Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
østsiden (Loch Uskavagh).
tangaske.
Benbetændelse, ostiti. 1. Den akute b. kan
opstaa ved læsion av ben med tilkommende infektion 1ed
betændelsesvækkende bakterier, f. eks. ved aapent
benbrud, eller derved at en betændelse f. eks. om en tand
eller i et led forplanter sig over paa benet; eller b.
kan repræsentere en komplikation ved en
infektionssygdom, f. eks. tyfus. Den farligste form av b.
optræder som en akut, infektiøs sygdom, ofte uten kjendt
utgangspunkt. Den angriper som regel benmarven i
nærheten av epifyselinjerne (se Menneskets
anat omi) og kaldes osteomyelitis acuta. Sygdommen, som
hyppigst optræder pludselig hos barn og unge
mennesker, medfører ofte døden, eller den gir anledning til
hendøen og utstøten gjennem materiedannelse av større
eller mindre stykker av benet (sekvestre). Den
kroniske b. har hyppigst sin aarsak i tuberkulose og
syfilis og ytrer sig derved at benvævet avdør, samtidig
med at der optræder sykelige nydannelser i samme. —
2. Hos husdyrene optræder den akute b. med
materiedannelse og avdøen av benet under lignende forhold
som hos menneskene. Den farlige osteomyelitis acuta
kjendes dog ikke (er kun set hos aper); derimot er
aktinomykose og tuberkulose hyppige lidelser i
knoklerne hos husdyrene.
Benbløthet, se Engelsk sykeog Osteomalaci.
Benbrud (fractura) opstaar i regelen ved vold
utenfra (fald, spring, støt o. s. v.). Vi skjelner mellem
almindelige (simple) og aapne (komplicerte) b. Ved de
simple b. er to eller flere benstykker bragt ut av sin
normale sammenhæng og stilling, men huden holder;
Fiskeri og tilberedning av
Benbrud: Aapent (komplicert) benbrud.
ved de komplicerte b. er der læsion av huden, enten
ved indvirkning av den saarende kraft (f. eks. en kule),
eller ved at de spidse benender indenfra har
gjennemboret huden. Herved blir der en mulighet for
infektion, hvorved der kan opstaa meget farlige tilstande.
Et b. kjendes paa at der er en synlig bøining og
forkortelse av lemmet samt en unaturlig bevægelighet paa
———
r — , S
Benbrud: Brud av spolben.
Benbetændelse—Bendannelse
830
brudstedet. Ved forsøk paa bevægelse føles en haard
skrapen («krepitation»), og der kommer heftige smerter
paa brudstedet.— B. heler ved at der ved brudenderne
danner sig ny bensubstans (callus). I regelen varer det
3—6 uker inden der kommer fasthet, og ofte meget
længere inden der kommer fuld førlighet av det brukne
ben. Hyppigst brækkes spolbenet i nærheten av
haandleddet, dernæst leggbenet i nærheten av foten eller noget
høiere oppe paa benet. — B. behandles ved at bringe
vedk. ben i den naturlige stilling og ved skinner og bind
(gips) at holde dem i denne. Senere gives massage,
undertiden, hvor forskyvningen er ringe, gives denne
straks.
Benbræk, se Rome.
Benckendorff, se Benkendorf.
Bencoolen, se Bengkoelen.
Be′nda, Franz (1709—86), fra Böhmen, betydelig
violinvirtuos og pædagog, konsertmester hos Fredrik II
av Preussen, ogsaa fremstaaende komponist av
berlinerskolen i 18 aarh. — Broren Ge org B. (1721—95),
kapelmester i Gotha, senere musikdirektør i Hamburg, skaper
av de første tyske melodramaer, «Ariadne», «Medea» m.fl.
Bendannelse. Under fosterlivet bestaar skelettet til
en begyndelse av smaa bruskstykker og bindevæv. Dette
første skelet erstattes senere av et benet. Forbeningen
eller ossifikationen sker ikke ved direkte omdannelse
av brusken eller bindevævet til ben, men derved at det
oprindelige væv efterhvert gaar til grunde og ben
nydannes. De celler som er virksomme ved bendannelsen,
er unge stjerneformede bindevævsceller, som kaldes
osteoblaster. Eiendommelig for disse er at den
grundsubstans som de utskiller, efterhvert optar i sig
anorganiske salter og derved forkalkes. Osteoblasterne
indesluttes helt og holdent i den mellemsubstans de
producerer, og blir derved til benceller (se art. Benvæv,).
B. i brusk indledes ved eiendommelige forandringer
av brusken i et begrænset parti: cellerne tiltar i
størrelse og der avleires kalksalter i mellemsubstansen.
Brusken blir derved kornet og ugjennemsigtig og
skiller sig ved sin blekt gule farve ut fra de omliggende
ikke forkalkede dele. Det forkalkede parti kaldes et
forbeningscentrum eller en benkjerne. Mens
bruskcellerne paa begge sider av benkjernen deler sig
og danner ny mellemsubstans, og brusken derved vokser
i længde og tykkelse, sykner cellerne i det forkalkede
parti hen og dør. Utenom dette ordner cellerne i den
bindevævshinde som omgir brusken (bruskhinden), sig i
rækker og blir til osteoblaster. De danner benvæv, som
kommer til at omgi brusken svarende til
forbeningscentret. Fra bruskhindens dype lag skyter der sig snart
ogsaa vævstapper ind i den forkalkede brusk. Tappene
bestaar av bindevævsceller og blodkar. Under sin vekst
indover bryter de bruskens forkalkede mellemsubstans
ned foran sig, aapner bruskkapslerne (se art. Brusk)
og fylder de store bruskhuler, hvor de døde bruskceller
ligger. Inde i disse hulrum (de primære marvrum)
ordner nu nogen av de indtrængte bindevævsceller sig i
rækker langs væggene. Det er osteoblaster som ved sin
bendannende virksomhet snart uttapetserer de primære
marvrum med et lag av benvæv. Dette lag tiltar
efterhvert i tykkelse, samtidig som resten av den
oprindelige brusk tæres bort. Paa denne vis kommer knoklens
indre, som oprindelig bestod av kompakt brusk, snart
til at bestaa av en svampet bensubstans. Denne først
dannede bensubstans er i flere henseender ufuldkommen
og resorberes efterhaanden helt, mens der dannes ny,
mere hensigtsmæssig anordnet bensubstans (se art.
Knokler). I de større rørformede knokler i lemmene
dannes der egne benkjerner for skaftet og hver av de to
ender. Paa grænsen mellem det ben som er dannet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
