Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Befolkning - Befragtning - Befrugtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791
1848. Sit høidepunkt naadde utvandringen til Amerika
i begyndelsen av 1880-aarene og var høiest i 1882
(28 788 personer). Likeledes indtraadte der en sterk
stigning i begyndelsen av det 20 aarh. I det første
5-aar utvandret der gjennemsnitlig 20613 personer om
aaret. Senere har utvandringen været avtagende, i 1913
—14 var den sunket til 8 329 personer og i 1915—16
til 5191. Foruten til Amerikas Forenede Stater
utvandrer endel til andre oversjøiske lande (Britisk
Nordamerika, Sydamerika, Australien, Sydafrika, Østasien),
men denne utvandring er dog av liten betydning i
forhold til utvandringen til de Forenede Stater.
Utvandringen til Australien var størst i 1872 (jfr.
Austraien). Henved ²3/s av utvandrerne er mænd.
Forholdsvis sterkest optræder utvandringen blandt unge
personer og aller sterkest i alderen 20—25 aar. Den
største del av utvandrerne har været knyttet til jordbruket,
derefter følger sjøfolk, haandverksarbeidere. Med
fødsler, dødsfald, ind- og utvandring er nævnt de
forhold hvorav bevægelsen i folkemængden avhænger.
Undersøker man tilveksten i de forskjellige landsdele,
vil man finde at stigningsprocenten i de sidste aar har
gjennemgaaende været størst i Nord-Norge og paa
Østlandet og mindst paa Sør- og Vestlandet, naar undtages
Telemark og Rogaland fylker, hvor befolkningstilveksten
har været temmelig stor i de sidste aar. I denne
tilvekst maa man se en maalestok for de fremskridt som
finder sted i den produktive virksomhet. I vort land
har tilveksten i løpet av de sidste aar gjennemgaaende
været mindre end i Danmark og høiere end i Sverige.
(Om faren for over-b. se Malthus, Robert.) [Litt.:
T. H. Aschehong, «Socialøkonomik», 1 bd.; A. N. Kiær,
«Statistische Beiträge zur Beleuchtung der ehelichen
Fruchtbarkeit», Kra. 1903—05.]
Befragtning. Ved b. forstaaes en kontrakt,
hvorved en person, bortfragteren, paatar sig ved hjælp av
skib at bringe varer for en» anden person, befragteren,
fra et sted til et andet. Bortfragteren behøver ikke
være skibets eier, han kan ha leiet skibet av eieren;
han kaldes da gjerne underbortfragter, og den for hvem
han transporterer varerne, blir da underbefragter. — Den
skriftlige kontrakt kaldes certeparti (s. d.). — Helt
forskjellig fra b. er det forhold at eieren av et skib
utleier dette til en anden — som regel for en viss tid—,
som med samme da kan drive b. Denne utleie kaldes
i almindelighet tids-b. (s. d.), men denne betegnelse er
vildledende. Befragteren kan overdrage sine rettigheter
til en anden, men vedblir at være ansvarlig for de
forpligtelser som han har paatat sig ved fragtkontrakten.
— Befragteren har at levere godset til skibssiden, saaledes
æt det her kan tages med skibets takkel; fra da av
overtages det av skibets folk, og bortfragteren blir
ansvarlig for mulig tap av eller skade paa godset.
Bortfragterens ansvar for godset ophører først naar han paa
bestemmelsesstedet har levert det over rækken, hvor da
mottageren efterhaanden maa motta det. — Fragt (s.d.)
er bortfragterens vederlag for transporten og erlægges,
hhvor intet andet er avtalt, ved reisens slutning.
Befragteren har krav paa at skibet holdes rede til
lastning en viss tid (liggedage) uten yderligere godtgjørelse
og derefter en viss tid (overliggedage) mot særlig
godtgjørelse, som forfalder til betaling hver dag. Naar
godset er indlastet, skal skibsføreren eller den som i hans
sted er bemyndiget dertil, utstede konnossement (s. d.).
Mottageren har som avskiberen krav paa liggedage og
overliggedage. For gods som er i behold ved reisens
ende, betales fuld fragt, selv om godset fremkommer i
beskadiget stand. For gods som ikke kommer frem til
bestemmelsesstedet, betales ikke fragt, medmindre det
er tapt som følge av sin egen naturlige beskaffenhet
Befragtning—Befrugtning
792
eller som følge av nogen forsømmelse fra avskiberens
side. Skibsføreren er ikke pligtig at utlevere godset før
mottageren betaler eller deponerer fragten og hvad der
iøvrig maatte paahvile godset. Hvis godset ikke
bringes helt frem til bestemmelsesstedet, tilkommer der
bortfragteren som regel distansefragt (s. d.).
Befrugtning, den biologiske proces hvorved et nyt
individ grundlægges ad kjønnet vei. Ældre tiders
opfatning av b.s og hele forplantningens natur var ganske
uklar og fantastisk. Grundlaget for en virkelig
naturvidenskabelig opfatning blev git i Harveys skrift «De
generatione animalium» (1651), hvor han med sit «omne
vivum ex ovo», alt levende av et egg) fastslog det nye
individs oprindelse fra et i mordyrets legeme dannet egg.
Betydningen av b. ved hjælp av den hanlige sæd var
efter Harvey alene den at sædvæsken pirret egget til
vekst. Kort efter (1677) paavistes talrike bevægelige
traader i sædvæsken; de blev imidlertid længe opfattet
som snyltere og kaldtes derfor sæddyr (spermatozoer).
Befrugtning, noget forenklet.
4, et par større og et par mindre.
Kjernestavenes normaltal sat til
Et aarhundrede senere (1786) viste Spallanzani at
sædvæsken tapte sin befrugtende evne naar disse traader
blev filtrert fra, og den opfatning fremstod at
sædtraadene (spermierne) alene utgjorde spirerne til de nye
individer, mens eggene bare dannet den næringsrike
jordbund for deres vekst. Længe stod nu den
«ovististiske» og den «spermatistiske» teori skarpt mot
hverandre. Den sande forstaaelse av b.s natur blev først
mulig gjennem cellelæren og paavisningen av at baade
de hanlige og de hunlige kjønsstoffer er celler, som er
likeværdige i evne til at overføre forældrenes anlæg til
avkommet, og at de ved b. smelter sammen til en ny
celle, den befrugtede eggcelle. Under sin utvikling
forandres begge slags kjønsceller (s. d. og Celle), saaledes
at deres kjerner bare kommer til at indeholde det halve
antal kjernestaver eller kromosomer av det normale.
Ved b. forener de to halvkjerner sig til én, og det
normale forhold blir derved paany etablert. Denne
forening utgjør den egentlige b. Hos sjødyr (helst
pighuder), hvor b. foregaar frit i vandet, lar processen
sig delvis studere under mikroskopet, idet man blander
de modne kjønsstoffer fra et han- og et hundyr i litt
sjøvand. Man ser spermierne stimle sanmen om de
modne eggceller og arbeide for at trænge ind gjennem
deres hinde. Saasnart dette lykkes for en spermie,
hører tiltrækningen paa de øvrige op. Den indtrængte
spermie mister sin hale (se Spermier), mellemstykket
med centrallegemerne (se Celle) dreier sig indover mot
midten av eggcellen, og hodet svulmer op og antar en
vanlig cellekjernes struktur. Eggcellen indeholder paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
