Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
av landet og har et flateindhold av 19000 km.² med
61 000 indb.
Belvedēre (ital.) («smuk utsigt», fr. Bellevue), navn
paa flere lystslotte o. 1. Bekjendt er B. i Wien samt
Cortile di B., en fløi av Vatikanet i Rom, med
kunstsamlinger («Apollo fra B.») og det pavelige bibliotek.
Belysning. Al b. beror paa stoffenes evne til ved
høi temperatur at utsende ly se varmestraaler, d. e.
saadanne som gir øiet lysindtryk. Ved begyndende
opvarmning utsender legenerne mørke varmestraaler.
Ved omtr. 500 C. faaes det første lysindtryk. Farven
er rød; der utsendes i begyndelsen næsten kun røde og
orange straaler (se Spektrum). Med stigende
temperatur utsendes efterhaanden flere og flere av de øvrige
farvestraaler: gule, grønne, blaa og fiolette, saaledes at
det samlede lysindtryk nærmer sig til hvitt (sollyset).—
Evnen til at utsende lyse varmestraaler stiger sterkt
med temperaturen og sterkere end evnen til at utsende
mørke. Klarheten, d. e. lysmængden pr. flateenhet,
vokser ved rødglødhete med 30te potens av den
absolute temperatur (s. d.), ved hvitglødhete med 14de og
høiere oppe med 12te potens. — Ved faste legemer er
den aller største del av utstraalingsenergien mørke
varmestraaler, selv med sterkeste hvitglødhete er endnu
ikke 1 pct. av utstraalingen lys, i vore lysende flammer
ikke 1 pro mille. Men det gjælder om at la legemerne
gløde ved høi temperatur for at faa saa meget som
mulig av energien forvandlet til lys.— Øiet er
forskjellig mottagelig for de enkelte farveindtryk. Følsomheten
overfor de røde, orange, gule, grønne, blaa og fiolette
straaler forholder sig som: 12:140:280:1 000:680:16.
Grønt lys sanses altsaa sterkest; men den kunstige b.
maa saa meget som mulig ha sollysets hvite karakter.
1 alle vore flammer, kultraadsglødelamper og alm.
buelamper er det glødende kulpartikler som lyser. I
buelamperne naaes den med kulstof høieste opnaaelige
temperatur og økonomi, idet kulstoffet fordamper. —
Andre stoffer utsender forholdsvis flere lyse
varmestraaler end kulstoffet og er derfor bedre egnet til
belysning, naar de kan taale høie temperaturer. Saadanne
stoffer er f. eks. platina, anvendt i de første elektr.
glødelamper, og flere sjeldnere metaller: osmium, iridium,
tantal, wolfram, zirkon, som blev benyttet i de
saakaldte metaltraadlamper. Av disse er nu kun tilbake
wolframlamperne, hvis traader bestaar av trukket
wolfram (smeltepunkt 2 800° C.), og tantallamperne med
tantaltraader. De første har mindst strømforbruk. I
1912 kom nitra- eller halvwatt-lampen, det er
wolframlampen fyldt med en blanding av kvælstof og argon.
Denne forhindrer traadens fordampning, saa man kan
anvende høiere temperatur (2 300%. Derved blir lyset
hvitere og økonomien bedre. Nogen stoffer utsender
forholdsvis flere grønne og blaa straaler (mest
økonomiske), de saakaldte selektive straalere, f. eks. oksyderne
av metallerne magnesium og yttrium, av hvilke
Nernstlampens glødelegeme bestaar, og thorium- og
ceriumoksyd, som utgjør Auer-nettenes masse i forholdet omtr.
99 pct. thorium og omtr. 1 pct. cerium.—Glødende
dampe utsender farvet lys, d. e. straaler av enkelte
farver, og forholdet mellem lyse og mørke
varmestraaler er gunstigere end ved faste legemers straaling. Herav
benytter man sig i den nye elektr. kviksølvlampe eller
Cooper- Hewitts lampe, hvor kviksølvdamp gløder med
grønt lys. De nyeste kviksølvlamper indeholder
kviksølvdamp i et kvartsrør som taaler en sterk ophetning.
Dampen faar her, naar lysbuen gaàr gjennem den, en
meget høi temperatur (angit til 10 000° C.), og lyset blir
næsten hvitt, med litt grønlig skjær. Den er meget
økonomisk, men bør helst kun anvendes til
gatebelysning, i fabrikker o. 1. paa grund av lysets grønne
Belvedere—Belysning
826
farve. Endvidere i flammekulbuelamperne, hvis
kulstænger indeholder flygtige salter som gløder i lysbuen.
— Lysets kemiske virkninger søkes ofte fremkaldt ved
kunstig lys (fotografering, kopiering, lysbehandling).
Hertil kan kun brukes lysgivere som utsender mange
kemisk virksomme (ultrafiolette) straaler saasom
acetylenlys, magnesiumlys, buelamper og særlig kviksølvlampen.
— Skjermer og kupler (speil, linser og prismer)
benyttes med stor kunst til formaalstjenlig fordeling av
lysgivernes utstraaling, saaledes at lyset enten samles i
bestemte retninger, f. eks. ned mot en arbeidsplads, eller
spredes likelig utover rummet. De indsuger som oftest
meget betydelige lysmængder (optil 40 pct.) som derved
tapes. Man søker altid saavidt mulig at skjule selve
lyskilden for direkte beskuen, som virker blendende.
Jo mere likelig lyset fordeles, desto smukkere virker
det. Man tilstræber derfor stadig mere det «diffu se» el.
spredte lys, som navnlig opnaaes ved den indirekte
b. I motsætning til ved direkte b. skjules her
lysgiveren fuldstændig, mens lyset kastes mot store hvite
flater, f. eks. mot loft og vægger, hvorfra det atter
fordeles jevnt over rummet. Pragtfulde lysvirkninger uten
skarpe skygger kan derved opnaaes. Brukes mest i
store rum. — Om maaling av lysstyrke og b. samt om
1lysenheter og flatebelysning se Lysmaaling. —
Historie: I aartusener hadde menneskene kun
oljelamper og fakler, hvis lys er rødgult og glansløst paa grund
av den lave flammetemperatur. Voks- og talglys opkom
omtrent ved Kr. f. Først ved slutningen av 18 aarh.
begyndte forbedringerne i den kunstige b. Lamper med
glas 1783. Stenkulgas omtr. 1800. Haarde talglys og
stearinlys efter 1800. Henimot midten av 19 aarh.
fremkom paraffin og paraffinoljer, og stenoljen
(petroleum) skapte efter 1859 almindelig god b. i hjemmene.
Lamperne forbedredes, den moderne «lyshunger»
begyndte, gasverkerne maatte stadig forbedre gassens
lysevne. Efter 1880 trængte elektriciteten frem og syntes
at skulle seire overalt. Da kom Auer-lyset 1891 og
acetylenlyset 1894. Dette sidste spiller kun liten rolle,
elektricitet og Auer-lys utvikler sig i hidsig konkurranse
og synes at beherske fremtidens belysningsteknik. I
Norge, hvor vi har rikelig og billig vandkraft, har
elektriciteten avgjort seiret over gasbelysningen efter at
metaltraadlamperne kom. Men i andre lande uten
nævneværdig vandkraft synes gasbelysningen at holde
sig godt mot elektriciteten, da den er billigere. —
Nedenfor gives en samlet fremstilling av belysningsarternes
nuværende økonomiske og sanitære standpunkt (varme-
og kulsyreutvikling) med de anførte priser og
varmeevner som grundlag. Omregning til andre priser vil da
være let. Forøvrig henvises til specialartiklerne for de
enkelte belysningsarter.
l Gram ] Øre
; Forbruk Kal. pr.] kulsyre pr. 1000
Belysningsart. pr. Hefner- [Hefner- pr. Hefner-
1lystime. lystime | Hefner- ystind,
Å | 1lystime6
Stearinlys...... 8.0 g. 75 jJca.23 ] 1160
Stenkulgas: Snitbr.. 10.0liter 50 10.4 160
— Argandbr. 8.0 » 40 8.3 128
— Regenerativbr. . 3.01» 15 3.1°| 48
— Alm. Auer-br. . 1.5953 7.5 1.5 24
— Invertbrænder . 1.046 » 5.0 1.0 16
— (Bedste presgas) 0.6 » 3.0 0.6 10
Luftgas: Auer-br... 2.0 » 6.0 1.5 44
Acetylen: Aapneblus 0,.7 9.0 2.8 98
— Auer-brænder . 0.2 3 2.6 0.8 28
Petroleum: Alm. br. 2.5—4.0 g.] 30—48] 7.5-12.0] 50—80
—,Stuneglødebr... 0.8—1.0 » [9.6—12] 2.4-3 16—20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
