Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
indførte strengere tugt i kirke og klostre. Det lykkedes
ham ikke at slutte forlik med den tyske keiser
Ludvig IV, tildels paa grund av sin avhængighet av den
franske konge Filip VI. — B. XIII, 1394—1417, blev
avsat av kirkemøterne i Pisa og Konstanz og betragtes
av romerkirken som skismatiker; derfor bærer ogsaa
en anden pave navnet B. KIII, 1724—30. — B. XIV,
1740—58, het opr. Prosper Laurentius Lambertini. Han
viste sig som en dygtig og forhandlingsvenlig diplomat.
Hans mildhet vakte navnlig jesuiternes mishag, som
yderligere fortørnedes da han fordømte deres
missionspraksis. 1750 avholdt han under stor tilstrømning av
pilegrimmer et jubelaar i Rom. Han interesserte sig
meget for videnskabelige studier og har utgit betydelige
kirkehistoriske arbeider. — B. XV (1854—), pave fra
1914, het opr. Giacomo delle Chiesa, var av adelig slegt,
studerte først jus og la
sig som geistlig efter den
diplomatiske kunst; en
tid var han sekretær
hos kardinal Rampolla,
og blev derfor holdt
hede av Piuns X. MDa
han blev valgt til pave,
mente man at han hadde
franske sympatier, men
hensynet til katolikkerne
i Tyskland og Østerrike
tvang ham til at indta
en holdning som ikke
altid fandt paaskjønnelse
i ententelandene; særlig
vanskelig blev hans
stilling, da ogsaa Italien blev
inddraget i
Verdenskrigen, og hans fredsforsøk
blev resultatløse.
Kampen mot modernismen
og arbeidet paa. en revision og kodifikation av
kirkeretten har han fortsat i sin forgjængers fotspor.
Benedikt fra Nursia, munkefader, f. i slutningen
v 5 aarh., følte tidlig lede ved verdenslivet og søkte,
kun ledsaget av sin amme, ut i bergene for at leve som
eneboer. Snart skilte han sig fra hende og levet
derefter tre aar alene i en grotte i nærheten av Subiaco.
Efterhaanden samlet mange discipler sig om ham, saa at
han kunde grunde 12 smaa klostre, hvert med 12 munker.
Omtrent 529 grundet han det berømte kloster paa
Monte-Cassino, som betragtes som Benediktinerordenens
moderkloster. Her gav han sin navnkundige munkeregel.
Hans dødsaar kan ikke bestemt angives. Pave Gregor
den stores levnetsskildring av ham er den vigtigste kilde
til hans liv.
Benediktīnerlikør, berømt likør som man tidligere
bare fik fra benediktinerklosteret i Fécamp (fransk
depart. Seine Inférieure), men som nu lages flere steder.
Benediktinerordenen, den mest utbredte
munkeorden i Vesten, er stiftet av ovennævnte Benedikt fra
Nursia og følger hans regel. Efter en grundig prøvelse
og et etaarig noviciat maa munken avlægge løftet om
fattigdom, cølibat, blivende ophold i klosteret og
ubetinget lydighet mot abbeden og regelen. Abbeden har
absolut magt, selv om han i vigtige spørsmaal kan
indhente brødrenes raad. Forøvrig utmerker regelen sig
ved sit forstandige maatehold. Munkenes dag er nøiagtig
delt mellem andagtsøvelser, legemlig arbeide og studier.
Benediktinerne har indlagt sig store fortjenester av
missionen og bredte sig snart over hele Europa. Senere
indtraadte forfaldsperioder som forskjellige reformationer
søkte at raade bot paa. Ogsaa av videnskapen har B.
Benedikt XV.
27 — Aschehougs konversationsleksikon. 1I.
Benedikt—Benelli
834
indlagt sig store fortjenester. Ordenen kom til
Danmark med Ansgar og fik mange klostre. Angaaende B.s
vVirksomhet i Norge se Bakke mnonnekloster og
Munkeliv.
Benediktīnertistel (cnicus benedictus), sydeuropæisk
og vestasiatisk kurvblomstret plante av tistelgruppen.
Kurvbladene har en stor, flerfliket torn. Bladene er
officinelle og brukes til fremstilling av bitre essenser.
Benediktiōn, velsignelse, betegner i romerkirken den
høitidelige bøn om Guds velsignelse til mennesker som
skal indvies til særlige livsforhold, eller helligelse av de
gjenstande som skal benyttes til gudstjenestlig bruk.
Tre ganger om aaret, skjærtorsdag, paaskedag og Kristi
himmelfartsdag, gir paven b. til alle (urbi et orbi).
Benediktsson, Einar (1864—), isl. digter og
politiker, cand. jur. 1892, bosatte sig i Reykjavik som
overretssakfører. B. deltok i det offentlige liv som
avisutgiver og fortsatte sin fars, Benedikt Sveinssons,
radikale politik, som gik ut paa en personalunion med
Danmark; senere har han virket som praktisk
forretningsmand. Størst betydning har B. som digter; han
har offentliggjort en mængde lyriske digte og utgit
«Hafblik» (1906) og «Hrannir» (Bølger, 1913). Hans
digtning er kjernefuld, dypsindig, undertiden sublim,
men ikke altid helt klar, hans naturskildringer er
fortrinlige; sproget er kraftig og godt. Han har git en
udmerket oversættelse av «Peer Gynt» («Pjetur Gautur»,
1901) som kun blev trykt i 30 eksemplarer.
Benefīce, dramatisk forestilling til indtægt for en
til et teater eller teaterselskap knyttet person
(beneficianten) som oppebærer indtægten, helt eller
delvis, av forestillingen.
Beneficēret gods, jordegods hvis bruk eller
avkastning utgjør en del av en embedsmands løn. Ved salg
av det geistligheten beneficerte gods er dannet
Oplysningsvæsenets Fond (s. d.).
Beneficiārius (lat.), embeds- el. bestillingsmand som
er bruker av embedsjord.
Benefi′cium (fl. beneficia), romerretslig uttryk
for at betegne visse lempelser i den strenge ret, som i
enkelte forhold blev tilstaat. De vigtigste er b.
inventarii, arvingens ret til at fragaa gjæld med forbehold
av arv, hvis boet gir overskud, b. divisionis, b.
ordinis (sml. Forløfte), b. competentiæ,
skyldnerens ret til ved utlæg og i konkurs at fordre visse
gjenstande undtat (se hos os lov av 28 april 1916, jfr.
lov om tvangsfuldbyrdelse av 13 aug. 1915, hvilken
sidste lov dog først træder i kraft 1 jan. 1923). — B.
brukes ogsaa om bevilling av fri sakførsel (b.
paupertatis, b. processns gratuiti). Bevilling hertil gives
hos os av Justisdepartementet. Beneficeret sak,
sak hvori saadan bevilling er meddelt. — I
middelalderens latin betegner b. lenet i dets egenskap av
indtægtskilde for lensmanden; i motsætning til b.
betegnedes den dermed forbundne kreds av,forretninger som
officium. Tilsvarende uttryksmaate ogsaa ved
geistlige stillinger.
Benške, Friedrich Eduard (1798—1854), t.
filosof, optraadte i filosofiens spekulative periode som
talsmand for en «ny psykologi», erfaringspsykologien.
Likesom Herbart bygget han pædagogiske teorier paa sin
psykologi. Særlig værdifuld er hans undersøkelse av
hvad sjælelige «evner» vil si, og hvorledes de utvikles.
Hovedverker: «Psychologische Skizzen» (1825—27) og
«Erziehungs- und Unterrichtslehre» (1835—36 og senere).
Bene′lli, Sem (1877—), ital. forfatter av bondeslegt
fra Toscana. B. var oprindelig arbeider, blev senere
student og gjorde sig tidligst bemerket som kritiker;
han var saaledes redaktør av det ansete tidsskrift «La
Rassegna Internazionale». Det er dog især som
drama-Trykt mars 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
