Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
har en vakker katedralkirke og paa torvet et 4.5 m. høit
mindesmerke av keiser Heraclius; i nærheten slagmarken
ved Cannæ.
Barlien, Hans Andersen (1772—1842), n.
gaardbruker, var født i Overhallen og overtok 1793 sin
fædrenegaard der. 1803 flyttet han til Trondhjem, hvor
han drev et pottemakeri. Han var et betydelig
mekanisk talent, arbeidet f. eks. gode ure uten nogengang at
ha lært urmakeri, fremla en plan til forbedring av
vandverket i Trondhjem o. s. v., og blev 1809
dannebrogsmand som belønning for sin kunstfærdighet. 1812 kjøpte
han en gaard paa Namdalseidet og oprettet her
hattefabrik, paraplyfabrik og boktrykkeri samt utgav en avis
«Melkeveien». Desuten anla han et glasverk paa
Finholmen ved Namsos. Han repræsenterte N. Trondhjems
amt paa Stortinget 1815—16, hvor han viste sig som en
ivrig oppositionsmand og embedsmandsfiende. Senere
lykkedes det ved stadige saksanlæg mot ham at forhindre
hans valg til nationalforsamlingen. 1830 var han
saaledes tiltalt for gudsbespottelse, for at ha søkt at
opvække misnøie mot forfatningen, regjeringen samt statens
embeds- og bestillingsmænd og endnu en hel del andre
synder, foruten «forbrydelser som muligens under
processen kunde bli ham overført». Ved underretsdom
blev han dømt til 1 aars tugthus og 50 spd. mulkt, men
stiftsoverretten og Høiesteret frikjendte ham. Træt av
det hele reiste han 1837 til Amerika, hvor han først
drev et smedverksted i St. Louis og senere tok farm i
Iowa. Her døde han.
Barlind, taks (taxus baccata), busk eller træ av
barlindfamilien (s. d.), med tilsyneladende kransstillede
hovedgrener, men toradet stillede blade
og aarsskud. Bladene naaleformede,
fleraarige, flate, 1-nervede, ovenpaa
glinsende mørkegrønne, under mat
lysegrønne. Tvebo blomster i
bladhjørnerne, hanblomsterne lysegule,
hunblomsterne enlige og grønne.
Frøkappen er høirød, frøet benhaardt og
fiolet. Bladene indeholder alkaloidet
taxin og er giftige. Veden er haard
og brukes til træskjærerarbeider. For
de gamle vikinger var b.-ved det rette
emne til buer. B. er i Norge bundet
til de sydlige kystegne, hvor den
forekommer fra Hvaløerne til Søndmør.
2 3
Barlind: 1 Gren med hanblomster. 2 En enkelt hanblomst.
3 Grenstykke med to modne frø.
Barlindfamilien (taxaceæ), familie av naaletrærnes
klasse, i vort land repræsentert av en eneste slegt med
én art, barlind (s. d.). Bladene er spredte og fleraarige,
blomsterne tvebo. Hanblomsterne har fra to til mange
støvblade, som hvert bærer 2—9 støvsækker paa
undersiden. Hunblomsterne bestaar hos vor slegt bare av 1
frøemne, som er nøkent (d. e. ikke baaret av frugtblade)
og endestillet paa en liten akse som sitter i et
blad-Barlien—Barnabas
1720
hjørne. Andre slegter har to eller flere hunblomster
sittende sammen. Frøet er omgit av en kjøtfuld, farvet
frøkappe. Herhen hører foruten barlind ogsaa
phyllocladus, podocarpus o. a.
Barlog, dial. ogsaa barlaug, ballog, maltvand, av
oldn. barr, korn, byg (sml. eng. barley) og logr, væske,
saft, vand (folkesproget laag, hvorav elvenavnet Laagen).
Barlow [bálou], Joël (1755—1812), nordam. digter.
Han var feltprest under frihetskrigen, levet derefter i
længere tid i Paris, hvor han blev kjendt med flere av
den store revolutions ledere, skrev politiske brochurer,
slog sig paa forretninger og gjorde sit hjemland store
tjenester. I 1805 drog han tilbake til Amerika, blev
1811 sendt som gesandt til Frankrike og døde i Polen,
hvorhen han var reist for at træffe Napoleon. Han har
skrevet digtet «The vision of Columbus» (1787), senere
utvidet til «The Columbiad», endvidere «The conspiracy
of kings» og «The hasty pudding», hans bedste arbeide.
Barlows [b′lōu] sygdom cl. «infantil skjørbuk» (d. e.
skjørbuk hos barn), se Skjørbuk.
Barlus (chermes), en bladlusslegt hvis arter kun lever
paa bartrær, især paa gran; men de optræder i
vekslende generationsrækker ogsaa paa furu og lærketrær,
idet der finder en vandring sted med omskifte av
næringsplante. Bekjendt er de ananaslignende utvekster
eller galldannelser paa granskuddene som granbar-
1lusen (ch. abietis) frembringer; denne arts
vandregeneration lever paa lærketrær, hvis skud ofte sees helt
bedækket av hvit uld som lusene avsondrer.
Barm (sjøuttr.), de nedre hjørner av et raaseil. Disse
er forsterket med 2—3-dobbelt seilduk og ender i en
jernklave (skjøts-b.).
Barmen. 1. 9 km.² stor, smaaknauset og skogbar
ø syd for Stad, Selje herred, Sogn og Fjordane fylke
(N. Bergenhus amt). 157 indb. (1900). — 2. 8.5 km.²
stor, langstrakt, skogklædt ø i Søndeledfjorden, nordvest
for Risør, Søndeled herred, Aust-Agder fylke (Nedenes
amt). 152 indb. (1900).
Barmen, Tyskland, by i Rhinlandet i Wupperdalen,
gaar i et med Elberfeld, 171000 indb., deles i Øvre,
Mellem og Nedre B. Stor industriby i baand, traad,
silkevarer, tepper, maskiner o. s. v., sæte for det
rhinske missionsselskap (missionshus og seminar), mange
fagskoler, museum, 11 kirker (2 katolske) o. s. v.
Barmhjertige brødre og søstre. Barmhjertige
brødre er navnet paa en romersk-katolsk
hospitalsorden som 1540 blev stiftet av portugiseren Johannes
Ciudad, med tilnavnet «di Dio», d. e. av Gud, og som
antok Augustins regel. Foruten de tre munkeløfter
avlægger medlemmerne et fjerde løfte om for livstid at
pleie syke. — Barmhjertige søstre er navnet paa
forskjellige romersk-katolske kvindelige ordener som
særlig ofrer sig for syke- og fattigpleien. Den mest bekjendte
er Vincentinderne, opkaldt efter stifteren Vincent de Paul.
De følger en av ham forfattet ordensregel som 1668 blev
stadfæstet av Clemens IX. Ffter denne skal søstrene
pleie alle syke, hvad sygdom de end maatte lide av,
daglig staa op kl. 4 og vise sine foresatte ubetinget
lydighet. Et livsvarig løfte avlægges ikke; men hvert aar
fornyer søstrene sit løfte.
Barn. Den utviklingsperiode i menneskets levetid
som strækker sig fra fødselen til 13—14de aar hos
kvinden og 15—16de aar hos manden, kaldes
barnealderen. Denne inddeles igjen i to perioder: den spæde
barnealder, fra fødselen til det første tandfrembrud (7
—B8de maaned), og den senere barnealder. Den sidste
tid av denne, i hvilken kjønsfunktionerne begynder at
utvikle sig, kaldes overgangsalderen (puberteten).
Barnabas, en levit fra Cypern, het oprindelig Josef.
Han indtok en anset plads i den ældste menighet i Jeru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
