Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785 Bedøvelse—Beethoven 786
vaabenarter, ansees i almindelighet særskilt artilleri-b.
ikke paakrævet, idet de andre vaabenarter er forpligtet
til at ile artilleriet til hjælp naar dette trues av
overraskende anfald. B.s-tropper tages i almindelighet av
infanteri og kavaleri. I den senere tid anvendes ogsaa
mitraljøseavdelinger dertil. — 3. Se Husdyravl.
Bedøvelse, en ved visse midler fremkaldt tilstand
av følelsesløshet. Hvis b. er fuldstændig, universel,
indtræder der tillike bevisstløshet (narkose), som ved
indaanding av æter, kloroform eller kvælstofoksydul
(«lystgas»). Ved lokal b. (anæstesi) blir kun en bestemt
region bedøvet. B. kan ogsaa fremkaldes ved sterk læsion
av hjernen (se Hjernerystelse). Humphrey Davy
anstillet ca. 1800 eksperimenter med kvælstofoksydul,
men først 1844 blev det anvendt av en amerikansk
tandlæge til bedøvelse. 1846 utførte den amerikanske
kirurg Warren den første større operation i æternarkose,
tilskyndet av kemikeren Jackson og tandlæge Morton,
og 1847 anvendtes første gang kloroform i kirurgien.
Kloroformen var opdaget 1837 av Soubeyran i Paris,
men først 10 aar efter paaviste Flourens ved dyreforsøk
at den hadde bedøvende virkning, og praktisk blev den
anvendt i kirurgien s. a. av Edinburgh-gynækologen
Simpson. — Kuldeanæstesien fremkaldes av
kuldeblandinger, æterdampe (Richardson 1866) og bedre av
klorætyl, som koker og fordamper ved 11 ² varme. Huden
blir frossen og følelsesløs. — Ved indsprøitning av
novokain og adrenalin kan der opnaaes dels en lokal
anæstesi paa indsprøitningsstedet, dels en regionær anæstesi
ved b. av nerver til vedkommende region; der kan
under denne form av anæstesi utføres mange
forskjellige og endog store operationer paa ekstremiteter og
brystvæg, brokoperationer o. a. — Ved at indsprøite
kokain eller tropakokain i rygmarvskanalen faar man
rygmarvsanæstesi, hvorved nederste del av underlivet
og underekstremiteterne blir følelsesløse.
Beecher [bTtšə], Henry Ward (1813—87), amer.
prest. sidst i Brooklyn i New York. Ved sin mægtige
veltalenhet samlet han altid store skarer om sin
prækestol. Han tok virksom del i de politiske kampe og
arbeidet likesom sin søster Harriet B. Stowe ivrig for
slaveriets avskaffelse, maateholdssaken og andre
spørsmaal. Frugtbar religiøs og social forfatter.
Beecher Stowe [bīitšə-stou], Harriet Elisabeth
(1811—96), amer. forfatterinde, utgav 1852 sin berømte
tendensroman «Uncle Tom’s cabin», det mest
betydningsfulde litterære angrep paa negerslaveriet. Boken vakte
enorm opsigt baade i Amerika og Europa og fik meget
stor indflydelse som i ikke ringe grad medvirkende til
utbruddet av den nordamerikanske borgerkrig. Den er
et kunstnerisk svakt arbeide, men dens varme
menneskekjærlighet har bevaret dens store popularitet. Av
forfatterindens senere arbeider kan merkes «The minister’s
wooing», «Oldtown folks» og det meget uheldige skrift
«Lady Byron vindicated».
Beechey [biutši], Frederick William (1796—1856),
eng. sjøfarende og opdager, deltok i Franklins arktiske
ekspedition 1818, Parrys 1819, undersøkte 1825—28
Amerikas nordkyst fra Beringsstrædet til Kap Barrow,
blev admiral 1854. Av hans skrifter kan nævnes:;:
«Narrative of a voyage to the Pacific and Behring’s Strait»
(London 1831, 2 bd.).
Beecheyøerne [bīlši-], nogen smaa øer i Nordishavet,
nord for Amerika, i Lancastersund, 74° 39′ n. br.,
depotsted for polarfarere, overvintringssted for Franklin 1845—
46. 22 —23 aug. 1903laa «Gjøa»-ekspeditionenfor anker her.
Beefeaters [bifT′1əz] (eng.), oksekjøtætere, økenavn
paa de 100 livgardister som gjør tjeneste i Londons
Tower i dragter fra 16 aarh. Dernæst ogsaa økenavn
for englænderne i almindelighet.
Beelzebub (Beelzebul), forekommer Matt. 10, 25; 12,
24. 27; Mark. 3, 22,; Luk. 11, 15. 18 f. som navn for
dæmonernes øverste, Satan. Navnets betydning er
omstridt. B. (d. e. «fluernes Baal») forekommer 2 Kong. 1
2. 3. 16 som navn paa en filistæisk avgud.
Beer, A d olf (1831—1902), østerr. historiker, politiker
og skolemand, har som ministeriets konsulent medvirket
til folke- og realskolens organisation. 1873 blev han
medlem av deputeretkammeret, hvor han bekjæmpet de
klerikales skolepolitik; 1877 blev han medlem av
herrehuset. Blandt hans bøker kan nævnes «Allgemeine
Geschichte des Welthandels», 4 bd. 1860—84.
Beer, Anders (1801—63), n. fabrikant, grundlægger
av garveriindustrien i vort land. Anla i aarene 1840—42
det første garveri for saalelær i Flekkefjord, som senere
har været denne industris centrum. B. var den første
som benyttet ekebarkning istedenfor den tidligere
bjerkebarkning, og var likeledes den første som anvendte
importerte amerikanske) huder istedenfor indenlandske.
Beeren Eiland, se Bjørneøen.
Beernaert [bérnārt], Auguste Marie François
(1829—1912), belg. statsmand, advokat i Bruxelles, 1873
minister for de offentlige arbeider i det klerikale kabinet
Malou. 1878 trak han sig tilbake, men blev 1884 ved
de klerikales valgseier paany minister; oktober s. a.
ministerchef. Som saadan gjennemførte han 1893
forfatningsrevisionen, men trak sig tilbake i mars 1894.
1895—1900 var han præsident i deputeretkammeret og
deltok i fredskonferanserne i Haag 1899 og 1907.
Fremragende taler og taktiker. 1909 fik han halvdelen av
Nobels fredspris.
Beers [bērs], Jan van 1821—88), flamsk digter,
skrev udmerkede, melodiøse vers, bløte og følelsesfulde,
efterhaanden mandigere og alvorligere: «Jongelings
droomen», «Levensbeelden», «Gevoel en leven», «Rijzende
blaren». De har været av stor betydning for den flamske
bevægelse.
Beethoven [béthåvən], Ludwig van 1770—1827,
av nederlandsk slegt, søn av en forfalden tenorsanger
ved kurfyrstens kapel i Bonn, levet i hjemmet under
forhold som sterkt
utviklet hans av naturen
sære og grublende
sindsstemning. Allerede i 1792
kom han til Wien, hvor
dengang de musikalske
interesser var
overveiende, ikke mindst blandt
adelen. B., som er den
første musiker der har
forlangt og virkelig
opnaadd en social position
svarende til hans
kunstneriske betydning, kom
hurtig ind i de
allerhøieste kredser og nød
allerede i levende live den
største anseelse og døde
som æresborger av byen,
fulgt til graven av 20 000
mennesker. Nogen
fastlønnet stilling hadde han
ikke, men levet av sine
verker og sin virksomhet
likesom han tildels fik
Ludwig van Beethoven.
som lærer og konsertgiver,
understøttelse av velyndere.
Eftersom hans kunst utdypedes, blev dog beundrerne
færre og færre, og de sidste verker blev uforstaaelige
for hans samtid. En oørelidelse isolerte ham ogsaa, og
da han fra 1812 var helt døv, levet han et ensomt liv.
optat av rørende omsorg for sin nværdige, utaknemlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
