Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
D
1
14 488 indb. (1911).
linger, klæde o. s. v.
Barnum [bā′nəm], Phineas Tay.lor (1810—91),
amer. reklamemaker, begyndte som foreviser av et
museum, men vandt sit store ry som impressario for
Jenny Lind (1847—50), hvorved han tjente 1/2 mill.
dollars. Han tapte sin formue ved spekulationer, men
tjente snart en ny, og har faat navnet «humbugens
konge».
Skibsverfter, fabrikation av
knip-Skrev bl. a. sin «Autobiography» (New York
1854 og 1888).
Baroccio [barå′ttšå], Federigo (1528—1619), ital.
maler, stod under indflydelse av en række av
høirenæssansens mestere, særlig Correggio, hvis manér han
undertiden skuffende har efterlignet. Hans mange bibelske
billeder nød ry for andagt og ynde, men virker nu
søtlige og maniererte. Altertavlen i Valle kirke, Setesdalen,
er antagelig av B.
Barōda. 1. Brit. vasalstat i det vestlige Forindien,
landskapet Gujarat, 21200 km.² med 2 033 000 indb.
(1911), næsten alle hinduer. Landet er en frugtbar
slette, hvor der dyrkes korn, bomuld, opium, tobak og
sukkerrør, og hvor der drives opdræt av kvæg og hester.
Litt industri (pottemakerier og knivfabrikker). Fyrsten
kaldes gaekvar. — 2. Hovedstad i landet, 99 350 indb.
(1911), har stygge huse, men vakre parker og offentlige
bygninger. I nærheten et palads med store rigdomme
av juveler.
Barogrāf, selvregistrerende barometer; oftest et
aneroidbarometer (se Barometer), hvis viser skriver
paa et papir som er lagt om en cylinder som dreies
rundt ved et urverk. Papiret er som regel inddelt i
ruter ved horisontale linjer til barometerstanden og
vertikale cirkelbuer til tiden. Den tegnede linje kaldes
ct barogram og viser barometerhøiden til enhver tid
indenfor det tidsrum apparatet har været igang.
Barogram, se Barograf.
Baro′k kaldes den stil som behersket perioden
mellem renæssanse (s. d.) og rokoko (s. d.), slutningen av
16 til begyndelsen av 18 aarh.; navnet, som er av senere
dato, hænger vistnok sammen med en portugisisk
benævnelse paa ujevne perler og indeholder en anklage
mot det knudrede præg og den barbariske
pragtutfoldelse som delvis karakteriserer den. Denne almindelig
utbredte miskjendelse vil vike naar man opfatter b. som
et led i den stigning mot kraftigere og rikere former
som enhver stilutvikling viser; b. er saaledes en
naturlig fortsættelse av de brede og maleriske former som
gjorde sig stadig kraftigere gjældende indenfor
høirenæssansen, og Michel Angelo kaldes med stor ret dens
far. Karakteristisk for b. er kort sagt dens trang til
virkning. Denne viser sig hovedsagelig i to retninger.
B. betegner saaledes paa den ene side en fornegtelse av
det naturgivne og konstruktive, forsaavidt som den søker
at arbeide suveræent med sit stof og anvender brutte
gavler, snodde søiler, utbukede façader, kubisk
tilklippede trær ete.; dette hænger sammen med dens trang
til massevirkning, hvilket kanske aller tydeligst kommer
tilsyne i den maate, hvorpaa hus og park komponeres
sammen og bringes i overensstemmelse med landskapet;
som led av et større hele maa ogsaa betragtes
dekorationerne, som enkeltvis kan synes meningsløse, men samlet
bidrager til at forsterke det indtryk av malerisk bredde
og festlig pragt som særmerker stilen. Paa den anden
side viser b. en sterk tilbøielighet til at understreke og
karakterisere, ved at koncentrere opmerksomheten om
en speciel, central bygningsdel, ved at anvende kraftige
profiler og høie relieffer som gir sterke motsætninger
mellem lys og skygge, ved at ofre legemets muskler og
de voldsomme følelsesutbrud en særskilt opmerksomhet,
og i det hele tat trække det specifikt menneskelige frem
Barnum—Barometer
«indflydelse paa bygningerne i vort land.
728
i dagen (se Rubens), samtidig som b. anvender
menneskefiguren rent dekorativt ved siden av andre former,
viser den saaledes et utpræget naturalistisk drag. —
Svulmende og overdaadig var b. især i Italien, Spanien,
Sydtyskland, Østerrike; i Frankrike var den mere
behersket, og her arbeidet der sig under Ludvig XIV frem
en klassisk paavirket pompøs b. I Holland,
Nordtyskland og Norden blev b. i utpræget grad en
dekorationsstil. Man kan her skjelne mellem «brusk-b.», som
egentlig er av italiensk oprindelse, kom til Norge ca.
1640 og væsentlig kjendes fra vort kirkeinventar,
«blomster-b.», som særpræges av de tunge achantusranker, som
skyldtes de klassiske strømninger i Frankrikes kunst,
og kom hit ca. 1680, samt «baand-b.», som ogsaa er av
fransk oprindelse og viser en blanding av achantus og
knækkede baand, hersket hos os ca. 1710—40. For
arkitekturens vedkommende undergik husformerne liten
forandring i b.s ældre tid, da den væsentlig
indskrænket sig til bygningernes dekorative utstyr. Derimot kom
den senere franske b. til at øve en sterkt omformende
Forøvrig satte
b. et sterkt præg paa vor haandverkskunst. Se pl. Barok.
Baromēter, lufttryksmaaler. Det første b.
konstruertes i 1643 av Toricelli i Firenze. Han tok et glasrør,
der var omtr. 80 cm. langt og tilsmeltet i den ene ende,
fyldte det med kviksølv, lukket med en finger for den
aapne ende og bragte denne ned under kviksølv i en
større skaal. Naar han tok fingeren bort, viste det sig
at kviksølvet ikke længer vilde fylde hele røret. En
del fløt ut i skaalen, og kviksølvets top i røret blev
staaende i en høide over dets overflate i skaalen der
var omkring 76 cm. Over kviksølvtoppen var nu
aabenbart et rum der var frit for luft (Toricellis tomme rum
eller vakuum). Kviksølvsøilen i røret trykker ved sin
vegt likesaa sterkt paa kviksølvet i skaalen, som luftens
(atmosfærens) vegt eller spændkraft gjør det. Den
lodrette avstand mellem kviksølvtoppen og kviksølvets
overflate i skaalen er et maal for luftens tryk. Den kaldes
b.-høiden (b.-stand) og maales paa en maalestok (skala,
i mm. eller eng. tommer, i nyeste tid ogsaa i millibar
(se Bar)), der er anbragt langs b.-røret. Denne form
for b. kaldes kapsel-b. I hævert-b. er glasrørets
aapne ende bøiet om opad, hvorved skaalen eller
kapselen kan undværes. B.-høiden er høideforskjellen
mellem kviksølvtoppene i begge grener. De almindelige
stations-b. til videnskabelig bruk er kapsel-b. med
avlæsning bare oventil. Til beskyttelse mot skade er b.
indklædt ved et metalrør utenom glasrøret, med
utskjæringer for og bak for avlæsning. Paa metalrøret
nedentil er skrudd en kop (kapsel) til kviksølvet. Med en
inddeling oventil (paa metalrøret) paa vel 100 mm. er
man godt sikret. Inddelingen er avhængig av om
bunden i koppen er fast, som i de engelske Ke w-b., eller
bevægelig, som i de franske Fortin-b. Med fast bund
maa skalaen inddeles efter forholdet mellem vidderne
av glasrør og av kop (reducert skala). Med bevægelig
bund kan man ha fast nulpunkt, som kviksølvflaten i
koppen stilles ind paa. Skalaen er da uten reduktion,
og kviksølvet er i en skindpose inde i koppen, som,
ialfald i sin øvre del, maa være gjennemsigtig for
indstillingens skyld paa nul. Under bunden av posen er
fæstet en stempelskrue, som gaar i gjænger i den faste
metalbund. Nulpunktet er i Fortin-b. spidsen av en
elfenbenstap ned fra lokket paa koppen. Sjø-b. er et
kapsel-b. med fast bund og med en indsnævring i
glasrøret, hvorved «pumpning» i sjøgang dæmpes. Det
tyske Fuess-b. er en noget komplicert kombination av
hævert og kapsel, som gjør det mulig at ha fast
nulpunkt paa det korte, aapne glasrør nedentil. Fordelen
ved denne konstruktion er at vakuum kan forandres og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
