Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
dette tidspunkt to kjerner, sin egen og spermiekjernen.
De kaldes den hunlige og den hanlige forkjerne.
2aa farvede præparater viser de sig hver at indeholde
det halve antal kromosomer av det for arten normale.
Spermiens to centrallegemer viker fra hverandre som
foran almindelige celledelinger (eggcellens er gaat
tilgrunde, se Kjønsceller), de to forkjerner indstilles
mellem dem, deres membraner opløses og deres
kromosomer indstilles til deling i en fælles ækvatorialplate.
Denne celledeling kaldes 1ste furingsdeling
ogutgjør det første skridt av det nye individs utvikling.
Den eiendommelige halvering av kjønscellernes kjerner
under modningen og de to halvkjerners forening ved b.
danner grundlaget for arvelighetens lovmæssighet (se
Arvelighet). — Forstaaelsen av b.s betydning i
slegternes livshistorie er blit utvidet ved paavisningen av
at tilsvarende processer forekommer hos encellede
organismer. Hos fritlevende infusionsdyr finder man
saaledes to kjerner, en stor som medvirker ved de
vanlige livsfunktioner og kaldes stofskiftekjernen
den somatiske kjerne), og en liten kjøns- eller
slegtskjerne som er bærer av de arvelige anlæg. Efterat
formeringen en tidlang har fundet sted ved almindelig
deling, hvorved begge kjerner deler sig, begynder den
store kjerne at vise tegn paa degeneration. Dette kan
føre til individets død, men denne kan forhindres
gjennem en forbigaaende parring (konjugation) mellem
to slike «deprimerte» individer. Herunder fortsættes
opløsningen av den store kjerne hos begge dyr, den
lille gjennemgaar derimot to raskt paa hverandre
følgende delinger, som svarer til modningsdelingerne hos
flercellede organismers kjønsceller (s. d.). Av de 4
smaakjerner gaar de 3 tilgrunde, den fjerde deler sig i hvert
individ i to, en stationær eller hunlig kjerne,
og en vandrende eller hanlig kjerne. De to dyr
utveksler nu gjennem den protoplasmabro som forbinder
dem, sine vandrekjerner, den indtrængte vandrekjerne
smelter i hvert individ sanmen med den stationære
kjerne, og de to konjuganter skilles. Den nydannede
(befrugtede») slegtskjerne opbygger en ny
stofskiftekjerne, og dyrene begynder igjen at formere sig ved
deling. De nævnte infusionsdyr kan altsaa sies at være
tvekjønnet. Hos fastsittende og kolonidannende
infusionsdyr finder man forhold som nærmer sig mere til
dem hos flercellede og særkjønnede dyr. Til visse tider
dannes her, likesom hos mange sporedyr, egne
kjønsindivider (gameter), av to slags, nemlig mindre og
bevægelige hangameter og større, ubevægelige
hungameter. De første opsøker de sidste og smelter
fuldstændig sammen med dem (kopulation). Hvor
størrelseforskjellen mellem hun- og hangameter er særlig
stor, blir overensstemmelsen med b. her meget tydelig.
2. (Bot.). B. bestaar ogsaa hos planterne i en
sammensmeltning av to celler, hvorved der dannes en ny celle
som gir ophavet til et nyt individ. B. opfattes som en
kjønslig akt, den ene av de sammensmeltende celler
regnes for hanlig, den anden for hunlig. Den enkleste
form av b. finder vi hos endél alger og sopper. Ved
denne, den saakaldte kopulation, er de to celler som
forener sig, ialfald tilsyneladende, like. Hos enkelte,
f. eks. den i ferskvand saa almindelige traadformede
grønalge spirogyra, avviker de kopulerende celler ikke
fra traadens øvrige celler. Kopulationen sker mellem
to celler tilhørende hvert sit individ. Efterat der har
dannet sig en forbindende kanal mellem cellerne,
vandrer den ene celles indhold gjennem kanalen ind i den
anden celle (opfattes som hunlig) og smelter sammen
med dennes indhold. Den nye masse blir efter at ha
avrundet sig og omgit sig med en væg til en spore,
som ved spiringen danner et nyt individ. Hos andre
Befæstningskunsten
794
alger (f. eks. ulothrix) frigjøres kjønscellerne fra
moderplanten og bevæger sig ved svingtraader som smaa,
nøkne celler i-det omgivende vand, hvor kopulationen
sker. — Ved den egentlige b. er der tydelig forskjel paa
kjønscellerne. De hunlige, eggcellerne, er kulerunde,
ikke selvbevægelige og større end de hanlige,
spermatozoiderne, som kan bevæge sig i vand ved hjælp av
svinghaar. Hos blæretangen (fucus) dannes eggcellerne i et
litet antal i oogonier, spermatozoiderne i stort antal i
antheridier; b. foregaar i vandet efterat kjønscellerneer
frigjort fra sine beholdere. Moserne og
karsporeplanterne utvikler ogsaa talrike spermatozoider i antheridier,
mens eggcellernes antal er reducert til én i hvert
archegonium; dettes øvre del er en kortere eller længere
«hals», hvis aksiale parti i moden tilstand bestaar av
en slimmasse som mottar og leder spermatozoiderne
ned til eggcellen, der befinder sig i archegoniets nedre,
utvidede «bukdel». — I alle de nævnte
tilfælde maa der være vand tilstede,
hvori de ved svingtraader bevægelige
spermatozoider kan naa hen til
eggcellen eller den mottagende slimmasse.
Anderledes hos blomsterplanterne: den
hanlige celle er her indesluttet i
støvkornet, eggcellen i frømnet, og her
maa først foregaa en bestøvning,
hvorved støvkornene føres fra støvdragerne
til arret paa spidsen av den
frugtknute hvori frøemnet findes (hos de
nøkenfrøede, som har aapne
frugtblade, føres støvkornet direkte til
frøemnemunden). Paa arret «spirer»
støvkornet, det vil si der vokser et støvrør
Befrugtning;: Befrugtning hos en blomsterplante:
A. Støvrørets spids med den hanlige cellekjerne,
Støvvei med spirende
støvkorn paa arret. Et sk, er trængt ind i eggcellen. B. Den hanlige
støvrør er naadd fren kjerne har nærmet sig eggcellens kjerne, ek.
til frøemnet. C. De to kjerner smelter sammen til en ny, kk.
frem, i hvilket den hanlige cellekjerne vandrer ut, og
med støvrøret, som gjennem griflen arbeider sig ned til
frugtknuterummet, føres den hen til frøemnemunden og
videre ned til den i frømnets embryosæk værende
eggcelle, hvyormed den smelter sammen. De hanlige celler
er hos blomsterplanterne ikke selvbevægelige, undtagen
hos en del nøkenfrøede (cycadeer, ginkgo), hvor der er
virkelige spermatozoider. B. er saaledes i sit væsen ens
gjennem hele planteriket. Det hele indhold fra de to
kjønnede celler smelter sammen, cytoplasma med
cytoplasma, kjerne med kjerne. I vore dage ansees de sidste
at spille den vigtigste rolle ved b. paa grund av sin
bygning og de eiendommelige foreteelser som de er
underkastet. Det første resultat av b. er at den
befrugtede celle omgives med en væag, hvorefter det nye
individ fremstaar ved delinger av denne nye celle (se art.
Celledannelse og Frøemne).
Befæstningskunsten er en del av
krigsbygningskunsten. B. lærer hvorledes man ved anlæg av
befæstninger kan gjøre et terrængavsnit skikket for forsvar,
idet man søker at opnaa størst mulig virkning av sin
egen ild, samtidig som egne tropper m. v. skaffes
dækning mot motstanderens beskytning. Ved
hensigtsmæssig anlagte befæstninger vil en forsvarer, selv om hans
tropper er underlegne i antal eller manøverdygtighet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
