Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
fjorden (Beiarn). Den mottar flere store tilløp
(Tollaaen, Graataaen og Arstadaaen) og danner flere fosser
(hvoriblandt Høgfossen og Storfossen). I sit nedre parti
er den bred og rolig flytende. Længde ca. 54 km.
Nedslagsdistrikt 1 052 km.²
Beierfjorden (Beiarn), en ca. 10 km. lang, kroket og
tildels meget trang fjord, der fra den gren av Saltfjorden
som skiller Sandhornøen fra fastlandet, skjærer sig ind
i Beiarn herred i østlig retning. Den deles ved trange
sund (ved Færrissundet er fjorden kun ca. 60 m. bred
i flere bassænger, av hvilke det inderste er det største.
Bredderne er steile og glatskurte, især mot nord og øst.
Fjorden er bekjendt for sine vakre jettegryter.
Beiertinderne (Smaatinderne), en række vakre tinder,
av hvilke den høieste er 1 329 m., ved bunden av
Sørfjorden, mellem denne og Beierfjorden, paa grænsen
mellem Gildeskaal og Beiarn herreder, Nordland fylke.
Beige [bæ’ž], et slags graa, brun eller sort serge vævet
av naturlig farvet kamgarn; kom oprindelig fra
provinsen Poitou i Vestfrankrike. B. benyttes til damekjoler.
Beijeren, Abraham van (1620—ca. 75), holl. maler,
har utført fortræffelige, nu forholdsvis sjelden
forekommende, stillebensbilleder, som særlig utmerker sig ved
behandlingen av sine glinsende fisker.
Beijerland (Hoeksche Waard), Nederlandene, ø i
Maasmundingerne i prov. Sydholland, frugtbar jord,
dyrkning av vin. Flere landsbyer, hvoriblandt Oude-B.
Beilstein, Friedrich Konrad (1838—1906), russ.
kemiker, 1866—96 professor i kemi ved det teknologiske
institut i Petrograd. Har arbeidet med organisk kemi,
og er blit berømt ved sin «Handbuch der organischen
Chemie» (1881—83; 3 utg. 1893—1906), et verk som er
temmelig enestaaende i videnskabelig haandbokslitteratur
og som i uberegnelig grad har fremmet studiet av
organisk kemi.
Beira, Portugal, prov. mellem Atlanterhavet, Spanien,
provinserne Minho, Tras os Montes, Alemtejo og
Estremadura, ca. 24 000 km.² med 1 626 500 indb.; lavland
ved kysten (beira betyder strand), bergfuldt i nordvest
(Serra da Estrélla). Der dyrkes korn, vin, sydfrugter o.s.v.,
kvægavl, især faar og svin (Lissabonskinker). Utvinding av
salt; mineralkilder. B. er delt i distrikterne Oveiro, Vizen,
Coimbra, Guarda, Castello Branco. Hovedstad Coimbra.
Beira, Sydøstafrika, by i den port. prov.
Mosambik, ved Pungveelvens munding, under ca. 20° s. br.
Hett og regnfuldt klima. B., som 1910 hadde 3 420
indb., hvorav 738 hvite, er i rask utvikling, da den er
utgangspunkt for den korteste jernbanelinje til
Syd-Rhodesias hovedstad Salisbury i det guldrike Maschona-lands
indre (banens længde indenfor kolonien 330 km.). B.
hadde i 1915 et skibsbesøk av 501 skibe paa ca. 11/2
mill. ton.
Beiram, se Bairam.
Beirut, by i Syrien, ved Middelhavet, ca 150 000
1indb., muhammedanere, græsk-kat. og romersk-kat. i
omtrent samme tal, 25 000 maroniter, jøder, grækere og
nogen tusen andre europæere. B. har en vakker
beliggenhet paa en skraaning ut mot havet. I omegnen
dyrkes korn, tobak og silke. B. er Syriens vigtigste
havneby. Den har siden 1893 en ny god havn og er
forbundet med Damaskus og det indre Syrien ved en
jernbane, som overskrider baade Libanon og Antilibanon;
hele det indre Syriens handel med utlandet gaar
derfor over byen. Raasilke er den vigtigste utførselsvare.
B. er sæte for den maronitiske erkebiskop og for flere
andre religionssamfunds biskoper, flere europæiske
generalkonsulater, et norsk vicekonsulat; har en mængde
kirker, moskeer og skoler, et jesuitisk universitet og en
amerikansk mission. Erobret av engelskmændene 8 okt. 1918.
Beiser, se Beisning.
26 — Aschehougs konversationsleksikon. T.
Beierfjorden—Beitstadfjorden
I
1
I
802
Beisfjorden, en arm av Ofotfjorden, hvis ytre bassæng
danner den rummelige Narvikhavn; den indre 8 km.
lange egentlige B., der ved en trang, grund strøm er
forbundet med Narvikhavn, er smal med steile, tildels
skogbevoksede bredder. I bunden av fjorden
gaardklynge av samme navn.
Beisning. 1. B. av metaller. Jern behandles med
fortyndet syre for at renses for glødskal eller rust og
faa en blank overflate. Enten skal denne bibeholdes
eller straks overtrækkes med andre metaller (kobber,
tin, sink) eller males. Syren maa efter b. fjernes
omhyggelig ved skylling med vand, eventuelt vaskning med
kalkmelk. Messing forbeises i fortyndet svovelsyre eller
kokende vinstensopløsning og efterbeises for at opnaa
høi guldglans i sterk salpetersyre. Rødlige
kobbersølvlegeringer beises i svovelsyre og vinstensopløsning,
hvorved kobberet alene opløses og overflaten blir sølvhvit.
Ved lignende b. blir bleke guldsølvlegeringer og rødlige
guldkobberlegeringer rent guldfarvet. — 2. B. av garn
og tøier er en forutgaaende behandling før farvning, da
flere farver trænger en beis for at fæstes til
tekstilstoffene. Til b. brukes opløsning av salter av aluminium,
krom, jern, tin, antimon el. alun el. garvestof. B. kan
ske ved dypning el. ved paatrykning. Undertiden kan
et farvestof tjene som beis for et andet, og ofte kan et
farvestof gi forskjellig farve ved bruk av forskjellig beis.
—3. B. av træ betegner kun paastrykning med farve,
som ikke dækker træstrukturen. Den brukes som oftest
for at gi mindre værdifulde træsorter (gran, furu) farve
som de ædlere (mahogni el. nøttetræ). — 4. B. av
saakorn, se Avsopning.
Beit, Alfred (1853—1906) sydafrikask finansmand
av jødisk slegt, f. i Hamburg, kom til at arbeide under
Cecil Rhodes, som fandt en trofast hjælper i B., der
som direktør i «Chartered Company» Stod bak Jameson
1895 og derved gav støtet til Boerkrigen. B. utfoldet
en stor virksomhet i grubedistrikterne i Sydafrika og
var mangemillionær ved sin død. Sin formue skjænket
han til almennyttige formaal.
Beite, græsgang, sml. dansk bede, svensk beta, oldn.
beita, la græsse (eg. «la bite»).
Beite, forspand (tvebeite, tvespand), sml. oldn. beita,
lægge bissel paa (eg. «la bite»).
Beitel, huggjern, meisel.
Beiteski (beitski), stok, som ved tømmervægger
omslutter dør- eller vindusaapningerne og tjener til at
fastholde de enkelte tømmerstokker, der som oftest er
indfældt i denne. Beitaskia, en opretstaaende 20—30
cm. bred planke i de gamle røkovnstuer i Sogn. Den
adskiller dørene fra stova til koven og til skolet.
Beiting, sjøuttr., dansk bedding el. beding, er et sterkt
stillas av ekebjelker forut i et skib; b. tjener især til
støtte for ankerspillet, bratspillet.
Beitstad, herred i Nord-Trøndelag fylke (Nordre
Trondhjems amt), 200.92 km.² med 1989 indb. (1918); 9.9 pr.
km.² Herredet, der svarer til B. sogn under B.
prestegjeld, ligger omkring Beitstadfjorden og
Beitstadsundet. Den væsentlige bebygning er langs
fjorden, hvor der findes mange vakre gaarder, forøvrig er
herredet et skogklædt aaslandskap med høider op til
600 m., gjennemskaaret av mange smaa vasdrag.
Jordbruk og skogdrift er hovednæringsveier; der findes flere
meierier og mange sagbruk. Paa gaarden Nordre Rones
er en svineavlsstation for Nord-Trøndelag fylke. Enkelte
aar rike sildefiskerier i Beitstadfjorden. I 1910 fiskedes
der 2 360 hl. sild av 293 fiskere. Inden herredet er B.
sparebank, oprettet 1858. Antagen indtægt 1918 447 000
kr., formue 3 029 000 kr.
Beitstadfjorden, fællesnavn paa den del av
Trondhjemsfjorden, som ligger indenfor Skarnsundet. Mot
syd-Trykt februar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
