Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803 Bej— Bekkevold 804
vest utsender den en lang, smal arm, Verrasundet, og
mot nord en likeledes trang arm, Beitstadsundet, der
ved Malme bøier mot øst, og hvis inderste bredere parti
benævnes Hjellebotn. Den østlige bugt av B. benævnes
i alm. Stenkjærfjorden. I enkelte aar fiskes adskillig
sild (se Beitstad herred).
Bej, se Bey.
Beja [bēa], i oldtiden Pax Julia, Portugal, by i
provinsen Alemtejo, ved jernbanen Lissabon—Faro, 10 000
indb.; fabrikation av fajanse, oljeavl; sæte for en biskop;
levninger av en romersk vandledning.
Bejar [we′ar], Spanien, by i provinsen Salamanca
(Leon) ved Rio-Frio, 963 m. o. h., 9500 indb.; handel
med skinker (B.-skinker) og uld, fabrikation av klæde;
gamle befæstningsverker og gammelt slot.
Bek kalder man ofte det som blir igjen i
destillationskarret ved destillation av forskjellige organiske
produkter. Saaledes faar man av stenkulstjære
stenkulstjære-b., av trætjære trætjære-b., av petroleum
petroleumsb. o. s. v. Stenkulstjære-b. faaes i meget store mængder i
de store tjæredestillationer (se Tjære). ODet er
brunsort til sort, smelter som regel ved temperatur mellem
50 og 100 C., og indeholder en blanding av
væsentlig kulvandstoffer, men ogsaa vekslende mængder frit
kulstof. Det anvendes i meget store mængder til
brikettering av kul, til fremstilling av elektroder, til
kunstig asfalt, til skibs- og taugbekning, til fremstilling
av saakaldt «black varnish» etc. samt som brændstof.
Trætjære-b. anvendes ogsaa til skibsbekning, videre av
skomakere o. s. v. Petroleums-b. anvendes noget i
kemisk industri. Bayer-b. eller brygger-b. er ikke
egentlig b., men nærmest en komposition av harpiks eller
kvae og linolje, anvendes ved bekning av ølfat.
Bekblende, se Uranbekerts.
Beke [bīk], Charles Tilstone (1800—74), eng.
reisende og geograf, bereiste sammen med Moore
Palæstina, hvor de anstillet de første undersøkelser angaaende
det Døde Havs dybdeforhold. Besøkte gjentagne ganger
Abessinien, først 1840 som deltager i Harris’
ekspedition, da B. utforsket Godjam og de ukjendte egne
længere i syd, derpaa 1865 som leder av den mislykkede
ekspedition for at befri engelske fanger. Foretok
endelig 1873 en reise til Ægypten og det Røde Hav. B. tok
ivrig del i diskussionen om aktuelle geografiske emner,
særlig spørsmaalet om Nilens kilder, som han foreslog
at søke fra østkysten av. Har bl. a. skrevet «Abessinia»
(London 1846) og «The sources of the Nile» (London 1860).
Bekes [békēš], Ungarn. 1. Komitat øst for Theiss,
3 670 km.² med 298 700 indb. (magyarer, slovaker),
frugtbart sletteland, som ofte lider av oversvømmelser (elven
Körös’ armer). Dyrkning av hvete, tobak, vin o. s. v.;
kvægavl (hester, faar o. s. v.); fisk. Hovedstad Gyula. —
2. By ved Hvite og Sorte Körös’ forening, 27 000 indb.
Dampmoøller, kornhandel, frugtavl. — 3. B.-Csaba (eller
bare Csaba), hovedbyen i komitatet (se næste art.).
Bekes-Csaba [békēš tšába], Ungarn, by i komitat
Bekes ved en kanal til den Hvite Körös og jernbane til
Budapest, 42 600 indb. (magyarer og slovaker). Avl av
vin og hamp, handel med korn, kvæg, vin o. s. v.
Bekjendelse (jur.), se Tilstaaelse; (teol.), se
Trosbekjendelse.
Bekjendelsesskrifter, se Symbolske bøker.
Bekjendere, se Confessores.
Bekjendtgjørelse, se Annonce, Kundgjørelse.
Bekkasinfugler (scolopacidæ), familie av vadefuglenes
orden. Nebbet langt, ret og smalt, ved roten
sammentrykt fra siderne, utad mere rundt, spidsen haard,
forøvrig mykt og følsomt. Næseaapningerne smaa,
beliggende ved nebroten. Øinene store, liggende langt tilbake,
like over øreaapningerne. Halen kort. Benene
temmelig lange. Fortærne skilt like til roten, baktaa tilstede.
Kjønnene som regel like i farve, hunnen ofte noget større
end hannen. B. lever i fugtige skogmarker eller paa
aapne pladser nær myrer og sumpige krat. De er
natlige fugler. Deres næring bestaar hovedsagelig av insekter,
larver, ormer og smaa snegler som de finder frem av
den bløte bund med sit følsomme neb. Om vaaren
foranstalter hannerne ofte en slags lek. De fleste b. lever
i polygami. Hunnen lægger sine 4 pæreformige egg paa
marken. B. tilhører særlig de nordlige tempererte strøk;
de er trækfugler. Paa grund av sit lækre kjøt er b. et
meget efterstræbt jagtvildt. Til denne familie henføres
2 slegter: bekkasinslegten (telmatias) og
rugdeslegten (scolopax).
Bekkasinjagt er tillatt fra og med 16 aug. til og
med 14 mars (l. 14 mai 1902 § 17).
Bekkasinslegten (telmatias) (se Bekkasinfugler),
vadefugler med langstrakt krop, sammentrykt fra siderne;
hode og nakke med langsgaaende sorte baand, nebspidsen
noget avflatet. Slegten omfatter 20 arter utbredt over
hele jorden; hos os
følgende tre arter:
Dobbeltbekkasin
(t. major), paa
oversiden brun- og
sortspraglet med
langsgaaende rustgule
baand, hodet paa
oversiden sort med
et smalt brunguilt ; k (
baand langs midten, Ė
et bredere baand av Dobbelt-bekkasin.
sammefarve overøiet.
Undersiden graahvit med mørke tverbaand og flekker.
Nebbet lyst kjøtfarvet med mørk spids; føtterne grøngraa.
Længde ca. 290 mm. Dobbeltbekkasinen hækker i det
nordlige Europa; om vinteren holder den til i Afrika. Findes
helt op til Tromsø. Hannerne leker om vaaren i
mørkningen paa aapne pladser. Dobbeltbekkasinen jages for
hund; den trykker som regel haardt og har en jevn flugt.
— Enkeltbekkasinen, mækregauk, raagjeit,
myrsnipe (t. gallinago), ligner meget foreg. art, adskilles dog
let fra denne, bl. a. ved at buken er hvit, uten flekker,
samt ved nebbets grønagtige farve. Enkeltbekkasinen
er utbredt over den gamle verdens nordlige lande, helt
til Japan mot øst, forekommer hos os helt op til den
russiske grænse og overvintrer ofte ved vor sydvestkyst.
Den holder kun til paa sumpige steder og lever i éngifte.
Enkeltbekkasinen er vanskelig at skyte, da den flyver
hurtig op og kaster sig i siksak til siderne. —
Smaabekkasinen, halvenkelt-bekkasinen (t. gallinula), paa
oversiden brun- og sortspraglet med grøn metalglans.
Længde omkr. 210 mm. Utbredelse som foreg. arter,
men sjeldnere end disse. Ret talrik under høsttrækket
i det sydlige Norge; hækker sandsynligvis paa høifjeldet
og overvintrer ikke sjelden ved kysten.
Bekker, Balthasar (1634—98), holl. teolog, har
gjort sig sterkt fortjent ved sin kamp mot datidens
overtro. Ved sit verk «De betoverde wereld» (1691), som
hviler paa Cartesius’ filosofi, førte han det avgjørende
støt mot samtidens tro paa hekseri og djævlebesættelse
og mot hekseprocesserne, saaledes at man derfra kan
datere den moderne opfatning av disse fænomener.
Bekkevold, Frederik August (1830—1911), n.
sanger og sproglærer, bror av Henrik Wergelands hustru.
Der gaar sagn om den overordentlige virkning hans
sjælfulde, enkle foredrag og skjønne tenorklang i hans
glanstid gjorde i soloer som Kjerulfs «Serenade ved
strandbredden» og Grøndahls «Ung Magnus». B. var ogsaa
en udmerket taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
