Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
benkjernen i skaftet og fra benkjernerne i enderne,
holder der sig længe en bruskskive, den saakaldte
epifyseskive. Ved formering av cellerne i denne foregaar
knoklernes længdevekst. Skiverne forbenes først naar
knoklerne har naadd sin endelige længde. B. i
bindevæv indledes ved at bindevævets mellemsubstans i et
begrænset parti forkalkes. Op til dette parti lægger sig
osteoblaster, som ved sin virksomhet danner
bensubstans. Nye osteoblaster lægger sig utenpaa det først
dannede ben, som derved tiltar i tykkelse og utbredelse.
— Baade med hensyn til tidspunktet for sin optræden
og den senere veksthastighet viser benkjernerne stor
lovmæssighet. Utviklingen av de forskjellige knoklers
benkjerner danner derfor et vigtig holdepunkt ved
bestemmelsen av et dødt fosters eller barns alder. Den første
benkjerne hos menneskefosteret (i kravebenet) optræder
alt i 7de fosteruke.
Bendeke, Claus (1763—1828), eidsvoldsmand, møtte
paa riksforsamlingen 1814 som 1ste repræsentant for
Hedemarkens amt, hvor han da var amtmand. B.
utnævntes 1816 til assessor i Kristiansands stiftsoverret,
hvor han 1823 blev justitiarius.
Bendēr, by i sydvestlige Rusland, guvernement
Bessarabien, kreds B., ved elven Dnjestr, sterk fæstning, ca.
40 000 indb., hvorav mange jøder. Teglverker; handel
med træ, kvæg, korn. Bekjendt ved Karl XII’s ophold
1709—11 (Karl XII bodde egentlig i en nærliggende
landsby Varnitza); russisk 1812.
Bender Abbas, by i det sydlige Persien ved den
Persiske Bugt (paa nordsiden av Hormusstrædet), ca.
7000 indb., mest arabere; god havn,
dampskibsforbindelse med Indien, Busjer (Abusjer) og Basra, handel med
indiske og persiske varer. Hadde før større betydning
end nu (veier til Kirman og Sjiras i det indre Persien).
Bendigo (før Sandhurst), Australien, by i staten
Victoria, nordvest for Melbourne, 35 800 indb. (1916). I
nærheten rike guldgruber; bryggerier og jernstøperier.
Her er en katolsk biskop, mange kirker, skoler,
hospital og botanisk have.
Be′ndin, by i det sydvestlige Polen, nær grænsen
mot Schlesien, 46 000 indb. (over halvparten jøder),
sinkgruber, kromfabrik.
Bendix, Victor Emanuel (1851—), d. komponist
og pianist, elev av Winding, Gade og Hartmann.
Dirigent ved folkekonserterne i Konsertpalæet, de
filharmoniske konserter, og i Dansk Konsertforening. Komponist
av talrike verker: Symfonier, kammermusik, klavermusik,
sange og et større korverk: «Davids 33». Salmer for
kor og orkester.
Bendixen, Bendix Edvard Reutz (1838—1918),
bestyrer av Tanks skole i Bergen, var i en række av
institutiaar knyttet til de historisk-videnskabelige
oner i sin fødeby Bergen, hvis lokalhistorie han
indgaaende har studert; i en aarrække var han leder av
Bergens historiske forening, og Vestlandets
fortidsminder har han studert i større omfang end nogen anden.
Foruten talrike lokalhistoriske og antikvariske
avhandlinger har han skrevet bøker om «De tyske haandverkere
paa norsk grund i middelalderen», og «Tyskernes handel
paa Norge og det hanseatiske kontor i Bergen» samt
utgit en beskrivende fortegnelse over «Kirkerne i Søndre
Bergenhus amt. Bygninger og inventarium», 1904—14.
Bendixson, Ivar Otto (1861—), sv. matematiker,
fra 1900 professor ved den tekniske høiskole i
Stockholm. Hans vigtigste matematiske arbeider angaar
punktmængder og differentialligninger.
Bendz. 1. Henrik Carl Bang B. (1806—82), d.
anatom, virket som læge, indtil han 1837 blev lærer ved
veterinærskolen i anatomi og fysiologi. B. var en
fremragende lærer, og hans store haandbok i huspattedyrenes
Bendeke—Benedikt
832
alm. og fysiologiske anatomi (5 bd.) var et for sin tid
banebrytende verk.—2. Jacob Christian Bang B.
(1802—58), bror av ovennævnte, bekjendt for sine
studier over den ægyptiske øiensygdom. — 3. Wilhelm
Ferdinand B. (1804—832), d. maler, bror av ovenst.,
har efterlatt sig en del portrætter, flere genrebilleder og
nogen landskaper.
Bēnedek, Ludwig von (1804—81), østerr. general.
Efter at ha undertrykt et oprør i Galizien deltok han
i krigen mot Piemont, utmerket sig ved Navara; 1849
kjæmpet han mot ungarerne, 1859 utmerket han sig i
slaget ved Solferino og blev utnævnt til feltmarskalk.
1866 blev han stillet i spidsen for hæren i Böhmen og
Mähren, men skuffet her den tillid man hadde til hans
feltherreevner. Man gav hans mangel paa initiativ
skylden for nederlaget ved Sadowa; han blev stillet for en
krigsret, men saken mot ham blev hævet paa keiserens
forlangende. B. fik dog sin avsked og tok bolig i Graz.
Benēden. 1. Pierre Joseph van B. (1809—94),
belgisk zoolog. Har skrevet om hvirveldyr, f. eks. om
hvaler, men har særlig beskjæftiget sig med de lavere
dyr og navnlig studert indvoldsormenes biologi og
utviklingshistorie. — 2. Edouard van B. (1846—1910),
søn av ovenst., berømt embryolog, fra 1870 professor i
zoologi og sammenlignende anatomi i Liege.
Benede′tti, Vincent de (1817—1900), fr. diplomat.
1864 gesandt i Berlin. Forhandlet i juli 1870 i Ems med
kong Wilhelm I om den hohenzollernske tronkandidatur
i Spanien, som blev den umiddelbare anledning til den
fransk-tyske krig. Utgav 1871 «Ma mission en Prusse»
og 1895—97 «Essais diplomatiques».
Be′nedict, Sir Julius (1804—85), t. komponist,
elev av Weber og Hummel, fik sit egentlige hjem i
England, hvor han som pianovirtuos, komponist av flere
operaer, kantater, symfonier og leder av de populære
mandagskonserter spillet en meget fremtrædende rolle i
Londons musikliv og opnaadde de høieste utmerkelser.
Benedictsson, Victoria Maria, f. Bruzelius (1850—
88), sv. forfatterinde, har under navnet Ernst Ahlgren
skrevet en række noveller og fortællinger med motiv
fra Skåne, hvori hun viser en betydelig iagttagelsesevne
og et skarpt blik for psykologiske eiendommeligheter.
Av noveller kan nævnes samlingerne «Från Skåne»,
«Folklif och små berättelser», samt et par større
romaner, «Pengar» og «Fru Marianne». Hun endte selv sine
dage i Kjøbenhavn. Efter hendes død har Axel
Lundegård utgit hendes litterære efterlatenskaper, deriblandt
den interessante «Själfbiografi», utarbeidet paa grundlag
av hendes breve og optegnelser, 1890; ny øket utg. 1908.
[Litt: E. Key, «Ernst Ahlgren», 1889.]
Benedikt er navnet paa 15 paver. B. I, 574—78.
B. 1I, 683—685. B. III,(855—58. B. IV, 900—03. B.v,
964. B. VI, 972—74. B. VII, 974—83. B. VIII, 1012—
24, het opr. Teofylakt, søn av greven av Tusculum. 1014
kronet han Henrik II i Rom. Kort efter avholdtes en
synode, som indskjærpet forskjellige reformer. 1016
tilføiet han araberne et avgjørende nederlag. 1022 deltok
han med Henrik II i synoden i Pavia, som bl. a.
forbød presterne egteskap. — B. IX, 1033—48, brorsøn av
B. VIII, blev ved sin fars anstrengelser og penger 10
aar gammel valgt til pave. Han førte et saa skamløst
liv at romerne 1044 forjog ham og valgte en motpave,
Silvester III. Vistnok beseiret B. IX denne, men fandt
det dog klokest at nedlægge sit embede og solgte
pavestolen for omtr. 1000 pund sølv til Johan Gratian
(Gregor VI). Paa synoden i Sutri 1046 lot Henrik III
alle tre paver avsætte. — B. X, 1058—59. B. XI, 1303
—04. B. XII, 1334—42, het opr. Jacques Fournier, f. i
Languedoc. Han blev cisterciensermunk, senere biskop
og kardinal. Som pave residerte han i Avignon. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
