Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Belluno - Belmez - Beloit - Belot, Adolphe - Belovar - Below, Otto Ernst Vinzent Leo v. - Belpasso - Belper - Belsazar (Belshassar) - Belsheim, Johannes - Belte - Beltedyr - Beltespænding - Belutsjistan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
823
Piave; kvægavl, skogdrift, metalrigdomme. — 2.
Hovedstad.1i prov. B., ved Piave, 21 000 indb. Handel med
tømmer og vin; bispesæte; bekjendt ved sin vandledning
(fga Monte Serva). Besat av centralmagterne dec. 1917
—nov. 1918.
Belmez, Spanien, by i provinsen Cordoba, ved elven
Guadiato, bielv til Guadalquivir, 9 000 indb., i Sierra
Morena; kulgruber.
Beloit [belåi′t], Forenede Stater, by i staten
Wisconsin, ved Rock River, 18 072 indb. (1916); fabrikation av
akerbruksredskaper, jernstøperier; B. college.
Belot [bəlå′], Adolphe (1829—90), fr. forfatter,
gjorde sig først bemerket med den friske
karakterkomedie «Le testament de César Girodot», skrev siden
foruten skuespil ogsaa romaner, som ikke altid er
anstændige, «Mademoiselle Giraud ma femme», «La femme
de feu», «Les mystères mondains», «La Vénus de
Gorfes» o. s. v.
Belovār (Bjelovar), Slavonien. 1. Komitat, 5 048 km.²
med 333 000 indb. (kroater, serbere), i nordøst og i
midten skogklædte aaser, ellers flatt; avl av hvete, tobak,
vin, frugt. — 2. Hovedstad i komitatet, 7 000 indb.;
kornhandel.
Below, Otto Ernst Vinzent Leo v. (1857—),
t. militær, 1890 kaptein, 1905 oberst, 1909 generalmajor
og 1912 generalløitnant. Ved Verdenskrigens utbrud fik
han befalingen over 1ste reservearmékorps paa østfronten
og deltok i slaget ved Tannenberg, fik siden
kommandoen over 8Sde armé paa samme front og kjæmpet heldig
i vinterslaget ved de Masuriske Sjøer febr. 1915.
Derefter var han en tid gruppechef i Makedonien, blev
1916 chef for 2den armé ved Somme og avslog
voldsomme fransk-engelske angrep her i novbr. Mest kjendt
blev han som fører for 14de armé under den
tyskøsterrikske offensiv mot Italien oktbr. 1917. Høsten
1918 stod han igjen paa vestfronten og led i septbr.
nederlag ved Cambrai.
Belpasso, Italien, by paa Sicilien, i prov. Catania,
sydfor Etna, 10 000 indb. Et ældre B., som laa 5 km.
sydligere, blev ødelagt ved Etnas utbrud 1669.
Belper [be′lpə], England, by i Derbyshire, ved
Derwent, bielv til Trent, 11 643 indb. (1911). Industri i
bomuld, strømper, maskiner og hansker; i nærheten
kulgruber.
Belsāzar, el. bedre Belshassar, babyl.
Bēlsharusur, «Bel skjerme kongen!», søn av den sidste
nybabyloniske konge Naboned og anfører for den av Kyros i
538 slagne babyloniske hær. Ifølge den langt senere
(ca. 165 f. Kr.) forfattede Daniels bok (kap. 5) var B.
selv konge.
Belsheim, Johannes (1829—1909), n. teolog, var
først lærer, derpaa 1864—75 prest og var siden bosat i
Kra., sysselsat med videnskabelige studier særlig
vedrørende Bibelens tekst og historie. Siden 1880 hadde
han aarlig understøttelse av Stortinget, og med
stipendium gjorde han ogsaa flere reiser til utenlandske
biblioteker for at undersøke og utgi gamle
bibelhaandskrifter, navnlig av den latinske oversættelse før
Hieronymus (f. eks. Codex aureus, utg. 1878). Ved siden
herav utgav han en lang række populær-teologiske skrifter,
mest om bibelske emner, saaledes: «Om Bibelen, dens
Opbevaring, oversættelse og udbredelse», 3 utg. 1884,
samt oversættelser av kirkelige klassikere saasom
Thomas à Kempis, «Om Kristi efterfølgelse», 2 utg. 1891.
Belte. 1. Brukes i geografien som oversættelse av
græ. zone (s. d.). — 2. I mat. er b. den del av en
kuleflate som avskjæres mellem to parallele cirkler.—3. En
rem av tøi, lær eller metal som holder dragten sammen
om midjen. Det har til alle tider været sterkt
utsmykket. I vore middelalderske diplomer nævnes b. av
Belmez—Belutsjistan
824
baade guld og sølv, og i vor gamle folkekunsts b. er
mange middelalderske motiver bevaret. Flere av de
gamle b. hører til vor guldsmedkunsts bedste arbeider.
Beltedyr (dasypodidae), familie av gumlernes orden
(s. d.). Kroppens overside dækket av plateformede
hornskjæl, under hvilke store hudforbeninger. Skjællene
danner over ryggens midtparti flere (3—12) tverrækker,
adskilt fra hinanden ved bløte, ofte haarbesatte
hudpartier. Svarende til ryggens forreste og bakerste del
ligger skjællene tættere op til hinanden, og benplaterne
er sammensmeltet til et for- og et bakskjold, mens de
under tverrækkerne danner et til disse svarende antal
benede halvringer midt over ryggen. Lignende skjæl
findes ogsaa paa hodets overside, paa lemmerne og halen;
buksiden derimot mangler skjæl og er haarklædt. Endel
b. kan rulle sig sammen som pindsvin. B. har et
avlangt hode, smaa øine og lange ører, lave ben med
sterke, lange klør. Tænderne er ganske talrike, men
danner ingen sluttet række, de er av cylindrisk form
og mangler rot. — B. er gravende dyr, lever væsentlig
av insekter. Kropslængden som regel 50—70 cm.; den
største art 1 m. Lever i Syd- og Mellemamerika, en
enkelt art, det nibeltede b., gaar dog helt op til Texas.
— Beslegtet med b. er de utdøde skjolddyr
(glyptodontia) (s. d.).
Beltespænding, en like ind i det 19 aarh. brukelig
tvekamp blandt norske bønder, bestod deri at de
kjæmpende stilledes ryg mot ryg og omspændtes med et stort
belte, hvorpaa de hugget løs paa hinanden med sine
tollekniver, indtil den ene segnet om. [Sml. bl. a.
J. Moes digt «Fanitullen», L. Daae, «Norske bygdesagn»,
1. 150)]
Belu′tsjistan (Baluchistan), sydøstlige del av Irans
høiland, mellem Persien i vest, Afghanistan i nord,
Indien i øst og det Indiske Hav i syd, er ca. 350 000 km.²
med 835 000 indb. (1911). Fra den litet indskaarne
kyst hæver landet sig terrasseformig op til en tør
høislette, som ved nordgrænsen delvis er dækket av store
myrer, ved vestgrænsen er en ren ørken (det gamle
Gedrosia, hvor en del av Alexander den stores hær
omkom). Oppe paa sletten løper en hel del parallele
fjeldkjeder som forener sig i landskapet Dsjalavan og her
naar en høide av 3270 m. Over dette fjeldsystem fører
det vigtige Bolanpas, gjennem hvilket der gaar en
jernbane fra Indusdalen til byen Quetta. Længer nord gaar
langs østgrænsen Solimanfjeldene, som naar en høide
av ca. 2500 m. Den sydlige del av landet er
gjennemskaaret av dype daler, hvis elver, Dasjt, Hingol, Purali
o. fl., naar havet, men hele det indre er uten avløp;
elvene munder ut i store myrer eller saltsjøer. —
Klimaet er koldt om vinteren, varmt om sommeren;
hovedstaden Kelats middeltemperatur er 12.6° C., i jan.
2.6%, i juli 22.9°. Nedbøren er meget liten, blot 2—300
mm. (mest sommerregn). Derfor kjæmper ogsaa
akerbruket med store vanskeligheter. Hvor det er mulig at
bruke kunstig vanding, i det indre, trives frugttrær og
dyrkes korn, ved kysten dyrkes dadler, hvete, ris og
mais, tobak og bomuld. Kvægavlen er vigtigere, der
holdes hester og sauer, mens kameler er transportdyr.
— Indbyggerne er dels belutsjer, som er et iransk folk,
dels brahuier, som er beslegtet med draviderne i Dekan.
Alle er av religion sunnitiske muhammedanere. Politisk
set bestaar B. av tre dele. I nord ligger Britisk B.,
som er en ren britisk besiddelse, og endvidere en hei
del distrikter som styres av britiske embedsmænd. Disse
to dele av B. har tils. et flateindhold av ca. 140 000 km.²
med 414 000 indb. (1911). I syd ligger de to vasalstater
Kalat (Kelat) og Las Bela. Kalat strækker sig vestover
til Persien, har et flateindhold av ca. 190 000 km.² med
359 000 indb., mens Las Bela optar den sydøstlige snip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
