Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~1
—
sl
marxisme. Nogen stor statsmand og tænker var B.
ikke; men han hadde en vældig arbeidskraft og en klar
og letfattelig fremstilling baade mundtlig og skriftlig;
hans bok om «Kvinden og socialismen» er sikkert et
av de mest læste verker i hele den socialistiske
litteratur. Han var en profet i sin tro og en profet i sin
harme; faa og enkle var hans følelser, men sterke og
dype. 1910—13 utkom hans selvbiografi «Aus meinem
Leben» i 3 bd.; den er ikke bare et vigtig bidrag til
hans egen karakteristik, men er ogsaa et værdifuldt
aktstykke til Tysklands moderne historie. Av hans andre
skrifter kan nævnes agitationsbrochuren «Unzere Ziele».
Beccarīa, Cesare, marki (1738—94), ital.
strafferetsteoretiker og nationaløkonom, skrev 26 aar gl.
anonymt sit epokegjørende verk
straffe» (1764; paa faa aar i 32 italienske oplag; dansk
overs. ved A. C. Alstrup 1796—98), hvori han veltalende
bekjæmpet det dengang herskende grusomme
straffesystem og navnlig den utstrakte anvendelse av
dødsstraffen. B. har hovedfortjenesten av at mere humane
principper for straffelovgivningen brøt igjennem. Ogsaa
hans nationaløkonomiske forelæsninger, holdt 1769—71
(utgit 1804), er forut for sin tid. I sin opfatning stod
B. de franske encyklopædister nær.
Bech, Frederik Julius (1758—1822), n. prest,
virket først som lærer, senere som prest i forskjellige
kald i Norge, var en kort tid sogneprest til St. Knuds
kirke i Odense og tok doktorgraden. I 1805 utnævntes
han til biskop i Akershus stift. B. tilhørte tidens
rationalistiske retning; han arbeidet ivrig paa skole- og
fattigvæsenets forbedring, var vicepræces i «Selskapet for
Norges Vel», medlem av universitetskommissionen m. m.
Ogsaa i politikken forsøkte han at gjøre sig gjældende,
men nød ringe tillid paa grund av sin holdningsløshet.
B. var medlem av det overordentlige Storting i 1814.
Først en begeistret tilhænger av Christian Fredrik endte
han med at bli Karl Johans og svenskernes advokat i Norge.
B. har utgit mange taler og skrifter av pædagogisk art.
Bechstein, Friedrich Wilhelm Karl (1826—
1900), t. pianofabrikant, grundla 1856 i Berlin en
pianofabrik som fra en ringe begyndelse efterhaanden er
vokset til at fabrikere over 4 000 instrumenter om aaret.
Ved siden av Steinways vel verdens ypperste.
Bechstein, Ludwig (1801—60), t. forfatter, meget
produktiv, men ikke betydelig som poet og
romanskribent, har indlagt sig størst fortjeneste ved sine
eventyrsamlinger, hvoriblandt den meget populære «Deutsches
Märchenbuch».
Bechuana, se Betsjuanaland.
Beck, Nathalie Nina Ellen (1873—), d. kgl.
kammersangerinde og sangpædagog, en bærende kraft
i Kjøbenhavns konsertliv. Har ogsaa optraadt i utlandet.
Beck, Hans Johannes Christian (1861—), d.
balletdirigent og solodanser ved det kgl. teater i Kbh.,
vakte stor opmerksomhet ved sine i koreografisk
henseende ypperlige præstationer og utviklet sig senere til
en fremragende kunstner ogsaa i mimisk henseende.
1894—1915 den kgl. ballets leder og vandt stor
anerkjendelse som traditionens bevarer og fornyer.
Beck, Johan Vilhelm (1829—1901), d. prest og
formand for «Kirkelig Forening for indre Mission i
Danmark», har ved sin djerve folkelige veltalenhet vakt
kristelig liv i vide kredser og ved sit store
organisationstalent ledet og styret en række institutioner i
indremissionens tjeneste. Har utgit flere prækensamlinger
samt en selvbiografi, «Erindringer fra mit liv».
Beckenham [béknən:], England, forstad til London
i sydøst, i Kent, 32 000 indb.
Becker, Hugo (1864—), berømt t. violoncellist, lærer
ved Berlins høiskole. Har oftere gjestet Kra.
«Om forbrydelser og
Beccaria—Becquer 778
Becker, Karl Friederich (1777—1806), t.
historiker, forfatter av flere historiske skrifter bl. a.
«Weltgeschichte får Kinder und Kinderlehrer», 9 bd., Berlin
1801—05, som har oplevet mange utgaver og er blit
fortsat og bearbeidet av andre historikere. En dansk
oversættelse, «Beckers verdenshistorie», har opnaadd 3 oplag.
Becker, Nikolaus (1809—45), t. digter, forfatter av
den bekjendte, populære sang «Sie sollen ihn nicht haben,
den freien deutschen Rhein» (1840), som blev besvaret
fra fransk side bl. a. av de Musset og Lamartine. B.s
andre vers var uten betydning.
Becket, Thomas (1118—70), Henrik II’s kansler
og fra 1162 erkebiskop av Canterbury. Som saadan
satte han sig som formaal at forsvare kirkens ret og
frihet overfor kongen. Da denne paa synoden i Clarendon
1164 hadde sat sit kirkepolitiske program igjennem,
negtet B. at anerkjende synodens beslutninger og flygtet
til Frankrike. 1170 kom et forlik istand, hvorefter B.
vendte tilbake til England. Da striden snart igjen brøt
ut, drog fire riddere efter en ubesindig ytring av kongen
til Canterbury og dræpte B. foran St. Benedicts alter
aftenen 29 decebr. 1170. To aar efter blev han
kanonisert, og kongen maatte gjøre offentlig kirkebot ved
hans grav.
Beckett, Francis (1868—), d. kunsthistoriker, 1897
dr. phil. med «Renaissancen og kunstens historie i
Danmark». B. har i flere arbeider behandlet
verdenskunsten, navnlig den italienske, men især er det Danmarks
kunsthistorie han har viet sine kræfter. Av hans
arbeider kan nævnes: «Altertavler i Danmark fra demn
senere middelalder» (1895), «Florentinske kunstnere»
(1897), «Danske herreborge» (1904), «Kjøbénhavns
raadhus» (1908), «Vor tids malerkunst» i K. Madsens
«Kunstens historie i Danmark» samt en populær
«Verdenskunstens historie i grundtræk» (1911, 2 utg. 1920). Flid.
grundighet og utstrakt viden er B.s kjendemerker. 1915
direktør ved statens avstøpningssamling.
Beckford [békfəd], W illiam (1759—1844), eng.
forfatter. Hans hovedverk, «The history of the caliph
Vathek» (1787), en fantasirik og sarkastisk
østerlandsk fortælling, har øvet stor indflydelse paa Byrons
digtning.
Beckman, Ernst (1850—), sv. forfatter og politiker.
Efter et fleraarig utenlandsophold optraadte han fra
1876 som redaktør, riksdagsmand og pædagog i kamp
for avhold, folkeoplysning, arbeiderspørsmaal, kravet om
almindelig stemmeret, toldfrihet for levnetsmidler o. s. v.
B. var 1902—14 formand i de liberales
landsorganisation. Har utgit flere digtsamlinger.
Beckske linje, se Oldenburgskehus.
Beckum, Preussen, by i Westfalen, ved Werse, 8 000
indb. Jernbaneknutepunkt; kalkbrud.
Becque [bæk], Henry François (1837—99), fr.
forfatter, dramatiker, hadde længe adskillig motgang, slog
først igjennem med det bekjendte dystre familiedrama
«Les corbeaux» («Ravnene»), som det efter flere aars
forgjæves forsøk lykkedes ham at faa opført i 1882. Av
hans øvrige faa stykker maa nævnes «La navette» og
«La parisienne». B. var utpræget realist med et skarpt
pessimistisk syn paa menneskene. [Litt.: G. Brandes,
«Saml. skr.», bd. 7.]
Becquer [wækēr], Gustavo Adolfo (1836—70), sp.
digter, tilhørte en slegt som oprindelig stammet fra
Tyskland, maatte hele sit korte liv kjæmpe med sygdom
og nød. Hans fantasifulde beretninger, som minder om
den tyske digter E. T. A. Hoffmann, og hans
stemningsfulde, drømmerike, musikalske vers «Rimas», som tildels
minder om Heine, viser en egte poetisk begavelse og gir
ham en fremskutt plads blandt spanske digtere i det
19 aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
