Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
843
store sakkyndighet har været benyttet ved planlæggelsen
av en flerhet av landets meierier. Han var i en
aarrække formand i Den Norske Meieriforening, deltok i
grundlæggelsen av Kra. Melkeforsyningsselskap,
grundlægger og redaktør av «Norsk Meieritidende» (1901 ff.);
forskj. bøker og artikler vedr. sit fag.
Bentham [be′nþpəm el. béntəm], George (1800—84),
eng. botaniker, kjendt som en av sin tids bedste
plantekjendere. Hans vigtigste arbeide er det sammen med
Sir Joseph Hooker utgivne «Genera plantarum», en
utførlig beskrivelse av de fanerogame planteslegter.
Bentham [be′npəm el. béntəm], Jeremy (1747—18392),
eng. retslærd, nationalskonom og moralfilosof, er mest
kjendt som forfegter av den saakaldte nyttelære
(utilitarisme), som opstiller «den størst mulige lykke for det størst
mulige antal», ikke blot som det maal mot hvilket al
politisk lovgivning bør stile, men ogsaa som den maalestok
hvorefter alle handlinger overhodet bør bedømmes. B.
selv mente at hvert enkelt individs velforstaaede
interesse (egoisme) er i overensstemmelse med almenvellet;
senere tilhængere av princippet har hævdet at dets
godkjendelse forutsætter uinteresseret sympati for andre. B.s
hovedverk er «Principles of morals and legislation» (1789).
B.s lære har sterkt paavirket Stuart Mill, som av sin
far blev opdraget i dens aand.
Bentinck, eng. adelsfamilie, opr. fra Pfalz, men
indvandret til England fra Nederlandene. 1. Johann
Wilhelm B., Vilhelm av Oraniens fortrolige ven, fulgte 1688
denne til England, hvor han blev greve av Portland.
Senere fik familien hertugværdigheten. — 2. William
Henry Cavendish B. (1738—1809), 3dje hertug av
Portland, var først whig og blev skatkammerlord. Skræmt
av den franske revolution gik han over til toryerne og
blev medlem av Pitts ministerium. 3. William
Charles Cavendish B. (1774—1839) var 1803—07
guvernør i Madras, siden minister paa Sicilien hos
Ferdinand IV av Neapel. Han tilrev sig styrelsen, og 1812
gav han Sicilien en fri forfatning. 1813—14 var han
admiral over den engelske Middelhavsflaate og
gjenoprettet 1814 republikken Genua, men kunde ikke hindre,
at den indlemmedes i Sardinien. 1828—35 var han
generalguvernør i Indien, hvor han gjorde sig fortjent
ved at forbyde enkers brænding og indførte andre
gavnlige reformer. .
Benton [be′ntn], Thomas Hart (1782—1858),
nordamer. statsmand. Efter at ha tjent en kort tid i hæren
blev han redaktør i St. Louis og 1820 medlem av
kongressen som senator for Missouri. Paa den tid begyndte
den store indvandring fra Europa, og B. virket for at
lede strømmen utover egnene vest for Mississippi bl. a.
ved at tilbyde nybyggerne billig jord (først vedtat 1862).
I kongressen tok han ivrig del i debatten om alle
vigtige spørsmaal, og hans landsmænd valgte ham 5 ganger
til senator (30 aar); han var motstander av slaveriets
undertrykkelse, men vilde ikke ha det utstrakt til
nordstaterne. Hans uavhængighet av partierne skaffet ham
mange fiender. B. har utgit et uttog av kongressens
forhandlinger (15 bd.) og 2 bd. erindringer.
Bentræ, den til dreierbruk anvendte, meget fine og
tætte ved av ledved (lonicera xylosteum). Den har
tydelige aarringer, men meget smaa, først med lupen
synlige vedkar og meget tæt bygning; den regnes for den
seigeste av de mellemeuropæiske vedsorter.
Bentse Bruk ved Akerselven, en av de første
papirfabrikker i landet, anlagdes i slutningen av 17 aarh. av
Ole Bentsen; indrettedes 1863 til Norges første træsliperi;
papirfabrikken er nu nedlagt, og bruket bortleies til
forskjelligartet smaaindustri.
Bentsen, Halvor Andreas (1825—91), n. politiker,
repræsenterte sin fødeby Kragerø paa Stortingene 1865
Bentham—Benved
844
—73 og Bratsberg amt 1880—85; i disse aar var han
odelstingspræsident. B. var en av aktorerne i riksretten
1883—84. Han tilhørte den grundtvigiansk farvede del
av venstre. Han har utgit en samling digte.
Bentsjordtind, et 1246 m. høit, steilt fjeld noget
søndenfor Tromsø paa halvøen mellem Balsfjorden og
Malangen.
Bentzen, Gotfred Eugen (1852—), n. læge, var
1891—93 medicinaldirektør; siden febr. 1894 stadsfysikus
i Kristiania. Har som saadan utfoldet fremragende
organisatoriske evner og har bl. a. utfoldet et utstrakt
og frugtbringende initiativ vedrørende den hygieniske side
av byens bygningslov og dens næringsmiddelhygiene.
Har i Norge staat forrest i kampen mot den
lægekontrol med de prostituerte kvinder som indgaar i det
saakaldte reglementaristiske system (avskaffedes i Norge
i 1887). Fik som student Skjelderups guldmedalje for
avhandlingen «Leddefladernes og de synoviale hinders
histologiske bygning».
Bentzon, Viggo (1861—), d. jurist; dr. jur. 1890
med en avhandling «Begrebet vis major i romersk og
nordisk ret med særligt hensyn til reders ansvar for
ladning». 1891 blev han docent i sjøret og 1892 professor
ved Kbh.s universitet i sjøret og alm. retslære. Hans
forfatterskap i de følgende aar behandler mest emner
fra sjøretten og retsfilosofien. Ved Deuntzers utnævnelse
til førsteminister 1901 overtok han dennes professorat
i privatret. Han har bl. a. skrevet «Den danske
personret» (1897), «Retskilderne» (1900), «Den danske
arveret» og «Den danske familieret» (begge 1910). B. har
indlagt sig store fortjenester av det juridiske studiums
reform og av Kbh.s universitets nye forfatning av 1902. 1910
blev han medlem av og 1912 dansk formand i komitéen
for et fælles skandinavisk lovarbeide paa familierettens
omraade. En frugt av denne komités arbeide er
«Udkast til lov om ægteskabs indgaaelse og opløsning»
(1913) og «Udkast til lov om ægteskabs retsvirkninger»
(1918), forslag som dog utvilsomt vil vække sterk
motstand.
Benūe (Binue) el. Tschadda, Vestafrika, østlige
bielv til Niger, utspringer under 7° 34′ n. br. i en
høide av 1260 m. o. h. paa Hossere Ubakas
basaltplataa i landskapet Ngaumdere i den tidligere tyske
koloni Kamerun, hvis nordlige del, Adamaua, B.
gjennemløper i en bue mot nord og nordvest. Derpaa strømmer
B. med vestsydvestlig hovedretning gjennem britisk
Nordnigerias østlige distrikter Upper B. og Lower B. og
falder i Niger ved Lokoja efter et løp paa ca. 1 400 km.
(hvorav 1100 km. seilbar). Dens største bielv er Faro
med Mao Deo fra syd, dens interessanteste er Mao Kebi
fra øst, som gjennem Tuburi-sjøn ved en bifurkation
staar i forbindelse med Scharis vestlige bielv Logone.
B. er en av Afrikas mest brukbare vandveier, farbar for
dampskibe ca. 800 km. til Faros iløp (i det indre Sudan
syd for Tsadsjøen), hvor den er ca. 800 m. bred og i
flomtiden 3 m. dyp. Den tilfører Niger 12 à 15 000
m.² vand pr. sek., en vandmængde større end
hovedelvens. Dens munding opdagedes av Lander 1830, dens
øvre løp av Barth 1851, den beseiledes første gang av
Baikie 1854, men er først nøiere undersøkt av Flegel
1879—85.
Benurt (ononis), slegt av de erteblomstrede. Urter
eller halvbusker med oftest 3-koblede blade og lyserøde
blomster i bladhjørnene. Hos os tre arter, av hvilke
den stinkende b. (o. hircina) er alm. utbredt i de
sydlige egne av landet, mens de to øvrige, o. repens og
o. spinosa, er sjeldne. Den sidste utmerker sig ved
tornede grener. Roten er officinel, «radix ononidis».
Benved, n. navn paa kristtorn, s. d. Navnet
tyder til træets haarde ved.
hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
