Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
—
1
regel ikke angriper friske trær, men kun saadanne som
av andre grunde (storm, for sterk hugst e. 1.) er sterkt
svækket. — For granens vedkommende er den vigtigste
typografen
art (tomicus typographus), hvis ganger
man finder
overalt under barken
paa omblæste
eller paa roten
hensyknende
grantrær.
Underfurubark utvikles bl.
a. furwmar
vboreren eller
skoggartneren (hylesinus
piniperda), som
især gjør sig
bemerket ved at
billen uthuler de
unge furuskud,
saa de ofte i stor
mængde falder
av, hvorved
trærne faar en
eiendommelig
deformert
kronedannelse og skades i
sinutvikling.
Under barken hos
løvtrær yngler
ogsaa flere arter,
baade paa ask, alm, bjerk, frugttrær o. fl. Blandt de
vedborende arter kan nævnes eple-b. (æxyleborus dispar),
som ofte dræper unge frugttrær ved at bore i stammerne.
Barkbrand, opflakning og avskalling av barken paa
træstammer som følge av for sterk solbestraaling, der
dræper det indenforliggende saftførende, delingsdygtige
cellevæv (kambium). B. forekommer særlig paa
tyndbarkede trær som pludselig blotstilles, f. eks. i
hugstkanter, paa fritstillede frøtrær etc. Kan virke dræpende
paa trærne.
Barkdyret (rhytina-gigas), en i 1768 utryddet sjøko,
tilhørende en egen slegt. Bebodde kysterne av
Beringshavet og Østsibirien og blev først opdaget 1742 av den
anden Beringsekspedition. Den er beskrevet av Steller,
ekspeditionens naturforsker, og av Waxell, ekpeditionens
næstkommanderende; den sidste har levert de to eneste
efter selvsyn tegnede billeder av dyret. B. hadde
væsentlig samme legemsform som de nulevende sjøkjør,
men var større end disse (7—9 m. lang). Halefinnen
bred, vandret; ingen baklemmer, luffeagtige forlemmer.
3arkbiller: Furuskud angrepet av
hylesinus piniperda. Fuld størrelse.
Hodet mindet om en bøffels; munden tandløs, men
med en haard knuseplate av horn i hver kjævehalvdel.
De ytre ører litet utviklet. Huden var mørkebrun,
meget tyk og haarløs, sammenlignes av Steller med
ekebark (derav navnet). Under huden fandtes et tykt
spæklag. B. var et fredelig dyr som levet i flokker
i vandet og næret sig av tangen ved kysterne. — Det
strandede mandskap fra Beringsekspeditionen lærte snart
at jage og nedslagte det træge dyr, hvis kjøt smakte som
oksekjøt, og hvis spæk lot sig smelte og bruke som
smør, og det var alene den tilfældighet at b. netop
fandtes ved Beringsøen, hvor den medtagne ekspedition
var drevet hen, som gjorde det mulig for denne at
overvintre her, og som reddet den. — Rygtet om det
fortrinlige næringsdyr utspredtes hurtig, russiske
fangstmænd og jægere opsøkte det og utryddet det snart efter.
1871 fandt Nordenskjöld kun hodeskaller og andre
skeletdele av b. i jordlagene ved de steder hvor der vel
100 aar i forveien hadde været flokker av det.
Barkbrand—Barletta
718
Barke, At, en proces, hvorved seil, fiskegarn o. a.
nedlægges kortere eller længere tid i et garvestof for at
gjøres mere holdbare. Barkede seil anvendes mest paa
fiskefartøier og andre mindre skibe.
Barkebrød er i tidligere tider ved indtrædende
hungersnød brukt som brød; sidste gang hos os under krigen
1807—14. De indre dele av barken (av furu, bjerk, alm
blev tørret, pulverisert og tilsat litt almindelig mel,
hvorav b. saa baktes; smakte beskt.
Barken, Norra og Södra, Sverige, to smaa,
sammenhængende sjøer i den sydlige del av Dalarne, har
gjennem Kolbäcksån avløp til Mälaren; elvens nedre
løp kanalisert (Strömsholmskanalen).
Barkeviki′t, et brunt hornblendemineral som har
faat navn efter Barkeviken ved Langesundsfjorden.
Barking [b′king], England, by i grevskapet Essex,
med 31 302.indb. (1911). Jutespinderier; pumpeverk ftil
utførsel av en del av Londons renovation ut i Themsen.
Barkla′i de To′lli, Michail Bogdanovitsj (1761
—1818), russ. marskalk. Deltok i alle russ. krige omkr.
1800. Førte 1809 efter Finlands erobring et korps over
isen paa Qvarken (den Botniske Bugt) ind i Sverige.
Ledet en tid forsvaret under «fædrelandskrigen» mot
Napoleon 1812. Under de alliertes kampe mot
Napoleon 1813—15 var B. armékorpschef.
Barkly, britisk Sydafrika. 1. B. East, distrikt med
hovedstad av samme navn i den nordøstlige del av
Kaplandet mellem Witte Bergen i nord og Kathalalamba
Bergen i øst og syd. Gjennem disse fører — 2. B.-passet
mot syd til Slang River. — 3. B. West, distrikt megd
hovedstad av samme navn ved Waal’s nedre løp i
Griqualand West, ca. 30 km. nordvest for Kimberley.
Bar-Kokba, d. e. «stjernesønnen», et tilnavn som
blev git Simon, jødernes fører i oprøret mot romerne
132—35. Navnet er hentet fra 4 Mos. 24, 17. Han faldt
under beleiringen av byen Bethar.
Barkporer, se Korkporer.
Barkskib, se Bark.
Barktorner (bot.), flercellede, kraftige, spidse
haardannelser i barken hos visse planter, f. eks. rose,
stikkelsbær. B. tilhører ogsaa ved sin dannelse helt barken og
følger med denne, hvis den fjernes fra stængelen.
Barlaam og Josafat (opr. Joasaf), middelalderroman
som fortæller om hvordan den indiske prins J.
omvendtes av asketen og eneboeren B. (i virkeligheten en
kristen bearbeidelse av en buddhistisk fortælling om prins
Siddharta, den senere Buddha). Den græske original
fra 7 el. 8 aarh. e. Kr.) blev oversat dels til syrisk (og
videre til arabisk), dels til slavisk, dels til latin (ældste
haandskrift fra 12 aarh.), og derfra bl. a. til fransk (og
videre til italiensk), til middelhøitysk (og videre til
oldnorsk), samt til spansk. Barlaams og Josaphats saga
paa oldnorsk er utgit av R. Keyser og C. R. Unger (Kra.
1851). Norsk oversættelse ved H. E. Kinck (Kra. 1852).
Barlag,1saak Philip Hartvig Rée (1840—1913),
n. maler, f. i Kra. B. var elev av Eckersberg, hvis
undervisning fik bestemmende indflydelse paa hele hans
kunstneriske virksomhet. Han har oftest hentet sine motiver
fra høifjeldet; som tegner er han solid og omhyggelig,
men i malerisk henseende staar hans billeder ikke meget
høit. B. var 1879—1912 lærer ved den kgl. tegneskole
i Kra.
Bar-le-Duc [bar-lə-dýk], Frankrike, hovedstad i
depart. Meuse, ved elven Ornain og den franske østbane,
17 000 indb. Fabrikation av konfiturer, bomuldsvarer,
lær, glas o. s. v., handel med konfiturer og vin, har
slotsruiner, seminar, museum o. s. v.
Barle′tta, Italien, by i prov. Bari (Apulien) ved
Adriaterhavet, 44 000 indb., fiskefangst, handel (utførsel
av vin, salt, korn o. s. v.), i nærheten saltverker. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
