Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bastard - Bastardnattergalen - Bastarner el. peukiner - Bastei - Bastholm, Christian - Bastia - Bastian, Adolf - Bastiat, Frédéric - Bastide, Jules - Bastien-Lepage, Jules - Bastille - Bastingage - Bastioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
kommende fænomen baade hos dyr og planter, er at b.
av første generation utvikler sig kraftig delvis endog
kraftigere end forældrene, men er helt eller næsten
steril, d. e. ikke frembringer befrugtningsdygtige
kjønsceller. Dette gjælder særlig arts-b. (f. eks. muldyr)]
sjeldnere varietets-b. Dog kan ogsaa visse arts-b. (f. eks,
mellem ulv og hund) være fuldt forplantningsdygtige.
Mens man hos dyr ikke kan frembringe konstante b.-
former (mellemformer), er dette hos mange planter
mulig ved hjælp av ukjønnet (vegetativ) formering.
Bastardnattergalen (hippolaïs hippolaïs), eneste hos
os levende repræsentant for sin slegt, tilhørende
sangernes familie av sangfuglenes orden. Høide indtil 15
em. Nebbet ved roten bredt og ncdirykt og med rette
sider, brunt paa oversiden, gulagtig paa undersiden.
Begge kjøn like, farven paa oversiden graagrøn, paa
undersiden gul med svakt grønskjær. Synes hos os at
tilta i hyppighet og utbredelse, hækker i de fleste
løvskoger i den sydlige og vestlige del av landet op til
Nordlandsgrænsen. Kommer til os efterat løvtrærne er
sprunget ut, trækker sydover i slutningen av aug.
Holder mest til oppe i trækronerne. Sangen eiendommelig,
høi og sterk, overordentlig avvekslende, ofte meget
vakker; man gjenkjender i den toner og lokkelyd fra andre
av egnens fugler, som spurver, trost, svaler,
hakkespetter, endog skriker, falk og gjøk. B. lever særlig av
larver. Bygger kunstfærdige reder, gjerne i busker og
mindre trær, inde ved stammen; rederne er aapne, dypt
skaalformede, paa yttersiden gjerne klædt med hvit
bjerkenæver. Eggene vakre, blekrøde med smaa mørke
þletter eller striper, ca. 2 cm. lange.
Basta′rner el. peukiner, oldtysk folk ved øvre
Weichsel; grundet i 3 aarh. f. Kr. en nybygd i Peuke
i Donaus delta; kjæmpet mot Rom sammen med
Perseus, Mithridates og goterne; keiser Probus flyttet 279
e. Kr. 100 000 b. til Trakien; siden gik de vistnok op i
goterne.
Bastei, utsigtspunkt i sachsisk Schweiz paa Elbens
høire bred mellem Rathen og Wehlen, hæver sig steilt
over elven og er 170 m. høit.
Bastholm, Christian (1740—1819), d. prest, kgl.
konfessionarius og av sin samtid høit anset prædikant.
Hans «Geistlige talekonst» (1775) anvender den gamle
retoriks midler i prækenen. B., som endte som
rationalist, fremkaldte ved sit «Forsøg til en forbedret plan
i den udvortes gudsdyrkelse» (1785) den store «liturgiske
feide» med et utal av skrifter for og imot.
Bastīa, Corsica, by paa nordkysten, 29 000 indb.
Jernbane til Ajaccio. Skibsbygning, fabrikation av tobak,
likører, makaroni o. s. v., handel med vin, olje og
sydfrugter, antimongruber. B. er amfiteatralsk bygget, har
krumme, snævre gater, naar undtages en 1 km. lang
boulevard; den er garnisonsby og har fæstningsverker
fra den genuesiske tid, desuten en domkirke og en
billedstøtte av Napoleon I.
Bastian, Adolf (1826—1905), t. etnograf og
folkepsykolog, skaperen av Berlins store Museum für
Völkerkunde. Mellem 1851 og sin død gjorde han 9
verdensreiser av tilsammen 25 aars varighet. 1866 utnævntes
han til professor i Berlin, deltok siden i grundlæggelsen
av Berlins «Gesellschaft für Anthropologie» og av flere
tidsskrifter, bl. a. «Zeitschrift für Ethnologie». Hans
forfattervirksomhet var meget omfattende og særlig i
1860-aarene av grundlæggende betydning for etnografien.
Bastiat [bastja′], Frédéric (1801—50), fr. økonomisk
forfatter og agitator. Begeistret for Rich. Cobden (s. d.)
og hans frihandelsfelttog optok B. de sidste fem aar av
sit liv med stort held en glimrende ført kamp mot
beskyttelsespolitikken og socialismen i Frankrike. Han
strødde om sig med smaabøker og artikler, pikant og
bestikkende skrevet, men videnskabelig ganske
overfladiske. Sluttelig sammenarbeidet han sine idéer til et
større verk om «de økonomiske harmoniers system»
(1850), som han dog ikke rak at avslutte.
Bastide [bastíd], Jules (1800—79), fr. journalist og
politiker. I sin ungdom ivrig karbonarier (s. d.). Som
medlem av en revolutionær forening dødsdømt i 1832;
undslap fra fængslet til England. 1848 utenriksminister.
Skrev senere «La république et l’′Italie en 1848» og et
verk om religionskrigene.
Bastien-Lepage [bastjæ′—ləpåž], Jules (1848—584),
fr. maler, fik stor indflydelse paa det moderne
friluftsmaleris utvikling. Da det især for ham kom an paa
sandheten i skildringen, malte han det som han kjendte
og elsket: landskaperne og menneskene paa sit hjemsted,
Lorraine, og vandt sig et stort navn som skildrer av
hverdagens folkeliv («Oktoberdagen», «Høihøsten», «Le
péère Jacques», «Landsbykjærlighet» o. a.). Da efter
hans mening alt burde behandles som portræt, endog
trær og stilleben, blev enhver detalj like vigtig og malt
med en minutiøs omhyggelighet som skader
helhetsvirkningen;hans tegning er fast og klar, men hans kolorit
noget slap. B. har ogsaa malt et billede av Jeanne
d’Arc og en række portrætter: Prinsen av Wales, Sarah
Bernhardt, sine forældre, sin bedstefar o. a. [Litt.: Jul.
Lange, «B.-L. og andre avhandlinger».]
Bastille (bastij′], eg.fæstning; navnet brukes særlig om
Paris’ kastel, opf. i 14 aarh. B.s grundplan var
rektangulær; i hvert hjørne et rundt taarn og paa hver av
langsiderne to runde taarne. Rundt om borgen en dyp
grav. I taarnene 80 fangerum, derav 40 underjordiske
b anr g
- — P1n
nlin
n x T2n COħennnn
Bastillen. Efter tegning fra Ludvig XV3s tid.
en
(til statsfanger). I 17 og 18 aarh. indespærredes
mængde mennesker, som av politiske eller andre grunde
var kongen, hans ministre og yndlinger
ubehagelige-En kgl. ordre (lettre de cachet) uten nogen art
rettergang var nok. For alle frisindede var B. derfor et
symbol paa det lovløse enevælde. Jevnet med jorden 14
Og 15 juli 1789. Aarsdagen for B.s nedrivelse, 14 juli,
er siden 1880 blit feiret som nationalfest.
Bastingage [bastægā′š] (fr.), gammeldags sjøuttryk,
skanseklædning (paa orlogsskibe).
Bastiōner kaldes ved fæstninger, som er anlagt efter
det nu forældede bastionssystem, de længst
fremspringende dele av hovedvolden. En b. begrænses av 4 rette
linjer, av hvilke de to ytterste nærmest bastionsspidsen
kaldes facer, de to andre flanker; den linje som
forbinder to nabo-b., kaldes kurtinen. B.s længst
fremspringende punkt c kaldes bastionssaillanten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
