Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
«Där kriget rasar», skildringer fra kampene paa
østfronten, utkom 1915.
Berg, Christen (1829—91), d. politiker. Valgtes i
1866 til folketingsrepræsentant fra Kolding, hvor han
var lærer, og gjenvalgtes senere herfra like til sin død.
Var i 1870 med at stifte «det forenede venstre» med
Berg
folketingsparlamentarismen som program og blev snart ]
venstres fører. I 1870-aarene utførte han et vældig
agitatorisk og organisatorisk politisk arbeide. Grundla
bl. a. over et halvt snes blade: «Den Berg’ske presse».
Han ledet motstanden mot Kjøbenhavns befæstning og
provisorismen og bekjæmpet ministeriet Estrup med
den saakaldte «visnepolitik». 1885 blev han av
høiesteret dømt til 6 maaneders fængsel paa almindelig
fangekost, fordi der under et politisk møte, hvor han
var hovedtaleren, var blit gjort motstand mot politiet;
under fængselsopholdet feiret B. sit sølvbryllup, hvad
der gav anledning til store demonstrationer. I 1883
valgtes han til folketingets formand, men gik av i 1887,
da hans parti sprængtes. [Litt.: H. Begtrup, «C. Berg,
en dansk politikers utviklingshistorie 1829—66» (1896);
F. Nørregaard, «C. Berg» i serien «Folkets førere» (1916).]
Berg, Claus (omkr. 1500), t.-d. billedskjærer. B., som
var av en patricierslegt fra Lübeck, blev av kong Hans
indkaldt for at utføre altertavlen i Graabrødrekirken i
Odense («Kristi lidelseshistorie», med portrætter av kong
Hans og hans familie), et fremragende arbeide, som nu
findes i St. Knuds kirke i samme by. Med større eller
mindre sikkerhet tillægges der B. flere andre betydelige
billedhuggerarbeider. B. var far til den nedenfor nævnte
oslobisp Frants B.
Berg, Claus (1546—1614), n. prest, f. i Kjøbenhavn,
søn av nedennævnte biskop Frants B. Efter en lang
studiereise utenlands kom han hjem 1574 og drog saa
til Norge, hvor han 1581 fik et kannikedømme i Oslo,
samtidig blev han kantor, og fra 1590 var han dekanus
i kapitlet. B. tilhørte den kreds av litterært interesserte
mænd som levet i Oslo i slutningen av 16 aarh. Han
utgav nogen mindre, poetiske arbeider, skrev en
beretning om sin fædreneslegt (trykt i «Danske Mag.» I) og
forsynte stiftets gamle jordebok («den røde bok») med
register og bemerkninger.
Berg, Frants (1500—91), biskop, f. i Odense,
bestemt for (Franciskanerordenen, men paavirkedes i
Rostock av Luthers lære, blev efter reformationen
sogneprest i Kbh. og 1548 superintendent i Oslo og Hamar
stift. 1580 fratraadte han embedet til fordel for sin
svigersøn, den bekjendte Jens Nielssøn (s. d.). B. var
høit agtet i Norge og nød stor yndest hos Fredrik II.
Hans portræt findes i Vor Frelsers kirke i Kra.
Berg, Friedrich Wilhelm Rembert, russ.
Fedor Fedorovitsj (1790—1874), greve, russ. general,
deltok i den tyrk. krig 1828—29, var 1854—61
generalguvernør i Finland og blev 1863 statholder i Polen,
hvor han med hensynsløs strenghet dæmpet opstanden.
Utnævntes 1866 til feltmarskalk.
Berg, Georg Vilhelm (1839—1915), sv. historisk
forsker, byraachef ved Bergslagsbanen i Göteborg, har
indlagt sig stor fortjeneste ved sine undersøkelser av
graver og verksteder fra stenalderen samt slotte (ruinen
paa Ragnhildsholmen, Elfsborg, Olsborg) og klostre
(Konghelle og Dragsmark) i Göteborgs og Bohus låän.
Han er en av stifterne av disses «fornminnesförening»
og har for denne skrevet «Bohusläns fortid» (1906). B.
har ogsaa utgit flere andre betydelige historiske verker,
deriblandt «Göteborgs äldre teatrar» (3 bd.) og
«Samlingar till Göteborgs historia» (2 bd.).
Berg, Gunnar (1863—93), n. maler; studerte i
Düsseldorf, Berlin og Paris. I sine billeder fra sit
hjemsted, Lofoten, naadde han i sit korte liv ikke til hel
854
selvstændig utvikling, men er paavirket av Otto Sinding.
Han ligger begravet i atelieret paa sin ø
«Gunnarsholmen» i Lofoten. Billeder av B. i Nationalgalleriet og i
Trondhjems galleri.
Berg, Gustaf Ruben Gustafsson (1876—), sv.
litteraturhistoriker og sprogmand, 1903 dr. phil., 1906
docent i nysvensk stilistik og litteratur ved Stockholms
høiskole, 1902—18 i redaktionen av «Nordisk
familjebok», debuterte selv som skjønlitterær forfatter, men
gik snart over til udelukkende at beskjæftige sig med
andre forfattere og har skrevet en række verker og essays
som «Den poetiska friheten i 1800-talets svenska diktning»
(disp.), «Svenska skalder från nittitalet» (1906), «Gustaf
Fröding» (1910), «Svenska studier» (1910),
«Litteraturbilder» (1912) o. a. Han har bl. a. utgit Almdæqnist’s
verker, Fröding’s digte, Snoilsky’s breve og sammen med
H. Schück «Sveriges nationallitteratur» (26 bd. 1907—12).
Berg, Hans Johan Fredrik (1813—74), n.
akvarelmaler, utførte under sine langvarige ophold i
utlandet bl. a. en samling kopier efter gamle mestere,
som i sin tid under sterk strid blev indkjøpt av
Nationalgalleriet, hvorfra den senere er overført til
Universitetets kunsthistoriske samling.
Berg, Harald (1823—95), en av den norske
industris foregangsmænd, overtok 1854 sammen med et par
andre Christiania Glasmagasin, som under hans
paapasselige og initiativrike ledelse utviklet sig til en efter
norske forhold overmaade betydelig forretning. Dennes
hovedgrener er tilvirkning ved fem forskjellige glas-
] verker av vindusglas, flasker, krystalvarer, lamper, ogsaa
i ikke ringe utstrækning til utførsel.
over til et aktieselskap.
Berg, Jens Christian (1775—1852), n.
historieforsker og jurist, justitiarius i Kra. stiftsoverret,
medlem av Stortinget 1814 m. m., i 1816—17 norsk
kommissær i Kjøbenhavn ved opgjøret med Danmark, fra
1833 medlem av administrationen for Kra.
bankavdeling, tok avsked 1844 paa grund av et benbrud. B.
besad et for sin tid enestaaende grundig kjendskap til
Norges historie efter reformationen. Han har utgit
mange vigtige aktstykker, forsynt med lærde
anmerkninger, særlig i «Budstikken» og «Samlinger til det
norske folks sprog og historie», men kun ett
selvstændig historisk skrift, «Om Norges staaende hær», Kra.
1830. B.s bibliotek blev solgt. Hans betydelige
haandskrevne samlinger blev delt mellem
Universitetsbiblioteket og Riksarkivet.
Berg, Johan Fridtjuv (1851—1916), sv.
skolemand, blev 1881 lærer ved Stockholms folkeskole. Med
fremragende dygtighet og stor pædagogisk interesse
arbeidet han særlig for at gjøre folkeskolen til
«bottenskola» for den høiere skole. Blev 1891 repræsentant i
2dra kammaren for Stockholm hvor han sluttet sig til
det liberale parti, og blev i 1905 chef for
ekklesiastikdepartementet i det Staaff’ske ministerium. Ved dettes
avgang i mars 1906 gik B. tilbake til sin stilling i
folkeskolen. I Staaff’s andet ministerium (okt. 1911—feb.
1914) var B. igjen ekklesiastik-minister, og utførte som
saadan et omfattende og betydningsfuldt reformarbeide,
som særlig kom folkeskolen til gode. Han har ogsaa
skrevet adskillig om pædagogiske og sociale emner, og
var 1907—11 og fra 1915 til sin død redaktør for «Svensk
Läraretidning». Ved Upsala universitets Linné-fest 1907
blev han utnævnt til æresdoktor.
Berg, Karl Alfred (1857—), sv. dirigent og
komponist, utdannet i Leipzig og Østerrike, fra 1889 leder
av lundenserstudenternes kapel og fra 1891 av
sangforeningen, fra 1911 første dirigent for Skaanske
Sangerforbund. B. er en av Sveriges ypperste dirigenter og har
med sine sangere gjort en mængde kunstreiser i ind-
1898 gik firmaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
