Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
749
Bassāno, Italien, by i prov. Vicenza (Venetien), ved
elven Brenta, med 17 000 indb. Fabrikation av
lervarer, silke o. s. v., dyrkning av vin, oliven, tobak. B.
har gamle mure og et gammelt kastel. Bonapartes seier
over østerrikerne 8 Sepibr. 1796.
Basse er en betegnelse for tykke, plumpe dyr og
personer; i oldnorsk bruktes bassi dels om bjørn dels om
vildsvin. Til den sidste anvendelse hører vel vild-b.
Ellers har man ordet i skarn-b. samt brumle-b.,
buldre-b., sprade-b.
Bassée, La [basé], Frankrike, by i depart. Nord,
arrondissement Lille, ved Nordbanen og L. B.-kanalen,
ca. 3700 indb. Adskillig industrivirksomhet;
fabrikation av olje, sukker, lerret o. a. Ved La B. heftige kampe
under Verdenskrigen.
Bassein, by i brit. Bakindien, Nedre Birma, ved en
arm av Iravadi, 100 km. ovenfor mundingen, 37 000
indb. (1911). Rismøller, utførsel av ris, et fort, mange
pagoder; indb. mest buddhister. Norsk vicekonsulat
under konsulatet i Rangoon.
Basselin [baslæ′], Olivier, fr. visedigter i det 15
aarh., møller
sine muntre,
fra Vau de Vire i Normandi,
friske sange om vinens glæder. Hans viser
blev kaldt «vaudevires», hvorav senere er dannet ordet
vaudeville, som bl. a. er blit benyttet som navn paa
livlige syngestykker. Av B.s vaudevires er bare nogen
bekjendt for
faa bevaret; den samling som tidligere gik under hans
navn, stammer fra advokaten Jean le Houx fra Vire.
Basseralle hører til dansk «slang» og betyder i
almindelighet en gemytlig sammenkomst med rikelig
bevertning, især av drikkevarer. Ogsaa undertiden i
betydning av «faddersladder». Ordet stammer maaske fra
italiensk passerajo, eg. spurvekvidder.
Bassermann, Ernst (1854—1917), t. politiker, blev
1893 medlem av riksdagen og sluttet sig til det
nationalliberale parti, hvis egentlige Torer han var fra 1905 av.
Basses-Alpes [bāsálp], Frankrike, depart. paa
grænsen mot Italien (før Haute-Provence), 6 988 km.² med
107 000 indb.; hovedstad Digne. Meget bergfuldt, især
i øst (Alperne), i vest elven Durances dal. Der dyrkes
litt hvete og poteter, i syd vin og sydfrugter; kvægavl
(især faar), endel skog, brunkul, mineralkilder; betydelig
produktion av trøfler. Alpevei til Italien over Col de
Larche (1995 m.) mellem Ubayes og Sturas dalfører.
Basses-Pyrénées [bāspirene′], Frankrike, depart.
ved den Biscayiske Bugt (vest), skilt fra Spanien ved
Pyrenæerne (syd), 7 712 km.² med 433 000 indb., hvorav
115 000 basker. Hovedstad Pau, vigtigste havn Bayonne.
Bakkeland med dype daler paa nordskraaningen av
Pyrenæerne, med høie fjelde i syd (Pic du Midi d’Ossau,
2 885 m.). Hovedelv Adour. Jordbruk (mais, hvete, vin,
frugt o. s. v.), kvægavl (faar, muldyr, svin o. s. v.),
skogbruk, metaller og mineralkilder, industri (jern, papir,
væverier o. s. v.); temmelig stor utvandring. Tunnel
gjennem Pyrenæerne 1912: Oloron-Canfranc-Joco.
Basseterre [bāst²r], Vestindien, hovedstad paa den
eng. ø St. Christopher, 8 159 indb. Utførsel av salt, sukker,
ingefær o. s. v.
Basse-Terre [bāst′r], Vestindien, hovedstad paa den
franske ø Guadeloupe med 8656 indb.; aapen red,
seminar, arsenal o. s. v. Fortet Richepanse og to
batterier forsvarer byen.
Basse′t,en ældre, alm. 3-strenget mellemting mellem
cello og kontrabas. B.-horn er et næsten helt
forældet, langt, bøiet træblæseinstrumen av klang lik en
altklarinet, med omfang fra store F til trestrøkne c.
Benyttet bl. a. av Mozart og Mendelssohn.
Basse vuovdde, skogstue ved Skietēam Jokka, en
arm av Tana, paa grænsen mot Finland, Karasjok
herred, Finnmark fylke (Finmarkens amt).
Bassano—Bastard
750
Bassia, se Sapotaceæ.
Bassin (fr.), bækken (geol.), s. d.
Ba′sso conti′nuo, se Generalbas.
Bassompierre [basõpjæ′r], François de (1579—
1646), marskalk av Frankrike, deltok i Richelieus tjeneste
i kampen om La Rochelle 1629, men blev 1631 for
rænker mot Richelieu indespærret i Bastillen, hvor han sat
til Richelieu døde (1642). Interessante memoirer.
Ba′sso ostināto, haardnakket bas, en kort figur som
stadig gjentar sig i et musikstykke, mens de andre
stemmer bevæger sig frit. Eks. indledningskoret til
Händels «Susanna».
Bass Rock [b²s rå′k], fjeldø ved Skotlands østkyst,
like overfor North Berwick; paa øen, som er ubebodd,
staar et gammelt taarn (før statsfængsel), som kun <r
tilgjængelig ved stiger. Mange sjøfugler hækker paa øen.
Bass-strædet, mellem Australiens sydkyst og øen
Tasmania, ca. 200 km. bredt, indsnævres ved flere øer.
I vest Huntersøerne og Kingsø, i øst Kentsøerne og
Flindersø. Ganske livlig trafik gjennem strædet,
telegrafkabel mellem Victoria og Tasmania. Opdagedes 1797
av Bass, efter hvem det er opkaldt.
Bast, se Bnubastis.
Bast, seigbast, kaldes i botanikken det mest
fuldkomne av plantelegemets mekanisk virkende cellevæv,
hvorved organerne opnaar motstandsdygtighet mot
bøining. B. bestaar av lange, i begge ender tilspidsede
celler med sterkt fortykkede og gjerne forvedede vægger
og et oftest luftfyldt, trangt cellerum. B.-cellerne er
gjerne samlet iü bundter, som ligger i barken ut mot
plantedelens omkreds, eller slutter sig nærmere til
karstrengene. Nogen eks. paa b.-cellernes længde i mm.
hos forskjellige vekster skal anføres: hos lin indtil 40,
hos hamp 5—55, nesle indtil 77 og hos ramiplanten
(boehmeria nivea), som av alle planter har de længste
b.-celler, 60—250. B. av et stort antal planter har
gjennem tiderne faat forskjellig teknisk anvendelse,
saaledes til spindemateriale (lin, hamp, nesle, agave o. m. fl.),
til taugverk og fletverk, til børster og koster, som
bindemateriale (linde- og rafiabast, den sidste av palmen
raphia ruffia).
Ba′sta er som utropsord laant fra ital. basta, det er
nok, nutid av bastare, strække til, hvorav bastant er
nutidsparticip. — B. er den tredje matador i Phombre
Basta′nt (ital.), tilstrækkelig, solid.
Basta′rd. 1. Gammel betegnelse for barn født utenfor
egteskap. I den tidligere middelalder var b.-navnet ikke
vanærende (Vilhelm Erobrer kaldes «Vilhelm Bastard»
og Jean de Dunois «b. av Orléans»). I den senere
middelalder blev b.s sociale stilling forværret. Undtagelser
blev dog gjort for adelige b. Fyrstelige b. fik som oftest
en høi adelstitel. Fra disse stammer flere høiadelige
slegter. — 2. (Zool. og bot.). Hybrid, avkom av
individer hørende til forskjellige varieteter, arter eller
slegter (varietets-, arts-, slegts-b.). Forekommer i naturen
i flere plante- og enkelte dyregrupper (f. eks.
hønsefuglene), men frembringes især ved kunst hos
kulturplanter og husdyr som et middel til at forene værdifulde
egenskaper fra forskjellige racer hos enkelte individer.
Den fulde praktiske anvendelse av saadan
krydsningsavl forutsætter kjendskap til arvelighetslovene (se
Arvelighet) samt nøiagtig stamboksførsel og isolation av de
enkelte kuld. Hos husdyr er det gjerne første
b.-generation som er værdifuld, mens disse b. som regel er
litet egnet til videre avl paa grund dels av spaltningen,
dels paa grund av avkommets mindre levedygtighet.
Det samme gjælder de fleste næringsplanter. For
blomsteravleren, som netop sætter pris paa vekslende sorter,
kommer derimot varietets-b.s indbyrdes avkom (2den og
3dje b.-generation) særlig i betragtning. Et ofte fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
