Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
787
brorsøn og kjæmpende en uavladelig kunstnerisk kamp
for stadig sandere at kunne gi uttryk for sine ideéer.
B. er kaldt den første «tonedigter», det er idéindholdet
som gjør denne musik like aktuel. Den maler en sjæl
i kamp med skjæbnen og de onde magter, men troen
paa det godes seier gir sig altid de mest overbevisende
uttryk, sml. hymnen til glæden i sidste sats av 9de
symfoni. Forsaavidt som dette idéindhold efterhaanden
sterkere og sterkere gjør sig gjældende og sprænger de
overleverte former, kan man tale om de «tre perioder»
i B.s produktion. Den første til 1800 betegnes som den
Haydn-Mozartske, den anden gaar til 1815 med de
mange monumentale verker fra op. 21—100, og den
tredje omfatter messen, den 9de symfoni og de saakaldte
sgale» strykekvartetter. De vigtigste av B.s verker; 33
pianosonater (pathétique, appassionata, «Waldstein», «Les
Adieux» o. s. v.), 10 violinsonater (bl. a.
s«Krenuntzersonaten»), trioer, kvartetter og anden kammermusik,
9 symfonier, ouverturer, violinkonserten, 5
pianokonserter, korfantasi, missa solemnis og operaen «Fidelio».
— B. var av hjerte og natur symfoniker langt mere
end vokalkomponist. Hans symfoniske stil har sit
utgangspunkt i Mannheimerskolen (s. d.), men han fyldte
tden med ny aand; musikken faar ikke glimre med
tomme effekter, alt maa lydig tjene verkets idé. [Litt.:
Biografier av Ulibischeff, Marx, Wasielewski, Nohl, Thayer,
Romain Rolland m. fl.]
Beets [bēls], Nicolaas (1814—1903), holl. digter,
professor i kirkehistorie, begyndte som romantiker og
paavirket av Byron, men vandt sit ry og sin store
popularitet med sine skisser i prosa, «Camera obscura» (1839),
som er sprunget ut av det nationale hollandske liv og
lyser av elskværdig satire og humor. Han har ogsaa
skrevet gode digte, som utmerker sig ved finhet,
inderlighet og lyst lune; særlig maa fremhæves lians digte
fra familie- og folkelivet.
Befaling (milit.). En b. utstedes av den foresatte til
tlen undergivne i kraft av den foresattes tjenstlige
stilling. B. skal være tydelig, kort, fuldstændig og bestemt.
Den kan utstedes mundtlig eller skriftlig. Gives b. som
kommando, kræves der øieblikkelig utførelse, uten
overveielse og uten at der levnes frihet for
utførelsesmaaten. Utstedes b. som ordre, faar den undergivne
en viss tid til overveielse og inden visse grænser ogsaa
frihet for utførelsesmaaten. Angir b. kun maalet som
skal naaes, men overlater den undergivne fri anvendelse
av de til raadighet staaende midler, kaldes b.
direktiv. Se forøvrig Dagsordre og Operationsordre.
Befalingsmand betegner i hæren og i flaaten den
overordnede i motsætning til den menige. B. omfatter
hos os officerer, underofficerer og korporaler.
Befalskurser, ekstraordinære kurser til utdannelse
av militære befalingsmænd. Under Verdenskrigen 1914
—18 igangsattes saadanne kurser hos os for at avhjælpe
@den raadende mangel paa befal. Elever til disse kurser
blev utskrevet blandt stridsdygtige mandskaper med
videre utdannelse end folkeskolens. Utdannelsen
omfattet først en vanlig soldatutdannelse. Denne foregik
enten ved deltagelse i rekrutskole og regimentsamling
ved den avdeling befalseleven tilhørte, eller ved
gjennemgaaelse av særskilt kursus paa 70 à 100 dages varighet.
Derefter fulgte en korporalsutdannelse i særskilt opsatte
korporalskurser paa 60 à 90 dages varighet. Elever fra
Norges tekniske Høiskole, gymnasierne,
handelsgymnasierne, Norges Landbrukshøiskole, lærerskolerne samt
hermed likestillede utenlandske læreanstalter
gjennemgik derefter pelotonførerutdannelsen i særskilt opsatte
pelotonførerkurser paa 135 dages varighet, hvorefter
avlagdes cksamen. Ffter avsluttede kurser beskikkedes
korporalskursernes godkjendte elever til utskrevne
kor-Beets—Befolkning
788
poraler, pelotonførerkursernes elever til utskrevne
sersjanter. Disse sidste kunde efter en viss tids
tjenstgjøring og mot visse tjenesteforpligtelser opnaa
forfremmelse til utskrevet sekondløitnant og premierløitnant.
Befaren. Halvbefaren matros har været i
uten-Piks fart i 24 mdr. efter fyldte 15 aar, helbefaren i
36 mdr. Indenriks fart
med fartøi over 20 ton
kan dog ogsaa
medregnes delvis, saa at den
utenriks fartstid
nedsættes til henholdsvis
20 og 30 mdr.
Beffroi [befrwá](fr.),
hovedtaarnet ved de
middelalderlige
borganlæg. Betegnelsen er
ogsaa gaat over paa
byernes klokketaarne.
Heter paa eng. belfry,
paa t. Bergfried, En
avledning av b. er det
orske barfrø (s. d.).
Befolkning.
Befolkningslæren (demografi,
populationistik) henter
sit materiale fra
statistikken. Der findes her
to forskjellige rækker av
statistiske kilder. For
det første folketæl-
1lingerne, der
fortæller om forholdene paa
et bestemt tidspunkt
(folkemængde, dens
fordeling efter alder, kjøn,
m. m.). For det andet opgaverne over de aarlige b
evægelser i folkemængden (fødsler, dødsfald, ind- og
utvandring m. v.). Folketællinger er av meget gammel
oprindelse og kjendes fra den tidligste historie
(Jødeland, Rom). I middelalderen blev der neppe gjort
nogen folketælling, men i det 16 og 17 aarh. kjendes de
fra enkelte lande. Fra sidste halvdel av det 18 aarh. er
de almindelige, om end de benyttede metoder fra først
av var mindre fuldkomne. Sverige har allerede tidlig
(1748) forholdsvis fuldstændige opgaver. —
Folketællingerne gaar i Norge tilbake til 1769. For den tid som ligger
længere tilbake, er man henvist til mere eller mindre
løse skjøn over folketallet. Ved aaret 1349 eller før den
store pest er Norges folkemængde anslaat til ca. 300 000,
iberegnet de senere tapte provinser; efter pesten gik
antallet ned til ca. 200 000, men var ved aaret 1500
atter naadd op til ca. 300 000, i 1600 til 400 000, i 1700
til 504 000, i 1800 til 883 000 og i 1900 til 2 243 000. For
1664—66 og følgende aar samt for 1701 har man ved
beregningerne hat holdepunkter i optagne mandtal over mænd
over en bestemt alder. — Ifølge de hittil avholdte
almindelige folketællinger har Norges folkemængde utgjort:
Beffroi.
15 aug. 1769 723 618 (dertil ca. 4 000 hvervede milit.)
1 feb. 1801 883449
30 apr. 1815 886 374 (for lavt, beregnet til vel 900 000)
27 nov. 1825 1 051 318
29 nov. 1835 1 194 827
31 dec. 1845 1 328471
31 dec. 1855 1 490 047
S14 dec. 1865. 1 701 756
31 dec. 1875 1 8138424
1.jan. 1891 2 000 917
3 dec. 1900 2 240 032
1 dec. 1910 2 391 782.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
