Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699
Bankanvisning, se Bank, sp. 696.
Bankdiskonto, se Diskonto og Bank.
Bankeaander, se Spiritisme.
Bankekjøt, skiver av oksekjøt som bankes med
kjøthammer, bestrøes med pepper, salt og løk samt
laurbærblade, stekes og derpaa kokes under lok.
Bankerot, se Bank, sp. 693.
Bankestok, bedding, underlag for et skib som bygges;
Aasen: bakkestokk (Helgeland).
Banke′t (fr. banquet), festmaaltid, især i offentlig
anledning.
Banket. I befæstningskunsten forstaaes ved b. den
avsats bak brystvernet hvorpaa skytteren staar naar han
skal skyte, saafremt ildlinjens høide over
gravbunden er større end anlægshøiden (1.4
m. for staaende skytter), B.s bredde er i
almindelighet 0.75 m., i løs jord noget
større.
Banketræ, gammelt træredskap ved
vaskning av tøi. Undertiden prydet med
utskjæringer i karveskurd (kerbsnit), efter
traditionen da anvendt som 4«festargaava».
Bankheftelser kaldtes i Danmark en til
fordel for den 1813 oprettede riksbank
indført grundskat, hvis særformaal var at skaffe
banken midler til at drive sin virksomhet.
Heftelsen knyttedes til al rikets faste
eiendom med prioritet foran alle andre indtil
6 pct. av værdien. Denne grundbyrde kunde
gives form av en pantobligation. Den
forrentedes med 61/2 pct., men kunde indløses kontant
med sølv; dog stod det eieren frit for isaafald at la sig
obligationen tiltransportere til fri raadighet. Da
Riksbanken 1818 overgik til Nationalbanken, blev der git b.s
indehavere adgang til at indløse dem med fortrinsret til
at erholde aktier i banken for heftelsesbeløpet. De sidste
b. utslettedes efter proklama 1878.
Bank holidays [bænk hå′lideiz], bankfridage, kaldes
i England, foruten de almindelige søn- og helligdage,
endel i 1871 lovfæstede hviledage for al bank-, fabrik-,
told- og oppebørselsvirksomhet. Det er anden dag jul,
paaske, pinse og første mandag i august, i Skotland 1
mai og i enkelte byer ogsaa nogen andre dage. Veksler,
forfaldne paa en b., betales som regel dagen efter.
Bankier [banņkie′] kaldes en forretningsmand som
driver alm. bankvirksomhet, som diskontering av veksler,
handel med værdipapirer, fremmed mynt, indløsning av
kupons, lotterisedler m. v. (se Bank). Denne
virksomhet er hos os ikke underkastet nogen særlovgivning.
Den som driver vekselerer- eller bankforretninger, ansees
efter lov om handelsregistre, firma og prokura av 17 mai
1890 «like med handlende» (se 1.s § 35 a).
Banknote, bankseddel eller pengeseddel er et av en
bank utfærdiget gjældsbevis hvis beløp utbetales ved
paakrav til ihændehaveren. I vort land er Norges Bank
eneberettiget til at ntstede b. (l. 23 april 1892 § 6).
Banko (ital. banco, bank), var i Sverige en
benævnelse som tillagdes den saakaldte Riksens Ständers Bancs
sedelpenger og skillemynt til adskillelse fra samme banks
sølvmynt el. specie paa den ene side og det saakaldte
Riksgäldskontors sedler paa den anden. Værdiforholdet
var; 1 riksdaler specie — 23/s rdl. banko — 4 rdl.
riksgäld. Da den svenske riksdag 1854 indførte
decimalsystemet i landets myntvæsen fra 1863 av, ophørte den
brogede regning med b.-mynt som lovlig.
Bankobreve, se Postvæsen.
Bank of England [bænk əv iqlənd] er et av verdens
største og vigtigste bankinstituter, grundlagt 1694 som
et privat konsortium av statskreditorer efter en av
skotlænderen W. Paterson utarbeidet plan, nu et
aktiesel-Banketræ.
Bankanvisning—Bann
700
skap med en aktiekapital av £ 14 553 000. Den er
den engelske stats bankier og forvalter den hele
statsgjæld. B. betaler ingen renter for folioindskud, gir ikke
forskud i form av blankokredit, diskonterer ikke veksler
paa utlandet, men utfører ellers alm. bankvirksomhet.
B. styres av et forvaltningsraad paa 26 medlemmer valgt
av aktionærerne; inden sin midte vælger styret en
guvernør og en viceguvernør. Skjønt uten eneret til
utstedelse av seddelpenger har, efterhaanden som den Peel’ske
banklov av 1844 (s. d.) har øvet sine virkninger, alene
B.s noter faat betydning som omløpsmidler. I 1918 var
der utstedt sedler til et beløp av £ 97 mill.
Bankpolitik taler man om hvor det gjælder de
grundsætninger efter hvilke et lands bankvirksomhet
drives, navnlig med hensyn paa dennes interesse for
staten. Den vil derfor i første række omhandle reglerne
for utstedelse av pengerepræsentativer. Retten til at
utstede saadanne er i de fleste stater i nyere tid knyttet
til et enkelt bankinstitut, der træder i et nærmere
forhold til staten, og som derfor utstyres med
særrettigheter, samtidig som dens virksomhet omgjærdes av
lovfæstede forholdsregler og betryggende kontrol. For Norges
Bank har man saadanne regler i 1. av 23 april 1892,
revidert ved tillægslove av 27 juli 1896, 19 mai 1900
14 mai 1902, 13 juli 1905, 1 mai 1909, 19 juli 1912,
18 aug. 1914, 21 juli 1916 samt 30 jan., 25 mai og 14
decbr. 1917. Reglementet for bankvirksomhet er av 16
nov. 1892 med senere forandringer. Staten kan
imidlertid utvide sin regulerende medbestemmelsesret ogsaa til
andre banker end de rene statsbanker. Det er f. eks.
hos os skedd ved 1l. om sparebanker av 6 juli 1887 med
senere tillægslove, som fastsætter normer for disse
bankers organisation og forretningsførsel, hvis overholdelse
staten kontrollerer. I 1. av 9 mars 1918 er adgangen
til at oprette nye banker og utvide aktiekapitalen i
ældre gjort avhængig av koncession. Om Norges
Hypotekbank og Norske Stats Smaabruk- og Boligbank se art.
herom. [Litt.: Will. Scharling, «Bankpolitik» (2 utg.
Kbh. 1903).]
Bankura, hovedstad i et distrikt av samme navn i
Bengalen, Forindien, 150 km. nordvest for Kalkutta,
23 450 indb. (1911).
Bankvand, et vandlag i Nordsjøen og Skagerak av
en saltholdighet av 32—34 pro mille, dannet ved
opblanding av det salte Nordsjøvand med ferskere vand
fra kysterne. Man skjelner mellem et koldere «nordlig
b.» og et varmere «sydlig b.», hvis indbyrdes forhold i
utbredelse og mægtighet antages at øve indflydelse paa
sildens indsig til kysterne.
Bankør (eg. d. s. s. bankier, s. d.)
deren i hasardspil.
Bann [bæn], Irland, elv i provinsen Ulster,
utspringer paa Mournefjeldene, gaar gjennem Lough Neagh og
falder ut i Atlanterhavet ved Coleraine. B.-dalen er
omtr. 200 km. lang, elven rik paa laks.
Bann, oldtysk-gotisk ord, men tidlig optat i oldnorsk.
Betyder egentlig forbud (bl. a. handelsforbud), men
bruktes senere i forskjellige anvendelser om straf for
forbudenes overtrædelse (fredløshet, bøter o. 1.). I det
kirkelige sprog er b. (ekskommunikation) utelukkelse av
kaldes
bankholmenigheten. Paa grundlag av den hellige skrifts ord
har allerede den apostoliske kirke utstøtt aapenlyse
syndere av menigheten, vistnok oprindelig for hele livet.
Senere tillot kirken en gjenoptagelse i menigheten efter
forskjellige bodsstraffe. Oprindelig var magten til at
lyse i b. lagt i menighetens haand, men senere gik den
over til geistligheten. I middelalderen skjelnet man
mellem det lille og det store b. Det første: utelukkelsen
fra kirkens sakramenter, var en pædagogisk
forholdsregel. Det sidste (anatema, s. d.), kirkens sværeste straf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
