Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunstig ernæring, maa denne ske ved komelk som maa
blandes med vand. I første maaned gives like dele vand
og melk. I anden maaned stiger man til 2 dele melk
til 1 del vand og vedblir hermed til og med femte
maaned. Senere kan melkemængden forøkes. Til hver
deciliter blanding sættes 1 strøken teske sukker. — Man
skal altid anvende søt melk, om mulig kontrollert
barnemelk. Bedst sker den kunstige ernæring ved at koke
melkeblandingen i 5 min. i Soxhlets apparat. Kan
dette ikke benyttes, koker man melkeblandingen 5 min.
i en ren emaljert kasserolle, som hensættes paa et
kjølig sted (iskasse); hver gang melken skal benyttes, fyldes
den derpaa over paa den i forveien omhyggelig kokte
flaske. Taatesmukken, i hvilken der med en naal er
brændt et hul (indenfra utad), maa renses og kokes, og
hver gang den er brukt, vrænges den, vaskes og
opbevares i rent vand. Barnet skal ha flasken efter
samme regler som ovenfor omtalt ved diegivningen.
Hvert maaltid skal i begyndelsen være paa omtr. 50—
100 g., stigende efterhaanden, saaledes at barnet, naar
det er 1/2 aar gammelt, faar 1 liter melkeblanding daglig.
Barnepsykologī. Rousseau har i sin «Émile» git
bidrag til forstaaelsen av barnenaturen; han har vakt
interesse for «barnet» som saadant. Men planmæssige
undersøkelser over b. er av nyere datum. Mme. Necker
de Saussure (1766—1841) tar i sit verk «Liéducation
progressive», bok II, kap. 1 til orde baade for studiet
av de enkelte barns utvikling like fra fødselen og for
et sammenlignende studium av barn paa
opdragelsesanstalter. Den moderne b. har slaat ind paa begge disse
veier, den biografiske og den statistiske. Hovedverket
blandt den første slags er W. Preyer: «Die Seele des
Kindes», 1 utg. 1881. Blandt de «statistiske»
undersøkelser kan nævnes Hartmann, «Analyse des kindlichen
Gedankenkreises» og Stanley Hall, «Contents of children’s
minds» m. fl. Paa fransk findes verker av Perez og
Compayré, paa engelsk av Darwin, M. W. Shinn, J. M.
Baldwin,J. Sully. F. Tracy har i
childhood» git en samlet oversigt over hovedresultater
og en international bibliografi. I Tyskland, i England
og især i Amerika findes særlige foreninger og
tidsskrifter for b.
Barnerim og barnesange har sit utspring i
barnekammeret og paa lekepladsen. De har «gjort seg sjøl
ingen vet naar, hvor eller av hvem de er skapt. De
er særlig godt skikket til hjælp ved barneopdragelsen.
De har meget ofte historisk, kulturhistorisk eller endog
religiøs interesse. Mange bærer merker av høi alder.
Adskillige viser tydelig sin utenlandske oprindelse; andre
The psychology of
er et fælleseie for de fleste kulturfolk, uden at deres
egentlige hjemstavn kan paapekes. Nye b. blir stadig
til under lek. Av nyere b. findes en hel del som ofte
synges med begjærlighet en tid. Men efterhaanden
glemmes de for at gi plads for de gamle rim, som altid
synes at øve like stor tiltrækning, vistnok fordi tekst
og melodi ligger barnet ganske anderledes nær end i
de nye.
Barnes [bānz], William (1800—86), eng. digter,
sprogmand, prest, har levert mange sprogvidenskabelige
avhandlinger, men er særlig bekjendt for sine
udmerkede digte i dialekt fra folkelivet i Dorsetshire. Den
første samling «Poems of rural life in the Dorset dialect
utkom 1844 og fulgtes av to nye samlinger i 1857
og 1863.
Barneske anvendes som maal for medicin til barn.
Indeholder omtr. 10 cm.²
Barnesprog, studiet av den sproglige utviklingsgang
hos barnet. Dette studium er efter sit væsen linguistisk,
men berører ogsaa psykologi, pædagogik og
sprogfilosofi. Studiet av b. er til en viss grad identisk med
Barnepsykologi—Barnstaple
726
studiet av enkeltindividets sprogliv med dets trinvise
utvikling fra konkret til abstrakt tænkning og tale.
Wundt deler b.s utvikling i tre stadier, som Jespersen
benævner skraaletiden, pludretiden, taletiden. I første
periode (ca. 6 uker) reagerer barnet mot ydre
paavirkninger ved smerteskrik, raseriskrik (ulystaffekter) samt
enkelte lystaffekter. I anden periode (omtr. til utgangen
av barnets 2det aar) utvikles tonemodulationen, og
artikulationerne forøkes; lystaffekter kommer til uttryk,
særlig ved lydgjentagelse (ba—ba—ba o. 1.). Henimot
slutten av første aar begynder barnet at efterligne
sproglyd («ekkosprog»). I tredje periode, den egentlige
sprogdannelses stadium, arbeider lydefterligning og
forstaaelse haand i haand, og der knyttes associationer
mellem ordene og de ting de betegner. Paa grund av det
vældige lyd- og sprogmateriale som strømmer ind paa
det uutviklede barn, indtræder let komplikationer m. h. t.
artikulation, orddannelse, bøining etc. («gidde» for «gav
o.1.). I syntaktisk henseende opviser b. enkle,
gjennemsigtige forhold: konkret tænkning og sideordning
(koordination) i motsætning til de voksne kulturmenneskers
abstrakte, paa underordning (subordination) hvilende
sætningsbygning. — B.s ordforraad karakteriseres ved at
substantiver er i avgjort flertal, daarligst er partiklerne
repræsentert. En grænse opover for b. lar sig
naturligvis ikke angi; umerkelig glir det med barnets sjælelige
utvikling over i den voksnes tale. [Litt.: Wundt,
«Vòolkerpsychologie», bd. I og II, Leipzig 1911; O. Jespersen,
Nutidssprog hos børn og voksne», Kbh. 1916; Helga
Eng, «Abstrakte Begriffe im Sprechen u. Denken des
Kindes», Leipzig 1914.] ;
Barnesygdomme kaldes de sygdomme som særlig
optræder i barnealderen; forsaavidt de, hvad hyppigst
er tilfældet, skyldes smittestoffer, angriper de rigtignok
fort væk ogsaa ældre individer. Til b. regnes f. eks.
meslinger, kikhoste, kusma, skarlagensfeber;
paa grund av sin forkjærlighet for barnealderen regnes
tildels ogsaa hit den saakaldte e«barnelamhet» (akut
poliomyelit, skyldes likeledes et smittestof) Av
samme grund henføres tildels ogsaa difteri og visse
diarréer («spædbarnsdiarréer») til b. Av andre b.
nævnes engelsk syke («rakit»). Se ellers under de
enkelte sygdomme. — I figurlig forstand: de første
vanskeligheter ved et foretagendes trivsel.
Barnett [b′nət], Samuel Augustus (1844—1913),
eng. prest og filantrop. Sammen med sin hustru (f. 1851).
som spiller en fremtrædende rolle gjennem sit sociale
arbeide, har han tat initiativet til en række
socialreformatoriske foretagender i Østlondon. 1893 fremla
egteparret sit program herfor i «Practicable socialism». 1884
fik B. grundlagt Toynbee Hall, en institution for sociale
undersøkelser og oplysningsvirksomhet i hjertet av
Londons proletarkvarterer. Denne ledet han til 1906. Siden
var han prest i Bristol.
Barne-utveksling, International (t.
Kinderaustausch), nyere pædagogisk bevægelse. Dens formaal
er at formidle utveksling mellem to lande av barn og
unge mennesker, tilhørende gjensidig nogenlunde
likestillede familier og samfundslag, for at gi de unge
anledning til at fuldstændiggjøre sin utdannelse og utvide
sin synskreds ved ophold under betryggende forhold i
et fremmed land. Tankens planmæssige gjennemførelse
skyldes den franske prof. Toni-Mathieu.
Ba′rnevelt, se Oldenbarnevelt.
Barnsley [bánzli], England, by i Yorkshire, med
53 000 indb. (1914); jernbaneknutepunkt. Kul- og
jerngruber, industri i lerret, staaltraad, silke, papir, glas
..S. y,
Barnstaple [b′nstəpl], England, by i Devonshire, ved
elven Taw, 13 km. fra dens munding i Bristolkanalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
