Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—{
ssl
v
vendte sig med sin sak til det store publikum, blottet
korruptionen i den franske retsforvaltning og formet
sig til et voldsomt angrep. Han blev fradømt sine
borgerlige rettigheter, men
dommen blev snart
ophævet. I 1775 fik han
opført den første av sine
to berømte komedier «Le
barbier de Séville» og i
1784 den anden «Le
mariage de Figaro», de bedste
franske komedier i det 18
aarh. De er merkelige ved
sin livfulde handling, sit
vid og sin revolutionære
tendens, som særlig
træder frem i det sidste
stykke, hvor han haaner
og angriper fødselsadelen
og det herskende system.
B.s senere skrifter. var
uten større betydn.; han
ofret sig væsentlig for
store,
dristigeforretningsspekulationer, som endte
med fuldstændig ruin.
Beaumelle, L. A. de, se La Beaumelle.
Beaumont [bou′mənt], Francis (1584—1616), og
Fletcher, John (1579—1625), eng. forfattere, fremragende
dramatikere, Shakespeares yngre samtidige, har sammen
skrevet en række tragedier og komedier som ofte er
udmerkede ved fantasi, patos, fin lyrik og interessant
handling, mens kompositionen stundom er noget løs,
og menneskeskildringen tildels savner klarhet og
fasthet: «The maid’s tragedy», «Philaster», «A king and no
king», «The knight of the burning pestle», «The
wildgoose chase» m. fl. De var paavirket av Shakespeare
og blev i sin tid sat likesaa høit som han.
Beaumont [bou′nənt], Forenede Stater, by i staten
Texas, ved Neches-elven, 27 711 indb. (1916); betydelige
petroleumskilder (opdaget aar 1900).
Beaumont-en-Argonne [båmõ′āargå′n], Frankrike,
by i depart. Ardennes, nær Sedan; tysk seier over
franskmændene 30 aug. 1870. l
Beaune [bån], Frankrike, by i depart. Côte d’Or,
13 000 indb., handel med burgundervin (mange
udmerkede sorter), vinavl, industri; berømt hospital (fra 13
aarh.), gammel romansk kirke.
Beaune-la-Rolande [bån la rålā′d], Frankrike, by
i depart. Loiret, 45 km. nordøst for Orléans. 28 nov.
1870 seiret 10de preussiske armékorps her over to
korps av den franske Loire-armé.
Beauvais [båv²], Frankrike, by i depart. Oise, ved
foreningen av elvene Thérain og Avelon, 20 000 indb.
Industri (gobelinsfabrik fra 1664, fløiel, knapper, børster
0.8.v.); bispesæte, garnisonsby, mange gamle bygninger (St.
Etienne-kirken, en storartet ufuldendt domkirke,
raadhus, huse med gavler til gaten). B. var bellovakernes
hovedstad; tappert forsvar mot Karl den dristige av
Burgund (monument i 1851 over Jeanne Hachette, som
anførte kvinderne).
Beaver Falls [bīivə fålz],
staten Pennsylvania, ved Beaver
jern-, glas- og lervareindustri.
Beavers (Beaverteen) [bīvəz, bīwətin], langhaaret,
grovt bomuldstøi som farvet eller trykt brukes til
underfor i klær eller til billige vinterklær.
Bebber, Wilhelm Jacob van (1841—1909), tysk
meteorolog, 1879—1907 avdelingschef ved Deutsche
Seewarte i Hamburg; har levert talrike bidrag til
meteorooOo oc
Beaumarchais.
Stater, by i
12 200 indb.,
Forenede
River.
Beaumelle—Bebel
a6
logiens utvikling; hans mest kjendte verker er: «Handbuch
der ausübenden Witterungskunde», «Die Wettervorhersage
og «Hygienische Meteorologie füär Ärzte und Naturforscher».
Bebel, Ferdinand
August (1840—1913), t.
socialdemokrat, f. i Köln.
B. blev tidlig forældreløs
og vokste op i fattigdom
og nød; som 14-aars gut
kom han i dreierlære,
fegtet sig siden i et par
aar frem som vandrende
haandverkssvend, indtil
han tilslut slog sig ned
i Leipzig. Her deltok han i
nogen
aarivrigiforeningsarbeidet i
«arbeiderdannelsesforeningerne», men
endnu uten noget politisk
program. Først under
paavirkning av Wilh.
Liebknecht, som i 1865
var blit utvist fra Berlin
til Leipzig, blev han
socialist og kastet sig med
sin aktive natur straks
ind i den politiske agitation. Alt i 1867 blev han
valgt ind i den nordtyske riksdag, og med en kort
avbrytelse i 1880-aarene, under socialistloven, var han
medlem først av den nordtyske og siden, efter 1870, av
den tyske riksdag helt til sin død. Han begyndte
med at sitte der alene, og han sluttet som leder
for et parti paa 100 mand, med over 4 mill.
stemmer i ryggen. — Sin første store politiske tørn maatte
B. ta i 1870, han og Liebknecht sammen, alene i
riksdagen og med megen motbør baade fra sit eget parti
og fra de Lassalle’ske arbeiderforeninger. B. var alle
sine dage en ivrig tysk patriot, men hvad han vilde,
var den ene udelelige, demokratiske, tyske republik,
ikke et splittet Tyskland, under kommando av det
reaktionære, militaristiske Preussen og med 10 mill.
landsmænd i Østerrike utenfor. Paa den anden side stod
Napoleon IIlI’s regimente for ham og Liebknecht som
like saa reaktionært som Bismarcks, og da regjeringen
bad riksdagen om en krigsbevilgning, negtet de derfor,
med en principiel motivering av sit standpunkt, at avgi
Ferdinand August Bebel.
stemme. Dette førte til to aars fæstningsstraf for
høiforræderi, en straf som siden blev efterfulgt av flere
lignende; tilsammen sat B. henved fem aar i fængsel.
Fængselstiden blev ham imidlertid i visse henseender
til gavn, ved at skaffe ham tid til at erhverve
ordentlige kundskaper og hvile fra opslitende og
overanstrengende arbeide. Under socialistloven (1878—90), da
partiets presse var kneblet og offentlig agitation forbudt,
var B. som sit partis talsmand i riksdagen i
virkeligheten bærer av hele den socialistiske agitation, og hans
urokkelige tro paa sakens seier, hans ukuelige
utholdenhet og hans store organisatoriske evne var en væsentlig
faktor for partiets fremgang trods al undertrykkelse. Og
da agitations- og handlefriheten til en viss grad var
vundet igjen i 1890, var B. ubestridt partiets første
mand. — Men han var ikke bare talerøret utad; han
var ogsaa enhetsmerket indad; han var den som kunde
holde sammen paa partiet ved sin usvikelige
retskaffenhet, sin rettroenhet og sin uvilje mot kompromisser og
akkord. Han holdt fast ved den rene marxisme og
gjorde haardhændt op med Bernsteins og Vollmars
revisionisme til den ene side, med den radikale
antimilitarisme paa den andre, og ogsaa paa de
internationale kongresser kjæmpet han altid for den ortodokse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
