Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
701
medførte utelukkelse fra alle kirkens goder. Den
middelalderlige kirkeret krævet at den verdslige magt skulde
drage omsorg for at b. ogsaa fik borgerlige følger.
Luther forkastet det store b. og anerkjendte kun det
lille som et middel til at holde aabenbare syndere borte
fra nadveren. Den reformerte kirke med sin iver for
kirketugtens gjennemførelse la derimot mere vegt paa b.
Ba′nner, felttegn, fane; et flag der ved hjælp av en
tverstang er anbragt paa selve fanestangen som et
raaseil paa en mast. B. bruktes oprindelig som felttegn
(sml. romernes «ørner»); vikingerne kjæmpet under et b.
med billedet av Odins ravn. I Italien bruktes b. saa
store at de maatte føres frem paa en særlig vogn,
carroccio (s. d). Hver anfører har sit b.; derved gaar b.
over til at betegne den styrke som følger ham, og siden
en viss troppestyrke: et b. rytteri. Riksbannerne
(Danebrog, Liljebanneret o. s. v.) er blit til i 12 og 13 aarh.
Bannockburn [bænəkbəə′n], by i sydlige Skotland i
Stirlingshire ved elven Bannock med 2 500 indb.
Tekstilindustri. Slag i 1314 (Robert Bruces seier over
Edvard II) og i 1488 (skotske oprøreres seier over Jakob III).
Bannu′, distrikt i nordvestlige Forindien, like ved
grænsen av Afghanistan, 10 000 km.² med ca. 350 000 indb.
Landet gjennemstrømmes av Indus, hvis vand benyttes
til vanding. Produkter: hvete, stensalt og alun.
Hovedstad Bannu el. Edwardsedabad.
Banque de France [bãk də frāãs], Frankrikes bank,
oprettet 1800 som et aktieselskap og stillet under
statskontrol i 1806. Den har monopol paa at utstede
banksedler, privilegiet sidst fornyet for 25 aar 11 decbr. 1917.
Aktiekapitalen er utvidet en række ganger, sidst 1857 til
182.5 mill. fre. Dens seddelomløp kan utstrækkes ifølge
bestemmelse av 25 febr. 1919 til 36 000 mill. fre. Før
krigens utbrud var maksimum 6 500 mill. fre. B. styres
av en guvernør og 2 underguvernører som utnævnes av
regjeringen, i forbindelse med 2 bestyrelsesraad som er
delt i en række komitéer til varetagelse av de
forskjellige særopgaver. B. har filialer eller kontorer i omkr.
260 byer.
Ba′ntam residentskap i Javas vestende, 7 300 km.²
med ca. 900 000 indb. Nordkysten er flat og sumpig, i
det indre er det bergfuldt (utslukt vulkan Karang 1 778 m.).
Landet er usundt, men frugtbart, der avles ris, kaffe og
sukkerrør. Indbyggerne er sundanesere, som er
forskjellige fra javaneserne. Den vigtigste by er Serang. B. var
indtil 1813 et eget rike.
Bantingkur blev tidligere (første gang 1864) anvendt
meget til avmagring ved fettsyke; den tillot rikelig
nydelse av eggehvitestoffer, men kun ringe mængder av
kulhydrater og forbød nydelsen av fettstoffer, sukker og
øl. Kuren taaltes kun av kraftige personer og blev ofte
misbrukt. Den er senere modificert slik at endel
fettstof blir tillatt (se Fettsyke).
Ba′ntu (Aba-ntu, mennesker, fl. av umu-ntu), stor
folkegruppe, forbundet ved sprogslegtskap, i Syd- og
Centralafrika, fra kaffernes og betsjuanernes land i syd til
Uganda, Uelledistriktet og Kamerun i nord, hvor
grænsen mot de nærstaaende sudannegre endnu ikke med
sikkerhet kan drages. De sydligste stammer er
hyrdefolk, de øvrige jorddyrkende. Den materielle kultur naar
hos de enkelte stammegrupper noksaa forskjellig høide,
mens den aandelige kultur over det hele omraade
karakteriseres ved krass sjamanisme og animistiske
forestillinger i en form som med et litet træffende navn alm.
kaldes fetisjdyrkelse. Hvad der binder stammerne
sammen, er sprogene, som staar paa et gammelt
utviklingstrin og er kjendt i et antal av over 200. De er
usedvanlig formrike og utmerker sig ved utstrakt bruk
av pronominalpræfikser, som gir hele sproggruppen
dens særpræg. Verbum og substantiv er ofte ikke
ad-Banner—Baptister
702
skilt. Lydinventaret er rikholdig; i enkelte dialekter
forekommer smæklyd. Sprogene deles almindelig i 3
grupper: a. en østlig (Kaffer- og Sambesisprog, Kisuaheli,
Kipokomo o. a. sprog ved Østkysten); b. en midtre
(Setsjuana, Tekeza o. a.); c. en vestlig (Otyiherero, Loanda-
og Kongosprog, Dualla o. a.).
Banville [bāvi′l], Théodore Faullain de (1823
—91), fr. digter, en av parnassierne, har utgit en række
digtsamlinger: «Les cariatides», «Les stalactites», «Odes
funambulesques», «Les odelettes», «Les exilés», «Idylles
prussiennes» o. a. B. har ogsaa skrevet scenestykker,
hvoriblandt «Gringoire», og noveller. Som poet dyrket
han den ydre skjønhet, han var en virtuos i vers,
fremhævet sterkt rimets store rolle; sine versteorier har han
fremsat i «Petit traité de vercification française». Har
desuten skrevet «Mes souvenirs».
Banyan, en fikenart (ficus bengalensis) som vokser
vildt i det sydlige Indien og ved foten av Himalaja,
men plantes
almindelig i
Ostindien, især ved
templerne, og
utmerker sig ved
sin
eiendommelige vekst. Oftest
optræder planten
epifytisk paa
andre trær som den
efterhaanden
ødelægger, mens den
utvikler sig til et
20—30 m. høit
træ, hvis
nedhængende grener
danner luftrøtter
ned i jorden, og
derfra vokser
atter nye stammer
frem. Det største
kjendte
eksemplar har en fælles
krone, der
spænder over et areal
av over 500 m. i
omfang, og dets moderstamme har et omfang av 14 m.
Banyuls-sur-Mer [banjýlsyrmær], Frankrike, by i
depart. Pyrénées-Orientales, ved en liten bugt av
Middelhavet, 3 200 indb. Udmerket vin, bekjendte sjøbad;
utfører kork og honning.
Ba′nzai (jap.), opr. hilsen, «tusen aar» (d. e. gid du
maa leve tusen aar), derefter utviklet til et utrop
svarende til vort «hurra».
Baoba′b, se Adansonia. [
Bapaume [bapå′m], Frankrike, by og tidligere
fæst-Banyantræet.
ning i depart. Pas-de-Calais med 3 000 indb.
Bomuldsvarer, saape, sukker o. s. v. Gammelt slot, raadhus.
Blodige kampe 2 og 3 jan. 1871. Under Verdenskrigen
blev B. 3 sept. 1914 tat av tyskerne og laa gjentagne
ganger i ildlinjen, saa den nu er ødelagt. Den var et av
hovedmaalene for de alliertes offensiv 1916—17, blev
erobret 17 mars 1917 av engelskmændene, blev tat
tilbake av tyskerne 24 mars 1918 og endelig erobret av
engelskmændene 29 aug. s. a.
Bapti′ster, kristelig sekt som har skilt sig fra den
ortodokse kirke væsentlig paa grund av læren om daaben.
De forkaster barnedaaben og hævder at kun de bevisst
troende bør døpes. Endvidere lærer de som regel at
daaben kun maa foretages ved neddykkelse. —
Baptistiske tanker kan paavises hos enkelte partier i
middelalderen. Det baptistiske samfund dannet sig først i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
