Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767
under den bayerske arvefølgekrig med Preussen (1778
—79) og under det ødsle styre. Den franske revolution
og Napoleon fik en avgjørende indflydelse paa B.s
skjæbne. Ved freden i Lunéville 1801 mistet B. landet
vest for Rhinen, men fik rikelig erstatning i inddragne
bispedømmer og sluttet sig fra da av nøie til Frankrike.
Dette fik ogsaa indflydelse paa landets indre styre:
klostrene ophævedes, jesuiterne blev fordrevet, der
indførtes religionsfrihet, hoveri og tiende avskaffedes;
arméen blev omdannet efter fransk mønster. 1805 deltok
B. i koalitionskrigen paa Frankrikes side og fik til løn
bl. a. Tyrol, Passau, Eichstädt og et stykke av Schwaben.
1806 antok Maximilian IV Josef kongenavn som
Manximilian I; B. tiltraadte Rhinforbundet og forpligtet sig
til at stille tropper til Napoleons krige. Litt efter litt
kjølnet Napoleons soldaterutskrivninger den begeistring
for Frankrike og dets keiser, som landets stadige vekst
hadde vakt i B., og kort før slaget ved Leipzig sluttet
det sig til hans fiender. Ved Wienerkongressen maatte
B. avstaa de fra Østerrike erhvervede lande, men fik
igjen Rhinpfalz, som Frankrike maatte avstaa, saaledes
at B. beholdt omtrent den utstrækning Napoleon hadde
skaffet det. B. var den første tyske stat som fik en
fri forfatning (1818). Ludvig I (1825—48) regjerte i
begyndelsen frisindet; han bragte orden i finanserne og
fremmet kunst og videnskap. Men fra 1837 indtraadte
under den reaktionære førsteminister v. Abel en
fuldstændig forandring; censuren blev skjærpet, klostrene
understøttet, jesuiterne vendte tilbake, og skolevæsenet
kom i deres hænder. Ministeriet hadde støtte i den
uvidende bondestand som var paavirket av presterne.
1847 blev det styrtet, og dette skyldtes kongens
elskerinde, danserinden Lola Montez. Det kom til
forskjellige optøier i München, og dette i forbindelse med
Februarrevolutionen førte til at kongen bestemte sig til
at abdicere. Sønnen Maximilian II (1848—64) var
moderat frisindet, og der vedtoges en valglov, som gjaldt til
1906. Han efterfulgtes av sønnen Ludvig II (1864—86).
1866 stillet B. sig paa Østerrikes side, men hæren blev
slaat. Da Bismarck ønsket at vinde B.s hjælp til
kampen mot Frankrike, fik det en billig fred. Av frygt for
at Napoleon ønsket at erobre Rhinpfalz, indgik B. en
alliance med Preussen, skjønt flertallet av befolkningen
var avgjort preusserfiendtlig. Da Frankrike 1870
erklærte Preussen krig, vandt allikevel følelsen av at
Tyskland utadtil var en enhet, overhaand. De tyske
seire, hvori de tapre bayrere hadde sin del, fremkaldte
stor begeistring i B. Det var den bayerske konge som
i Versailles foreslog at utrope den preussiske konge til
Tysklands keiser, og 21 jan. 1871 vedtok B.s lovgivende
forsamling landets tilslutning til det Tyske Rike.
Imidlertid bevarte landet selvstændighet i mange punkter,
og den sydtyske partikularisme fandt navnlig et
hjemsted i B. Indadtil spillet kirkepolitiske spørsmaal en
stor rolle; centrum var sterkt og beredte de liberale
regjeringer, især Lutz (1880—90) mange vanskeligheter.
1886 blev Ludvig II erklæret for sindssyk og druknet
sig s. a. i Starnbergsjø, hvorefter farbroren Luitpold
overtok regentskapet for den likeledes sindssyke Otto
1886—1913). Efter Luitpolds død 1912 overtok hans
søn Ludvig regentskapet og blev 1913 konge som
Ludvig III (1913—18), idet Otto erklærtes for avsat. Det
nærmest klerikale ministerium Podewilz-Dürniz
gjennemførte 1906 en i flere retninger demokratisk valglov,
men kom 1911 i kamp med centrum paa et
spørsmaal om foreningsretten, og opløste landdagen. Centrum
kom atter ind som flertal, og ministeriet blev avløst av
en centrumsregjering under Hertling. Under
Verdenskrigen stillet B. sig helt og fuldt til rikets tjeneste, og
bayrerne spillet en betydelig rolle paa alle fronter.
Bayersk øl—Bayeux-tapetet
768
Imidlertid vokste utilfredsheten indadtil under krigens
tryk dag for dag; socialdemokratiet var sterkt i de
store byer og arbeidet fra 1917 aapenlyst paa
republikkens indførelse. Nov. 1917 blev Hertling rikskansler,
og man saa i hans maateholdne personlighet en garanti
for en fredsvenlig politik, et haab, som dog brast
overfor Ludendorffs intriger. Mens endnu
forfatningsjubilæet mai 1918 var feiret under sterk betoning av
monarkiet, varslet ut paa høsten sterke tegn den
kommende storm; paa socialdemokraternes landskongres i
okt. forlangtes republik, og regjeringen under v. Dandl
førte forhandlinger med landdagen om en fri forfatning.
7 nov. holdt begge socialistiske partier et
demonstrationsmøte i München; den uavhængige socialist Kurt Eisner
(s. d.) tilrev sig ved et kup magten, soldaterne stormet
kasernerne og utropte Eisner til præsident. Kongen
flygtet; han blev erklæret for avsat og abdicerte 13 nov.
En regjering dannedes av socialdemokrater og
demokrater, men viste indre uenighet; mot den høit
begavede, men upraktiske og effektjagende Eisner stod
flertalssocialisten Auer. Valgene til landdagen 12 jan. 1919
gav et stort borgerlig flertalL. De uavhængige og
spartakisterne vilde imidlertid ikke bøie sig for landdagen;
arbeider- og soldaterraad var virksomme. Stillingen
var kritisk; 21 febr., samme dag som landdagen skulde
træde sammen, blev Eisner myrdet av en adelig fantast;
Auer blev livsfarlig saaret i landdagen, regjeringen
styrtedes, og anarkiet truet. Ved forhandlinger mellem
socialdemokraterne og arbeider- og soldaterraad
fremgik 11 mars et forlik, hvorefter der skulde dannes en
fællesregjering med uttrykkelig anerkjendelse av
raadenes ret til deltagelse i styret. Flertalssocialisten
Hoffmann blev leder av ministeriet, og landdagen traadte
sammen igjen 18 mars. Imidlertid reiste spartakisterne
sig mot den nye statsordning, under ledelse av dr. Franz
Lipp proklamerte de 7 april raadsrepublikken, og tok
magten i München, hvorefter regjering og
nationalforsamling blev forlagt til Bamberg. Faa dage efter blev
Lipps regjering styrtet av den kommunistiske gruppe
indenfor spartakisterne; med den russiske jøde Max
Lewien, den polske jøde Ernst Toller og russeren
Leviné-Nissen i spidsen dannet denne 16 april en regjering,
støttet paa proletariatet og med tilknytning til Rusland.
En borgerlig militærrevolte blev slaat ned, og i et par
uker hersket i München rød terror. Bønderne i B.
proklamerte da utsultning av byen, og Hoffmann, som
i begyndelsen stod vaklende, søkte hjælp i Berlin og
Württemberg. En preuss.-württembergsk hær rykket
frem, tok 20 april Augsburg, som spartakisterne hadde
besat, og rykket 28 april frem mot München, som blev
erobret 1 mai efter heftige kampe. Forholdene har
siden været nogenlunde rolige; dog vakte Leviné-Nissens
henrettelse i juni stor forbitrelse hos de røde. 12 aug.
vedtoges republikkens nye forfatning. Under hele
revolutionen har iøvrig den bayerske partikularisme
spillet en fremtrædende rolle. [Litt.: Riezler, «Geschichte
B.s» (1880 ff.); Ockel, «Bayerische Geschichte» (1902);
Döberl, «Bayerns Entwickelungsgeschichte» (1908) og
«Ein Jahrhundert bayerischer Verfassungsleben» (1918).]
Bayersk øl, se Øl.
Bayeux [bajø′], Frankrike, hovedstad i
arrondissementet B., 8 km. fra havet ved elven Aure og den
franske vestbane, 7600 indb. Industri i porselæn og
kniplinger, handel. Gotisk domkirke (13 aarh.) gamle
huse (14—16 aarh.), bibliotek. -
Bayeux-tapetet [bajø′] (el. teppet), en
kirkeprydelse for domkirken i Bayeux, er et 70.34 m. langt,
0.50 cm. bredt stykke lerret, hvorpaa der er broderet
ialt 72 scener, som fremstiller Vilhelm Erobrerens tog
til England i 1066. Først fortælles togets forhistorie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
