Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
Bayern, Tyskland. Det tidligere kongerike B. bestod
av to skilte dele: det eg. B. («B. til høire for Rhinen»)
og Pfalz (Rhinpfalz, «B. til venstre for Rhinen». Om
dette sidste se forøvrig Pfalz). Av det eg. B. hører
størstedelen, 69 pct., til Donaus vanddistrikt og ligger
paa begge sider av Øvre Donau, 29 pct. til Rhinens
(paa begge sider av Main) og en liten del, 2 pct., til
Elbens (omkring øverste — sachsiske — Saale). Størrelsen
av det eg. B. og bayersk Pfalz utgjør 75 870 km.² (+ 39
km.² av Bodensjøen) og har 6 887 300 indb., 91 pr. km.²
Av dette utgjør Pfalz 5 928 km.² med 937 000 indb. —
Længst i syd er landet opfyldt av de nordlige kalkalper.
Det er naturskjønne egne med høie fjelde, dype daler,
rivende elver og blaa sjøer. Vest for Lech ligger
Allgäueralperne (høieste top Hochvogel 2 600 m.),
omsluttende Illers kildeomraade, Tysklands sydligste hjørne,
mellem Lech og Inn de eg. Bayerske Alper (Zugspitze,
Tysklands høieste top, 2 963 m.), i sydøstlige hjørne:
Berchtesgadener Alperne (Watzmann 2 714 m.). Ved
Alpernes nordlige fot er der store skoger, græsganger,
myrer (Moore) og flere større indsjøer, dalene er flatere,
fjeldene lavere. Disse egne utgjør den sydlige del av
den Schwabisk-Bayerske høislette (middelhøide 5 à 600
m.), et bølgeformig høiland, som skraaner jevnt nedad
mot Donaus dal. Høisletten er bedækket med løse
jordlag (sand, kalk, rullesten o. s. v.). I de brede daler er
der akerland og store myrer; flaterne mellem dalene
er mest tørt græsland (Heiden). — Landet nord for
Donau hører til det mellemeuropæiske aasland. Det
gjennemskjæres av flere som regel skogklædte
fjeldkjeder (aaser) med hovedretning syd—nord. Længst i øst
(ved græensen av Böhmen) Böhmerwald (Arber 1 500 m.),
som mot nord gaar over i Fichtelgebirge (Schneeberg
1 100 m.) og Frankenwald (mot Thüringen), længer vest
Frankiske Jura, Frankenhöhe, Steigerwald (syd for Main)
og Hassberge (nord for samme) og endelig længst i
nordvest Hohe Rhön (mot Preussen) og Spessart (mot Hessen).
Mellem Böhmerwald og Frankiske Jura ligger Øvre
Pfalz, vest for Frankiske Jura Franken: Mellem-Franken
i syd, Øvre og Nedre Franken i Mains dal. Bielvene til
Donau er fra syd Iller, Wertach, Lech (mellem Iller og
Lech Schwaben), Isar med tilløp fra Ammer- og
Würmsjøen og Inn med tilløgp Amm fra Chiemsjøen og
Salzach (Königsee); landet om Isar og Inn er det
oprindelige B. (øvre og nedre); fra nord: Altmühl (Nedre
Franken) og Nab (Øvre Pfalz). Til Mains elveomraade hører
Øvre, Nedre og en del av Mellem Franken. Mains
bielver er fra syd Tauber og Regnitz, fra nord frankisk
Saale og Rodach. — Flora og fauna, se Tyskland,
Flora og fauna. — Klima;: Rhinens og Mains daler
er varmest, Alpeegnene og høisletten koldest (München
middeltemperatur 7.4°), regnmængden er størst i syd
og øst. Næringsveier: 90 pct. produktivt land,
herav 40.2 pct. aker og have, 17.1 pct. england, 3.5 pcet.
havneganger og 32.5 pct. skog. Der avles: alm.
kornsorter (1913 2.4 mill. ton), høi (7.0 mill. ton), poteter,
humle, vin (350 000 hl.), frugt og grønsaker (Rhin- og
Maindalen), turnips, hamp, sukkerroer, tobak o. s. v.
Der var i 1912 ca. 400 000 hester, 3.5 mill. okser og
kjør, 475 000 faar, 1.80 mill. svin, en del gjeter, høns,
sænder og bier. — Skog, særlig syd for Donan, i
Böhmerwald, Spessart, 1/s er statsskoger, 1/2 privatskoger.
Der utvindes noget stenkul (1.2 mill. ton), jern (170 000
ton), stensalt, litografskifer o. s. v., flere mineralkilder
(Kissingen o. s. v.). — Industri betydelig i flere byer,
Schwaben, Mellem-Franken, Pfalz o. s. v. Produktion:
staalvarer, øl (17 mill. hl., særlig i München, Nürnberg,
Erlangen, Kulmbach), tekstilvarer, glas, maskiner,
trævarer, papir, leketøi (Nürnberg, Fürth), blyanter,
kemikalier o. s. v. Største industribyer: Nürnberg, Fürth,
Bayern
766
München, Augsburg. — Handelen er betydelig og
befordres ved seilbare elver, kanaler (Ludwigskanalen
mellem Donau og Main), veier og jernbaner (8 161 km.,
væsentlig statsbaner). Vigtigste handelsbyer: Nürnberg,
München, Augsburg, Hof, Bamberg, Regensburg. — Av
befolkningen er 70 pct. katolikker (syd og øst), 29
pet. protestanter (Franken, Pfalz); man regner at ca.
4A6 pet. lever av jordbruk o. s. v., 32 pct. av industri
(bergverksdrift), 10 pct. av handel. Der er tre
hoveddialekter: frankisk (Franken og Pfalz), bayrisk (Øvre
Pfalz og Øvre og Nedre Bayern (Isar og Inn)) og
schwabisk (Schwaben, øst for Lech). Tættest befolket er Pfalz
og Mellem-Franken, tyndest Øvre Pfalz og Nedre Bayern.
— Der er 3 universiteter (München, Erlangen, Würzburg),
1 teknisk høiskole, 1 akademi for bildende kunst
(München), mange gymnasier og andre almenskoler, fagskoler,
rike kunstsamlinger i München og Nürnberg o. s. v. —
Forfatning og forvaltning. Efter forfatningen
av 12 aug. 1919 er B. republik, et repræsentativt
demokrati. Magten ligger hos folkets flertal, som uttaler sig
gjennem landdagen som vælges hvert 4de aar.
Landdagen vælger ved simpel stemmeflerhet
ministerpræsidenten, som utnævner de øvrige ministre efter samraad
med landdagen. I tilfælde av uenighet kan
folkeavstemning foranlediges avholdt enten av ministerpræsidenten
eller av menige vælgere. Forfatningsstridigheter avgjøres
av en Staatsgerichthof paa 8 medlemmer. Den
særstilling som B. efter den gamle tyske forfatning paa flere
punkter hadde indenfor riket, er forsvundet efter den
nye tyske riksforfatning av 1919, og hærvæsen, skatter
og trafik er i vidt omfang gaat over til riksregjeringen.
Landet deles i 8 regjeringskredser: Rhinpfalz,
Øvre-Pfalz, Mellem- og Nedre-Franken, Øvre- og Nedre-B. og
Schwaben. Budgettet 1918—19 balanserte med 957
mill. mk. Statsgjælden var i 1917 2568 mill. mk. —
Historie. B. var meget tidlig bebygget. Da romerne
paa Augustus’ tid naadde disse egne, bebodde en
keltisk stamme, vindelicierne, landet mellem Donau og
Alperne, Inn og Bodensjøen. Paa folkevandringstiden
blev landet tat i besiddelse av germanske stammer som
hadde bodd i Böhmen og her antat navnet bojovarer.
Erobrerne smeltet sammen med de romaniserte kelter
og gav landet navnet Bojovarien, som i tidens løp
er blit til B. Deres hertuger kom snart i avhængighet
av frankerne, og den sidste hertug av Agilolfingernes
æt, Tassilo, blev avsat av Karl den store 788. Under
Karolingerne blomstret B. op, men led meget ved
magyarernes herjinger. Da Karolingerne utdøde, fik B. sin
egen hertug under keiserens lenshøihet. 1070—1180
indehadde welferne hertugværdigheten i B., men da
Henrik Löwe, 1180 blev erklæret i rikets akt,
skjænket Fredrik Barbarossa B. som len til pfalzgreve Otto
av Wittelsbach, som blev stamfar til det indtil 1918
regjerende hus. Ottos søn fik tillike Rhinpfalz. 1329
deltes huset i to linjer, den bayerske og den pfalziske,
av hvilke den sidste omsider beholdt kurværdigheten.
Ved Trediveaarskrigens begyndelse regjerte kurfyrst
Fredrik V i Pfalz, hertug Maximillian i B. Sidstnævnte
vandt ved at støtte den katolske sak Øvrepfalz og
kurværdigheten, som han beholdt ved den westfalske fred
1648, mens Rhinpfalz blev gjort til et 8de
kurfyrstendømme og git tilbake til Fredriks søn. B. hadde nu
fred i 50 aar, men blev saa indviklet i den spanske
arvefølgekrig 1700—1714, da dets kurfyrste tok parti
for Ludvig XIV. Under den østerrikske arvefølgekrig
(1740—45) stræbte Karl Albrecht forgjæves efter
keiserkronen. 1777 utdøde den bayerske linje med
Maximilian III Josef, og B. gik i arv til kurfyrsten av Pfalz,
Karl Theodor. Saaledes forenedes atter Pfalz og B. efter
at ha været adskilt i over 400 aar. Landet led meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
