gjøre pengene
billigere eller dyrere, regulerer b. pengemarkedet.
Herved opnaar de indflydelse paa alle laaneoperationer og
derigjennem paa de almindelige omsætnings- og
kreditforhold i landet. Ogsaa indskudsrentens høide avhænger
av diskontoen: jo høiere denne er, desto større renter
kan b. yde for de midler de selv laaner. I lande med
guldmyntfot er en høi diskonto en beskyttelse mot
utstrømning til utlandet av deres guldforraad. Hos os
fastsættes diskontoen av Norges Bank. Rike lande med
velordnede b.-forhold har som regel en lav, kapitalfattige
en høi diskonto. 2. Laan mot haandfaat pant, ogsaa kaldt
lombardlaan. Om oprindelsen til navnet paa denne
laaneform se ovenfor. Pantobjektet ved disse laan kan
bestaa i værdipapirer (ofte ogsaa kaldt effekter), som
aktier, obligationer, sparebankbøker, eller i varer. Mens
pantsatte effekter simpelthen overføres i b.s besiddelse,
sker sikkerhetsstillelsen ved varer i almindelighet ved
overdragelsen av et lagerbevis (warrant, s. d.), en
erkjendelse fra et med offentlig troværdighet utstyret lagerhus
(s. d.) eller frilager (s. d.) om at varerne befinder sig i
dets verge. Den kan ogsaa ske ved at b. erholder nøklen
til pantsætterens private lager utlevert, saaledes at den
til enhver tid har adgang til at kontrollere varernes
tilstedeværelse. Befinder disse sig ombord paa et skib,
er som det heter «svømmende», foregaar pantsættelsen
ved overdragelse av det for varerne utstedte
konnossement (s. d.), ledsaget av forsikringspolicen. Laanegrænsen
retter sig selvfølgelig efter pantets værdi og debitors
betalingsevne, men som regel vil belaaningsværdien aldrig
dække den for objektet i handel og vandel gjængse
reelle værdi, idet b. for at undgaa risiko, et
grundprincip for al b.-virksomhet, regner med en saakaldt
margin, ved hvilket uttryk man netop betegner
forskjellen mellem laaneværdi og salgsværdi. For lombardlaan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
