Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
693
— 2. Forenede Stater. by i staten Maine, ved elven
Penobscot, 26 659 indb. (1916), skibsverfter, utførsel av
tømmer, skotøi, tøier.
Bangsund, liten havn ved Lyngsfjorden nær Namsos.
Postkontor, telegrafstation.
Bangveōlo, Centralafrika, en av større og mindre
øer opfyldt sjø i brit. Nordøst-Rhodesia, ca. 250 km. syd
for Tanganjika, 1 120 m. o. h. Ligger med nord—sydlig
hovedretning paa en flat slette, og da den er grund og
har meget lave og sumpige bredder, har den likesom
Tsad høist forskjellig utstrækning til de forskjellige
aarstider, ca. 3—5 000 km.² Dens hovedtilløp er Tschambesi
fra nordøst, og dens avløp (paa sydbredden) er Luapula,
Kongos østlige kildeelv. Opdaget 1868 av Livingstone,
som døde i Tschitambo straks syd for B. 4 mai 1873.
Baniān, se Banyan.
Banim [bei′nim], John (1798—1842), irsk forfatter,
har sammen med sin bror Michael B. (1796—1874)
skrevet «Tales of the O’Hara family», hvor de har levert
interessante realistiske skildringer fra den irske
bondestands liv. John B., som var den mest fremtrædende
av de to brødre, har desuten skrevet den historiske
roman «The Boyne water» og en række andre
fortællinger, og Michael B. «The town of the cascades» med
nye skildringer av irsk folkeliv.
Banjalūka, Bosnien. 1. Distrikt i syd, 9000 km.²
med 400 000 indb. — 2. Hovedstad i distriktet B., ved
elven Vrbas, 15 000 indb., hvorav halvparten
muhammedanere, resten græsk og romersk katolske. Befæstet.
Industri i krudt og klæde, handel med tobak, korn og
kvæg. 45 moskéer, garnison, ruiner av gamle romerske
bad. I nærheten trappistklosteret Maria Stern.
Banjer, det dæk eller det rum hvor mandskapet paa
et krigsskib bor. Paa handelsskibe betegner b. gjerne
et dæk under hoveddækket; det brukes saaledes ofte om
et midlertidig, mindre dæk, som lægges paa
tyskendæksbjelkerne til bruk ved et eller andet arbeide, for
seilmakeren f. eks. (ogsaa i norsk undertiden som i dansk
sen banje»). — I seilbaater brukes b. om et fast gulv
over ballasten, f. eks. om gulvet i storrummet (kahytten)
paa en lodsbaat. ;
Ba′njo (Bania), et fra Afrika til Amerika overført
negerinstrument, en aapen ring
med trommeskind paa
oversiden og tilsat lang hals, av
hvis 5—9 strenger den ytterste
er en melodistreng som
kneppes med tommelfingeren.
Bank, bankvæsen. Ved en b. forstaaes et
økonomisk foretagende som gjør sig en forretning av at gi og
selv ta kredit, først og fremst gjennem utlaan og
indlaan av penger, samt i det hele av at formidle omsætning
av penger; værdipapirer og kreditrepræsentativer. Den
enkelte person som driver saadan virksomhet for egen
regning, kaldes bankiēr og hans forretning
bankiērfirma eller bankhus, mens betegnelsen b. fortrinsvis
benyttes om de upersonlige firmaer, oftest kapitalsterke
aktieselskaper, som har forskjellig slags kreditformidling
og betalingsomsætning til opgave; en lovfæstet definition
av betegnelserne b. og bankier har man ikke i noget
lands lovgivning. Selve ordet b. er av italiensk
oprindelse; b. (banco) var nemlig betegnelsen for den disk
eller bænk hvorfra pengevekslerne drev sin virksomhet
paa de offentlige markedspladser i middelalderens
italienske byer. Endnu minder uttrykket «bankerot» herom;
naar en saadan pengeveksler misbrukte sin stilling eller
gjorde sig skyldig i forbrydelse som medførte tap av
tillid, blev hans sæte slaat istykker (banco rotto).
Forøvrig er b.-væsenets aner meget gamle. B.-mæssig
omsætning av penger og forvaring av betrodde midler
fin-Banjo.
Bangsund—Bank
694
der man allerede i det gamle Babylon (6 aarh. f. Kr.), i
Grækenland og i Rom. Ogsaa i middelalderen og endnu
længe fremefter i tiden spillet pengevekslerne en stor
rolle, fordi myntforholdene var saa usikre. Navnlig
utviklet italienerne denne slags forretning og utbredte den
til andre lande. Efter sin oprindelse kaldtes disse
italienere lombarder; herom minder endnu Lombard Street
i Londons city. Den laanevirksomhet de særlig
foretrak, kortsigtige utlaan mot haandfaat pant, kom ogsaa
til at gaa under navnet lombardlaan. Italienerne var
jødernes læremestre, men blev efterhaanden overfløiet av
dem. Jøderne led imidlertid ofte forfølgelser; dette
opøvet deres gløghet, og de gjorde pengene usynlige og
overflødige ved hjælp av veksler. Forøvrig var
vekselerforretning i ældre tider ofte forbundet med
guldsmedhaandverket. Ikke sjelden misbrukte de gamle
b.-holdere sine kunders tillid, og da lovgivningen viste sig
frugtesløs herimot, blev b.-væsenet lagt ind under staten.
Den første offentlige b. var Banco di Rialto i Venedig,
oprettet 1587. Snart fulgte Amsterdam, Hamburg og
Nürnberg efter. I det 18 aarh. begynder en ny
utvikling av b.-væsenet; de italienske forbilleder og
traditioner blekner, og Holland, men navnlig England,
overtar ledelsen. Aktie-b. kommer op. Saadanne var f. eks.
Englands b., grundlagt 1694, og Skotlands, grundlagt
1695. De faar avgjørende betydning for utviklingen av
det moderne seddelbanksystem. I det 19 aarh. tok saa
alle arter av b.-virksomhet et vældig opsving, en mængde
særegne b.-former utviklet sig, og omraadet for b.s
virksomhet blev stadig utvidet, saaledes at det nu kan sies
at b.-væsenet behersker det hele økonomiske liv.
Livsnerven i den moderne b.-virksomhet er krediten;
det er gjennem b. som organ at krediten virker
befrugtende paa samfundets økonomiske liv. B.s forretninger
falder derfor naturlig i tre store hovedgrupper: I.
saadanne ved hvilke b. selv opnaar og benytter kredit,
saaledes at den blir skyldner for den paa kredit
mottagne kapital. Man kalder dem passivforretninger;
II. saadanne ved hvilke banken yder kredit, saaledes
at den blir sine kunders kreditor; de kaldes
aktivforretninger. III. Endel forretninger ved hvilke b. hverken
tar eller gir kredit, betegnes undertidensom indifferente.
— B.s økonomiske funktion er at lede kapitalen fra
indehavere der sitter inde med den i overflod, som
altsaa ikke utnytter den, til saadanne personer og
foretagender som trænger den for økonomiske opgaver, og
som er villig til at betale (renter til kapitalen, provision
til b.) for denne tjeneste. Man maa imidlertid vogte sig
for at forveksle denne tjenstagtighet med velgjørenhet.
B.-virksomhet er kold beregning med gevinst for b. selv
for øie. B.s funktion i det økonomiske liv er paa den
ene side at tjene sparesansen og kapitalopsamlingen, men
de skal tillike paa den anden side fremme initiativ og
produktivt arbeide. En ufravikelig grundsætning for
deres virksomhet ansees det at være at de aldrig for
egen regning indlater sig paa foretagender av vovelig
art; de kan vistnok støtte spekulationen, men bør selv
holde sig fjernt fra den, idet de altid maa holde sig for
øie at de, bortset fra den private bankiervirksomhet,
som spiller en stedse mere tilbaketrængt rolle, i det
store og hele forvalter fremmed kapital, for en
overveiende del betrodde midler. — Det er navnlig paa tre
maater at en b. opnaar fortjeneste: a. ved forskjellen
mellem de høiere utlaansrenter og de lavere
indlaansrenter, b. ved provisioner eller andre godtgjørelser
kunderne maa erlægge for at opnaa b.s tjeneste, c. ved den
kursforskjel (agio) som kan indtræde mellem det øieblik
da et værdipapir (f. eks. en aktie) erhverves, og det
øieblik da den sælges. Men før en b. kan opnaa
fortjeneste, maa den ha kapital. Hvorledes skaffer den sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
