Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
fra 1820-aarene med hovednavnene Hebbel, Ludwig,
Keller, Raabe o. fl., som han for en del har behandlet
i monografier. Hans interesse for det nationale bragte
ham i forbindelse med Kunstwart-bevægelsen og dens
leder, Ferd. Avenarius, og gjorde ham til en, dog ikke
ukritisk, forkjæmper for Heimatkunsten (s. d.). Som
skjønlitterær forfatter debuterte han med en digtsamling
1886 og har utgit baade dramaer (bl. a. en Luthertrilogi
og romaner.
Bartels, Hans von (1856—1913), t. maler, har ved
sine akvareller fra Nordsjøens kyster faat navn som en
av nutidens første akvarelmalere.
Bartet [barte′], Jeanne Julie (eg. Regnanlt
1854—), fr. skuespillerinde, har især spillet damer av
den fine verden. Blev 1880 medlem av Théâtre français.
Barth, Agnar Johannes (1871—), n. skogkyndig,
1899—1901 lærer i skogtaksation ved Norges
Landbrukshøiskole, fra 1902—1918 skogforvalter i Indherred og
bestyrer av statens skogskole paa Stenkjær. Fra 1918
skogforvalter i Hedemarkens omraade. Foruten et stort
antal artikler og avhandlinger i fagtekniske tidsskrifter
og dagspressen har B. utgit en række lærebøker i
skogbruk: «De for skog og mark skadelige og nyttige
pattedyr» (1898), «Katechismus for skogvogtere, opsynsmænd
og skoghrukere» (1901), «Grantørken, dens aarsaker og
forebyggelse» (1902), «Skogtaksationslære» (1904, 3 utg.
1914), «Skogbrukslære I, Hugstsystemerne» (1905, 3 utg.
1919), «Skogavgrøftning» (1912, prisbelønnet),
«Skogbrukslære II, Skogkulturen» (1913). B. var 1902—05
medredaktør av «Forstligt Tidsskrift».
Barth, Carl Wilhelm Bøckmann (1847—), n.
maler, var oprindelig sjøofficer, men forlot marinen og
utdannet sig under Gude til en dygtig og populær
marinemaler («Losbaat i høi sjø» i Nationalgalleriet i Kra.).
Barth, Heinrich (1821—65), t. oldtidsforsker og
geograf, tillike en av det 19 aarh.s berømteste Afrika-reisende,
foretok 1845—47 en geografisk-arkæologisk
forskningsreise gjennem Nordafrika fra Marokko til Ægypten,
derfra opover Nilen til Wadi Halfa og gjennem ørkenen
til det Røde Hav, tilbake gjennem Syrien og Lilleasien
«Wanderungen durch die Küstenländer des Mittelmeers
1845—47», Berlin 1849). Sammen med Richardson og
Overweg, som begge døde underveis, foretok B. 1849—
55 sin store reise gjennem Nordafrikas indre. I løpet
av 6 aar tilbakela han næsten 20 000 km., trængte fra
Tripolis tvers gjennem det midtre Sahara til Air og
Bornu, undersøkte Adamaua, Bagirmi og Wadai, opdaget
Haussa-staterne Gando og Massina og elven Benuë, som
han paaviste ikke kom fra Tsad, undersøkte omhyggelig
denne sjøs store sydlige tilløp Schari. Efter i kort tid
at ha fuldført sit store reiseverk («Reisen und
Entdeckungen in Nord- und Zentralafrika» (5 bd. 1856—58
foretok B. 1858 en arkæologisk ekspedition i det
nordlige Lilleasien. 1863 blev han professor i geografi ved
Berlins universitet.
Barth, Jacob Bø ckmann (1822—99), n. forstmester.
B. tok i 1846 juridisk embedseksamen og fungerte
derefter nogen aar som sorenskriverfuldmægtig i Guldalen
og som fogedfuldmægtig i Lofoten og Vesteraalen. Fik
i 1852 statsstipendium til utdannelse i forstvidenskap,
som han studerte ved akademiet i Tharand, Sachsen.
Bereiste 1855—60 paa offentlig bekostning samtlige større
skogtrakter i Norge og fremsatte derefter forslag om
oprettelse av det norske forstvæsen m. m. Ved dettes
organisation i 1860 ansattes B. som forstmester i Kristians
amt. Var i 1859 medlem av den kgl. skogkommission,
paa hvis forslag skogloven av 1863 er bygget. B. var
en produktiv forfatter paa det forstvidenskabelige og
jagtzoologiske omraade: «Den norske natur» (1856 og
1879), «Om almindingsskovene» (1857), «Om skovene i
24 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Bartels—Bartholin
738
deres forhold til natio- à
naloeconomien 1857),
«Veiledning i det
vigtigste af den norske
skovhuusholdning» 1864),
«Optegnelser fra mit
jægerliv» (1865),
«Skovsagen» (1871), «Erfarin- .
ger fra jagten paa det
mindre vildt i Norge»
(1874), «Naturskildringer
og optegnelser fra mit
jæger- og reiseliv» (1877),
«Norges fuglevildt og
jagten paa samme» (1881
9. s. v. b yort,lands
skogbrukshistorie staar
han som en
foregangsmand.
Barth, Preussen, by i
regjeringsdistriktet
Stralsund, ved Barthes utløp i Barther-Bodden, en strandsjø
som staar i forbindelse med Østersjøn; 7 500 indb.
Skibsbygning, skibsfart og handel.
Barthélemy [bartelmi′], Auguste Marseille (1796
—1867), fr. digter, satiriker, skrev sammen med sin ven
Méry vittige og heftige satirer og stridsskrifter mot
styret under Bourbonerne og Ludvig Filip, «La Villéliade»,
«Liinsurrection», ukeskriftet «Némésis», og forherliget
Napoleon, «Napoléon en Egypte». Han lot sig
imidlertid kjøpe av regjeringen og kom dermed i miskredit.
Ogsaa under det andet keiserdømme optraadte han som
politisk digter.
Barthélemy [bartelmi′], Jean Jacques (1716—95),
fr. lærd, især berømt for den for sin tid udmerkede
«Voyage du jeune Anacharsis en Grèce», en livlig, alsidig
skildring av den græske oldtids kunst, samfunds- og
aandsliv.
Barthélemy Saint-Hilaire [bartelmi′ sætilæ′r], Jules
1805—95), fr. lærd og politiker, en grundig kjender av
græsk og sanskrit, har levert en fuldstændig oversættelse av
Aristoteles samt arbeider om buddhismen, Muhammed,
Koranen og Vedaerne. Ivrig liberal (moderat) politiker
fra 1827—48. Tok efter statskupet 2 decbr. 1851 sin
avsked som professor og direktør for Collège de France.
1880 utenriksminister i Ferrys ministerium.
Bartho′ldi, Frédéric Auguste (1834—1904), fr.
billedhugger, har utført en række patriotiske grupper,
men er især blit bekjendt ved sin kolossalstatue
«Friheten» (1886), der tjener som fyrtaarn ved indløpet til
New York.
Bartholin. 1. Caspar B. (1585—1629), professor i
medicin og teologi ved Kjøbenhavns universitet, har
vundet et navn ved sit verk «Institutiones anatomicæ
—2. Rasmus B. (1625—98), søn av Caspar B., blev 1656
prof. i geometri og 1657 prof. i medicin i Kjøbenhavn.
Berømt ved sin opdagelse av dobbeltbrytningen i den
Jacob Bøckmann Barth.
islandske kalkspat og ved sine observationer av den
store komet 1664. Hans forsvarstale for morsmaalet,
«De studio linguae Danicae», er oversat av C. Behrend
i «Studier fra sprog- og oldtidsforskning», bd. 24, 1914.
—3. Thomas B. (1616—80), søn av Caspar B., blev 1647
professor i matematik i Kjøbenhavn og 1648 i anatomi,
i hvilken stilling han giorde flere betydelige opdagelser.
Forøvrig kom han i strid med flere lærde, bl. a. med
Olof Rudbeck (s. d.), som hadde set lymfekarrene før B.,
men denne har været klar over opdagelsens rækkevidde,
hvad Olof Rudbeck neppe var. B. var en glimrende
begavet mand og opnaadde stort ry som anatom ved
sine undersøkelser og sine talrike skrifter.—4. Thomas
Trykt februar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
