Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Benvæv (ben, bensubstans) hører til de saakaldte
støtte- og bindevæv, forekommer kun hos hvirveldyrene
og utgjør den egentlige bygningssubstans i knoklerne.
Likesom bindevæv og brusk bestaar b. av celler og
mellemsubstans. Bencellerne er membranløse,
mandelformede celler med talrike grenede utløpere. Cellerne
ligger indesluttet i mellemsubstansen ismaa benhuler,
og utløperne i fine kanaler, benkanaler.
Mellemsubstansen bestaar av grundsubstans og limgivende
fibriller. I grundsubstansen er
indleiret rikelige mængder
anorganiske salter, som gir
b. dets haardhet. De
anorganiske dele av
mellemsubstansen sammenfattes under
betegnelsen benjord, de
bløte organiske dele kaldes
osseïn (eller «benbrusk»).
Benjorden bestaar
overveiende avkalksalter, særlig
fosforsur kalk (80—90 p—et.)
og kulsur kalk (7—10 pet.),
desuten av fosforsur
magnesia (1—2 pct.) og smaa
mængder av fluor-, klor- og
jernforbindelser. Det
gjensidige mængdeforhold
mellem organisk og uorganisk
substans i b. veksler med
individets alder og i de
forskjellige dele av skelettet. I
fosterlivet og det første
leveaar Tindeholder knoklerne hos mennesket endnu litet
uorganisk substans. Med aarene blir de rikere paa
benjord. Hos det fuldt utvokste menneske utgjør
benjorden gjennemsnitlig 3/s—3/s av knoklernes samlede
vegt, hos oldinger like til ′s. Gamle menneskers
knokler er derfor sprøde og brækkes let. Skallens knokler
er de rikeste paa benjord og
derfor de haardeste dele av
skelettet. Behandles ben med
syrer, som saltsyre eller
salpetersyre, trækkes benjorden
ut av mellemsubstansen. Denne
proces kaldes
dekalcination (avkalkning).
Dekalcinert ben er bøielig som brusk
og lar sig let skjære.. Det
bestaar av bencellerne og osseïn.
Glødes ben eller raatner det,
befries det for sine organiske
bestanddele, og benjorden blir
tilbake (kalcinert ben). B.
forekommer i knoklerne som
tynde blade eller lameller.
Efter anordningen av disse
adskiller man kompakt og
svampetel.spongiøs
bensubstans. I den kompakte
bensubstans ligger lamellerne
tæt sammen i regelmæssig
ordnede lag. Denne slags
bensubstans opbygger de
rørformede knoklers skaft (se
Knokler) og danner her en hulcylinder, som omgir en
sammenhængende marvhule. Denne er hos voksne fyldt
av fettrik gul benmaryv.. I endepartierne bestaar
bare det ytterste lag av kompakt substans, indover
løser dette sig op i bjelker og blade, som omgir
uregelmæssige hulrum, fyldt av blodrik rød benmarv.
Benvæv.
Benhuler fra kalcineret knokkel,
set fra flaten; forstørret. De smaa
sorte punkter indenfor benhulerne
er mundingerne av benkanaler,
punkterne mellem benhulerne
tversnit av benkanaler.
Benvæv.
Den finere bygning av den
kompakte bensubstans’ skema. H.
Haverske kanaler; H1 deres
aapninger ind i marghulen; H2 deres
aapninger paa knoklens
overflate; i. gr.l ytre grundlameller;
H. 1 Haverske lameller.
Benvæv—Benzin
1
846
Denne bensubstans kaldes spongiøs. De korte og flate
knokler er bygget som de rørformede knoklers ender.
Paa tynde tversnit gjennem den kompakte bensubstans
viser benlamellerne sig at være koncentrisk ordnet
omkring fine kanaler (Haverske kanaler) som forløper i
knoklernes længderetning og som under livet fører
blodkar og litt bindevæv. Disse lameller kaldes Haverske
lameller. Mot overflaten av knoklen og ind mot
marvhulen er lamellerne ordnet parallelt med overflaten
(ytre og indre grundlameller). De
smaa benhuler staar gjennem
benkanalerne i forbindelse med
hverandre og med de Haverske kanaler,
saaledes at cellerne kan tilføres
næring fra det blod som strømmer
gjennem disse.
Benwell [be′nwel], England, by
i Northumberlandshire, ved elven
Tyne, 3 km. fra Newcastle, 17 265
indb. (1911); stenkulsgruber.
Benzaldehd, bittermandelolje,
organisk kemisk forbindelse, C2H0O,
er et aldehyd, der opstaar ved
indvirkning av emulsin paa amygdalin
(s. d.) og derfor findes i
bittermandelvand (s. d.); i større maalestok
fremstilles b. av toluol og anvendes i
farvestofteknikken, især til
fremstilling av malakitgrønt. B. er en
farve-Benvæv.
Jøs væske, kokep. 179, sp. v. 1.05. Længdesnit gjennem fin-
1 d 2 s9 gerben fra
menneske-Oksyderes let til benzoësyre. foster; forstørret. Be-
Benzēlius, sv. lærd slegt.
1. Erik B. den ældre (1632—1709),
erkebiskop. Knyttedes efter
studiereiser i utlandet til Upsala
universitet 1665, 1687 biskop i Strängnäs,
1700 erkebiskop. Var kronprins
Karl (XI)’s religionslærer og virksom
deltager i Karl XI’s reorganisation
av den sv. kirke gjennem en
kirkelov, kirkehaandbok, katekismus,
salmebok og bibeloversættelse. — 2. Erik B. den
yngre (1675—1743), søn av forann. Efter indgaaende
studier utenlands, hvor hans sans for gamle
haandskrifter vaktes, blev han 1702 bibliotekar og 1723
prof. i Upsala, 1726 biskop i Göteborg og 1731 i
Linköping, 1742 erkebiskop. Hans videnskabelige
virksomhet satte dype spor; hans utgaver («Monum. vetera
ecclesiæ Suiogothicæ», «Diarium Vazstenense») var
mønsterværdige. Han var en ypperlig taler og som politiker
en av hatternes ledere. — 3. Henrik B. (1689—1758),
bror av forann., opholdt sig hos Karl XII i Bender,
1714—15 i Konstantinopel. Vendte hjem 1718 efter
lange reiser, 1747 erkebiskop. — 4. Jakob B. (1683—
1747), bror av forann. 1744 erkebiskop. lvrig
tilhænger av hattepartiet.
Benzelstierna, Lars (1759—1808), sv.
marineløitnant, fattet under krigen med Rusland 1789 den
fantastiske idé ved hjælp av et handelsskib at sprænge en
ved Kjøbenhavn indefrossen russisk flaate i luften.
Planen blev opdaget og B. dødsdømt, men paa
keiserindens forbøn benaadet med livsvarig fængsel. Han
løslotes dog 1796 og drog hjem til Sverige.
Benzidīn, organisk kemisk forb. (C12H142N92), er en
cyklisk forbindelse, der har karakter av et amin og
opstaar ved opvarmning av hydrazobenzol med saltsyre.
Farveløst, krystallinsk stof, tungtopløselig i koldt vand.
Anvendes til fremstilling av farvestoffer, f. eks. kongorødt
og krysamin.
Benzin, se Bensin.
gyndende bendannelse.
Bruskcellerne i det
midtre parti forstørret, skilt
fra hverandre ved
forkalket
intercellularsubstans. b. benvæv, avsat
paa overflaten av
brusken; i. pl indre lag av
perikondriet med
osteoblaster; y. pl ytre,
cellefattigere lag av
perikondriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
