Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barnabas - Barnaby, Sir Nathaniel - Barnard, Edward Emerson - Barnardo, Thomas John - Barnato, Barnett Isaacs - Barnaul - Barnave, Antoine Pierre Joseph Marie - Barneasyl - Barnebiblioteker - Barneboksamlinger - Barnedaab - Barnedomstoler - Barnefar - Barneforsikring - Barnehaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
salem som han skjænket al sin eiendom: Ap. gj. 4,
36—37. Efterat han hadde ført Paulus sammen med
apostlerne, arbeidet han senere sammen med ham i
Antiochia og foretok i forening med ham en missionsreise.
Paulus omtaler ham senere leilighetsvis i sine breve,
1 Kor. 9, 5, Gal. 2, 13. En tradition som gaar tilbake
til Tertullian, tilskriver ham Hebræerbrevet. Det
saakaldte B. brev er ikke forfattet av ham.
Barnaby [bā′nəbi], Sir Nathaniel (1829—), eng.
skibsbygningsingeniør, f. i Chatham og utdannet paa
skibsbygningsskolen i Portsmouth. 1855—85 var han ansat
i admiralitetet og konstruerte de fleste av de skibe som
i denne periode byggedes til den engelske marine. 1870
blev han direktør for marinens skibsbygning og gjorde
sig fortjent ved utviklingen av engelsk
skibsbygningskunst, f. eks. ved at benytte staal til skibsbygningen.
Var 1860 blandt stifterne av det berømte «Institute of
Naval Architects». B. har skrevet flere værdifulde
avhandlinger.
Barnard [bnəd], Edward Emerson (1857—),
amerikansk astronom, 1895 professor i praktisk
astronomi ved universitetet i Chicago; desuten astronom ved
Yerkes-observatoriet. Han har opdaget en hel del
kometer og en jupitermaane.
Barnardo [bənádou], Thomas John (1845—1906),
eng. læge, grundlægger av en i omfang enestaaende
velgjørenhetsvirksomhet med hovedsæte i London. Denne
begyndte B. 1866 med et litet redningshjem for
forældreløse gutter, samlet op i Londons gater. 1873 oprettet
han en lignende anstalt for piker, og ved sin død stod
han i spidsen for over 80 forskjellige instituter for
redning av barn og unge mennesker. Alle disse hjem,
skoler, hospitaler og landbrukskolonier vedlikeholdes for
den største del ved gaver, som i de senere aar er
strømmet ind til stiftelserne med et samlet beløp av over
21/2 mill. kr. aarlig; men alene til føde trænges over
11/2 mill. aarlig. Fra B.s hjem avvises ingen, og den
store filantrop rak at gi tilbake til samfundet som
arbeidsnyttige mennesker over 62 000 personer som ellers
var gaat tilgrunde i nød, last eller forbrydelse.
Stiftelserne omfatter i de senere aar omkr. 8 000 barn,
hvorav over 1 000 spædbarn.
Ba′rnato, Barnett Isaacs (1852—97), sydafrikansk
finansnnand, av jødisk avstamning. B. kom 1873 til
diamantfelterne i Sydafrika og blev 1876 medeier i
gruber ved Kimberley. Hurtig svang han sig op, grundla
1880 sammen med en tidligere utvandret bror firmaet
B. Brothers i London og 1881 B. Diamond Mining Co. i
Kimberley. Efter en heftig konkurranse
sammensmeltedes dette 1888 med det av Cecil Rhodes (s. d.) ledede
«De Beers Co.». Hans begavelse for dristige spekulationer
fik nu luft under vingerne, og han blev en av
hovedmændene for den vældige svindel som kulminerte i «the
kaffir boom» 1895. Forøvrig var han en av Sydafrikas
populæreste mænd. Paa en reise til England sprang
han i sindsforvirring overbord.
Barnaūl, by i det sydvestlige Sibirien ved Ob,
anlagt 1730, 61 330 indb. (1911). Midtpunkt for
bergverksdriften i Altaifjeldene, har store smeltehytter for guld
og sølv. Mineralogisk museum og bergskole.
Barnave [-nāv], Antoine Pierre Joseph Marie
(1761—93), fransk politiker, i 1789 deputeret for Grenoble,
ivrig motstander av TVancien régime; efterhaanden kjølig
overfor revolutionen; forbindelse med hoffet efter 10 aug.
1792; mistænkt, dømt til døden og guillotinert.
Memoirer.
Barneasyl, et sted hvor man kan sende barn fra
3—7 aarsalderen for nogen timers ophold og tilsyn om
dagen, alm. fra 9—4. Findes i de fleste byer. Barnene
undervises i forskjellig haandgjerning passende for
al-Barnaby—Barnehaver 722
deren. Nogen asyler kræver at mat medbringes, andre
gir alt frit. Understøttes privat.
Barnebiblioteker, se næste artikel.
Barneboksamlinger (skoleboksamlinger) har en
temmelig gammel historie som elevbiblioteker ved skolerne.
Efterhvert som den egentlige barnelitteratur har tiltat i
omfang og betydning, har behovet for en speciel
fagmæssig ledelse gjort sig mere og mere gjældende og
har ført til oprettelsen av egne avdelinger for barn ved
folkebibliotekerne eller selvstændige barneboksamlinger,
ofte i forbindelse med læsesaler. I de Forenede Stater,
hvor der siden 1901 gives en to-aarig skole for
utdannelse av kvindelige barnebibliotekarer (i forbindelse med
Carnegie-biblioteket i Pittsburg, Pa.), drives
barneboksamlingerne efter en videre plan, idet barnene søkes
paavirket ogsaa ved foredrag, utstilling av kunst o.1.—
I Norge har staten siden 1891 aarlig git en bevilgning,
hvorav ydes bidrag i beløp fra 10—50 kr. til
boksamlinger ved folkeskolerne paa landet og i de mindre byer.
Boksamlingerne staar under skolestyrernes tilsyn. For
at opnaa statsbidrag maa tilveiebringes et tilsvarende
stedlig bidrag. «Centralstyret for de Norske Barne- og
Ungdomsbiblioteker», som blev stiftet i 1896 med
Nordahl Rolfsen som formand, virket for oprettelse av
skoleboksamlinger og for tilveiebringelse av god
barnelitteratur. Dets befatning med b. ophørte i 1914, da de blev
lagt helt ind under Kirkedepartementet. Til at bistaa
departementet og dets boksamlingskonsulent, specielt
med utarbeidelse av katalog, er der nedsat en
raadgivende komité. Der antages nu at være ca. 2 000
skoleboksamlinger i virksomhet. I 1919 utdeltes i statsbidrag
13 548 kr. til 482 skolekredser. Efter en statistik for
1916—17 blev der laant ut 254 692 bind til vel 30 000 barn.
Barnedaab, se Daab.
Barnedomstoler (childrenōs courts, juvenile courts),
en amerikansk betegnelse for domstoler som særlig er
beskjæftiget med strafbare handlinger forøvet av barn
eller ganske unge mennesker. Se Vergeraad.
Barnefar, se Farskap.
Barneforsikring er den gjængse betegnelse for en
livsforsikring (s. d.) som tegnes i barneaarene. Den har
som oftest form av en opsat livsforsikring, d. v. s. en
forsikring som først efter utløpet av et paa forhaand
fastsat tidsrum, som kaldes opsættelsestiden, gaar
over til effektiv livsforsikring. Opsættelsestiden varer
hyppigst til barnets fyldte 15 (14) aar, dog som oftest
mindst i 3 aar. Skulde barnet dø før opsættelsestiden
er omme, ophæves forsikringen og de indbetalte præmier
(med rente og rentesrente, beregnet efter en viss
rentesats) utbetales den dertil berettigede. Ofte kommer
desuten til utbetaling et med barnets alder ved døden
stigende beløp, som dog altid er mindre end
forsikringssummen. For at forebygge at en b. skulde maatte
opgives, ifald forsikringstageren (det er den
person som har begjæret forsikringen tegnet, i
almindelighet barnets far eller mor) dør før opsættelsestidens
utløp (barnets opnaaelse av en nærmere bestemt alder).
gives der forsikringstageren adgang til at tilknytte b.
betingelse om fritagelse for at betale samtlige præmier
som forfalder i den efter forsikringstagerens død
gjenværende del av opsættelsestiden (eventuelt den tid som
gjenstaar før barnet opnaar den nærmere bestemte
alder). Senere maa imidlertid præmiebetalingen atter
gjenoptages. For at gjøre b. mest mulig effektiv er der
som oftest til den knyttet ret til præmiefritagelse,
saafremt forsikrede (barnet) efter opsættelsestidens utløp
rammes av invaliditet, det være sig som følge av
sygdom eller av ulykkestilfælde.
Barnehaver (t. Kindergarten), efter en i 1837 av Fr.
Fröbel (s. d.) oprettet opdragelsesanstalt for barn før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
