Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
Aehrenthal som utenriksminister. Paavirket av sin
forgjængers aktivistiske aand drev han Østerrikes vilje
igjennem i det albanske spørsmaal og truet 1913 Serbien
med krig; kun Italiens holdning hindret krigen. B. har
et stort ansvar for Verdenskrigens utbrud. Han
fremtvang bruddet med Serbien tiltrods for dettes
eftergivenhet, og han utnyttet tyske militærkredsers krigslyst
ved et litet tiltalende intrigespil. Han synes at være
kommet i et spændt forhold til Jagow og ungarerne,
og dette i forbindelse med hans steile holdning overfor
de italienske krav om kompensationer i vinteren 1914
—15 foranlediget hans avgang jan. 1915 og erstatning
med grev Burian.
Berck-sur-mer [berksyrmør], Frankrike, by i depart.
Pas-de-Calais, 2 km. fra Kanalen, beskyttet av dynerne,
11 600 indb. Sild- og makrelfiske, fabrikation av
seilduk, skibsverfter. Sjøbad: Berck-Plage; hospital for
kjertelsyke barn.
Berdi′tsjev (Berdyczev), Ukraine, by i guv. Kiev ved
elven Gnilopjat, 89 000 indb., hvorav mange jøder. Store
aarsmarkeder og livlig handel (hester, okser, korn,
pelsverk, huder o. s. v.). Tobaksfabrikker, farverier.
Berdja′nsk, Rusland, by i guv. Taurien, ved elven
Berdas utløp i det Asovske Hav, 33 000 indb.,
udmerket havn, stor handel med og utførsel av hvete, hamp,
smør, uld, huder, salt og fisk.
Bereg, Ungarn, komitat paa grænsen mot Galizien,
3 786 km. med 236 600 indb., magyarer og rutener
(jøder). 1 nord bergfuldt, i syd sletteland; hvete, rug,
tømmer, vin o. s. v. produceres, store skoger og meget
vildt, fisk i elver (Theiss) og myrer; jernerts,
porselænsjord. Hovedstad: Beregszász.
Beregszász [béreksās], Ungarn, hovedstad i komitat
Bereg, 13 000 indb. (væsentlig magyarer), ved nordbanen.
Berengār, longobardiske konger. 1. B. I., dattersøn
av Ludvig den fromme, 888 kronet til longobardisk
konge, 916 til romersk keiser. 923 tilintetgjorde Rudolf
av Burgund hans magt. Myrdet 924. — 2. B. II (av
Ivrea), B. I’s svigersøn, longobardisk konge efter Lothar
(d. 950). Dennes enke, Adelheid, paakaldte, for at
undgaa egteskap med B.s søn, Otto I’s hjælp, og B.
anerkjendte dennes overhøihet. 961 gjorde Ottos Italiafærd ende
paa hans grusomme styre. 966 døde han som tysk fange.
Berengār fra Tours (d. 1088), berømt
middelalderlig teolog, f. i begyndelsen av 11 aarh., sandsynligvis
i Tours. 1040 blev han forstander for domskolen i
Da han i nadverdlæren forkastet tanken om
elementernes forvandling, blev han indviklet i mange
stridigheter. Flere synoder fordømte hans opfatning, og
B. maatte gjentagne ganger tilbakekalde.
Berengāria (d. 1221), d. dronning, datter av den
portugisiske konge Sancho I, sandsynligvis født efter
1192; egtet 1214 den d. konge Valdemar Seier, hvem
hun fødte en datter og tre sønner, Erik, Abel og
Kristoffer. Fortællingerne om hendes store skjønhet er
ved undersøkelse blit bekræftet; hvad der berettes om
hendes hovmod og haardhjertethet («den onde Bengerd»),
finder ikke støtte i historien.
Bereni′ke. 1. B. II, gift med kong Ptolemaios III
Euergetes av Ægypten; for at skaffe sin mand seier i
en krig ofret hun sit skjønne haar til Afrodite (se B.s
hovedhaar). — 2. B., datter av Herodes Agrippa I
(s. d.), den rom. keiser Titus’ elskerinde.
Bereni′ke. 1. I oldtiden handelsstad i Kyrenaika i
Libyen ved den Store Syrte, nu Ben Ghasi; opkaldt efter
Ptolemaios III’s dronning B. — 2. I oldtiden sjøstad i
Ægypten ved det Røde Hav; ruiner ved Sikket Bender.
Bereni′kes hovedhaar (Coma PBerenices),
stjernebillede mellem Bootes og Løven. Indeholder ingen
særlig klare stjerner.
denne by.
Berck-sur-mer—Berg
852
Berens, Hermann Johannes (1826—80),
tyskfødt sv. musiker, professor i komposition ved Stock
holms musikkonservatorium, lærer for Karl XV’s familie,
har særlig vundet anerkjendelse ved operaen «Violetta»
og flere operetter.
Berenson [be′rinsn], Bernhard (1865—), amer.
kunstforsker, har vundet et navn ved sine indgaaende og paa
nye metoder byggede studier over den italienske
malerkunst under renæssansen: «The Florentin painters of the
renaissance», «The Venetian painters of the renaissance»
(o. fl. 1894—97), «Lorenzo Lotto» (1901), «Study and
criticism of Italian art» (2 bd., 1905—06), samt hans
hovedverk «The drawings of the Florentine painters, classified,
criticised and studied as documents» (2 bd., 1903). B.s
stilkritiske metoder har fremkaldt baade tilslutning og
motsigelse; især har han været utsat for sterke angrep
fra W. Bode og Berlin-skolen.
Beresford [be′rəsfåəd], Lord Charles William
de la Pocer (1846—1919), eng. admiral og politiker, f. i
Irland. Traadte 1849 ind i flaaten, utmerket sig ved
bombardementet paa Alexandria 1882 og paåa
Nilekspeditionen 1884—85, blev 1897 kontreadmiral og var 1903
— 09 flaatechef i Kanalen og Middelhavet. B. var 1886
—B88 anden sjølord i Salisburys kabinet, og har flere ganger
været parlamentsmedlem. Har altid med største energi
og hensynsløshet arbeidet for utviklingen av en sterk
flaate. Flaateloven 1889 skyldtes væsentlig hans agitation,
og han fik senere, trods sterk motstand, sat igjennem
oprettelsen av en admiralstab. B.s indlæg i
flaatediskussionen vakte altid hidsig strid, saaledes med Sir John
Fisher (s. d.), der var hans chef som første sjølord
1903-10, likesom han 1909 førte et voldsomt angrep paa den
liberale regjerings flaatepolitik. Forlot tjenesten 1911 og
utnævntes 1916 til baron av Metemmeh og Curraghmore.
Beresford [be′rəsfåəd], William Carr (1768—1854),
viscount, eng. general, undertrykte 1800 det irske oprør,
indtok 1805 Buenos Ayres, maatte kort efter overgi
byen, blev tat tilfange, men undslap. Siden kjæmpet
han i Spanien og blev overgeneral for den portugisiske
hær. 1812—13 førte han et armékorps under
Wellington og utmerket sig især ved Salamanca. 1823 vendte
han tilbake til England, hvor han utnævntes til
viscount, og var generalfelttøimester til 1830.
Bere′sina, Rusland, bielv til Dnjepr, 570 km. lang,
kommer fra indsjødistriktet syd for Düna, med hvilken
elv B.-kanalen danner en særlig for tømmertransporten
vigtig forbindelse (Riga—Kherson). B. er blit
navnkundig ved den franske storarmés overgang (ved Borissov
26—28 nov. paa tilbaketoget i 1812.
Bere′sov, by i nordvestlige Sibirien ved elven Sosva
(bielv til Ob), 2 300 indb. Handel med pelsverk og fisk.
Meget koldt, var under det gamle styre et av de
strengeste forvisningssteder (Mensjikov og Ostermann døde her).
Bere′sovsk, Rusland, by i guv. Perm, i Uralfjeldene,
12 km. øst for Jekaterinburg, med ca. 10 000 indb.,
midtpunkt i et stort gulddistrikt.
Berg, Bengt Magnus Kristoffer (1885—), sv.
zoolog og forfatter, f. i Kalmar, siden 1909 konservator
ved Koenig-museet i Bonn. 1910 debuterte han som
forfatter med «Sjöfallsboken», en skildring av norrlandsk
naturliv, som vakte stor opmerksomhet. 1912 kom
romanen «Genezaret», 1916 den kulturpsykologiske roman «En
german», som viste sterke tyske sympatier, og 1918 «De
rikas hunger», hvor de sociale interesser staar i
forgrunden. Ved siden av sit skjønlitterære forfatterskap har
B. utgit en række naturskildrende arbeider, allesammen
illustrert med ypperlige fotografier av forfatteren:
«Måseskär» (1912), «Tåkern. En bok om fåglarnas sjö» (1913),
«Stora Karlsö. En bok om hafvets fåglar» (1915),
«Såällsynta fåglar» (1916—19) og «Min vän fjällpiparen» (1917).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
