- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
857-858

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

857

Be′rgamo, Italien. 1. Provins i det nordlige
Lombardi, 2 759 km.² med 531 000 indb., 192 pr. km.²
Bergamaskerne er plumpe, men slu og taler en egen raa
dialekt. — 2. Provinsens hovedstad, 50 km. nordøst for
Milano, ligger vakkert ved sammenstøtet av de to daler
Valle Brambana og Valle Seriana, 250—360 m. o.h., 57 000
indb. En livlig industriel by med interessante byg- og
kunstverker (det gamle palads Broletto, kirken Santa Maria
med Donicettis grav, det pragtfulde kapel Colleoni etc.).

Bergamo′tolje, den grønliggule æteriske olje av en
orangeart, citrus bergamia, som dyrkes flere steder i
Middelhavslandene. Indvindingen av olje finder især
sted ved Reggio paa Kalabriens kyst ved at rive
frugterne mot en med kobberstifter besat trævalse, hvorved
skallets oljekjertler brister og oljen flyter ut; en
simplere vare faaes ved destillation.

Bergamo′tter (efter byen Bergamah i Lilleasien).
1. B. anvendes hos os mest som navn paa en sort
rundagtige pærer som i den ydre form mere ligner epler,
med en indbugtning ved stilken som disse. — 2. B.
eller b.-appelsiner kaldes frugterne av en i
Sydeuropa og Vestindien dyrket varietet (bergamia) av
appelsintræet. De er kule- el. pæreformede, mindre end
de alm. appelsiner.

Bergand, se Dykandslegten.

Bergarter (geol.). Ved en b. forstaaes et aggregat av
et eller flere mineraler, naar dette utgjør en væsentlig
bestanddel av jordskorpen. B. kan efter sin dannelse
inddeles paa følgende maate: 1. Masseformige b.;
de kaldes ogsaa magma-b. eller eruptive b. De
har i smeltet tilstand trængt op fra en større dybde
og har ved avkjøling stivnet paa jordens overflate
eller i større eller mindre dybde under denne. Har
de størknet i større dybde, kaldes de eruptive
dyp-b. De kommer frem i dagen ved at de
overliggende b. eroderes væk. Har derimot de flytende
stenmasser trængt helt op til overflaten, faar man
eruptive dag-b.; har de endelig trængt op i en spalte,
faaes gang-b. Efter sit indhold av kiselsyre deles de
ruptive b. i sure eller acide b. med en
kiselsyregehalt fra 76—77 pet. ned til 67—60 pet., nøitrale
eller intermediære fra 67—b60 pet, til 52—50 pet.
0g de basiske fra 52—50 pct. til 45—44 pct.; b. der
holder mere kiselsyre end de sure, kaldesultrasure,
de der holder mindre end de basiske, kaldes
ultrabasiske. 2. Klastiske b. eller mekaniske b.,
fordi det er forskjellige mekaniske processer der ved
deres dannelse har sortert materialet. De deles i; a.
De i vand avsatte lagdelte b., som kaldes
sedimentære b. b. De i lnft avsatte lagdelte b., de æoliske b.
c. De ved isens hjælp avsatte b., moræner og dermed
beslegtede dannelser. d. Breccier, der bestaar av
sammenkittede skarpkantede b.-brudstykker, som er
fremkommet enten ved eksplosive eruptioner eller ved
at b. er opknust langs en forkastningsspalte. 3.
Kemiske untfældninger, f. eks. gips, stensalt. 4.
Organiske b., dannet ved organismers hjælp; de kan
dels være avsat paa tørt land, dels i vand. — Inden
hver av disse 4 grupper har vi dels primære b.,
d. v. s. b. som fik sit nuværende præg samtidig med
sin dannelse, dels sekundære b., d. v. s. b. som efter
sin dannelse har undergaat forandringer,
metamorfoser; de kaldes ogsaa omvandlede eller
metamorfoserte b. Herved kan de primære b.
fuldstændig forandre karakter; baade eruptive og sedimentære
b. kan saaledes gaa over til krystallinske skifere og
gneiser. Se forøvrig Metamorfose.
Bergartillerier mobilt artilleri, hvis
skytskonstruktion og organisation er særlig beregnet paa anvendelse
i bergterræng. Dets skyts maa derfor være lettere
be-Bergamo—Berge
858
vægelig end feltskyts, er gjerne av mindre kaliber og
mindre vegt, men derfor ogsaa av mindre effekt. Hos
os er bergskytset opsat efter det saakaldte kjerresystem,
d. v. s. kanon med forstilling trækkes av to hester
(tandem), de øvrige kjøretøier av én hest. I utlandet
anvendes oftest kløvsystemet, d. v. s. skytsets enkelte dele,
som let kan adskilles og igjen sammensættes, anbringes
paa lastdyrets (oftest muldyrs) ryg, likeledes alt det
øv-Fige utstyr. Vort bergartilleri har 7.5 cm.s kanoner og
er endnu ikke endelig organisert.

Bergbaner, se Jernbaner.

Bergblaat var oprindelig fint malet og slemmet
kobberlazur, men fremstilles nu ved fældning av en
opløsning av kobbervitriol med soda og natronhydrat og
sammenrivning av det fugtige bundfald med kalk; i tørret
tilstand er det himmelblaat.
Bergbor, se Bor og Boring.

Bergbrud, bergfrue (saxifraga cotyledon) er en
art av bergsildrefamilien, som paa grund av sin rike,
om hvit syren mindende blomsterstand let tiltrækker
sig opmerksomheten. Dens spadeformede blade er tykke,
stive og kjøttede med smaa kalkavsondrende gruber langs
den takkede rand. De er samlet til en tæt roset ved
blomsterstandens grund. B. vokser i bratte klipperifter,
i vort land mest i de lavere fjeldegne; især i Bjørgvin
og Nidaros bispedømmer. Ellers er der store lakuner i
denne arts utbredelse, idet den utenfor Norden først
træffes igjen i det sydlige Schweiz og længere syd, mens
den i mellemliggende lande mangler eller kun findes
plantet. Planten har i Norge flere dialektnavne,
saaledes kaldes den i Dovretrakterne fjeldfrier, vienvang eller
vianvang.

Bergdistrikt, se Bergvæsenet.

Berge, Abraham Theodor (1851—), n. politiker,
f. i Lyngdal. 1867—1904 var han skolelærer i Vanse,
1904 blev han lensmand smst. og drev desuten jordbruk
og skibsrederi. 1877—B89 og 1901—04 sat han i Vanse
herredsstyre, i flere aar som ordfører, og indehadde i
denne tid flere kommunale tillidshverv. 1892 blev han
valgt til stortingsmand fra Lister og Mandals amt, som
han repræsenterte til 1912 med undtagelse av perioden
1895—97. Han sluttet sig til venstre og tilhørte dette
parti indtil 1906, da han gik ind i det frisindede
samlingsparti. Ved sin fremragende politiske intelligens,
sin indsigt og sit praktiske skjøn kom han snart til at
indta en fremskutt plads indenfor venstrepartiet, hvis
generalsekretær han var 1899—1901. Han medvirket
ivrig til den politiske samling 1905 og blev s. a. valgt
til præsident i Odelstinget. 7 novbr. 1906 indtraadte
han i Michelsens
regjering som finansminister,
og da regjeringen
rekonstruertes 28 okt. 1907
med Løvland som chef,
blev B. chef for
Kirkedepartementet. Da
Løvlands regjering gik av
19 mars 1908, blev B.
utnævnt til amtmand i
Jarlsberg og Larviks amt
(Vestfold fylke) og gik
samtidig tilbake til sin
plads i Stortinget. 2 febr.
1910—20 febr. 1912 var
han finansminister i
Konows regjering og
overtok efter dennes avgang
paany sit
amtmandsembede. Senere har han
avslaat alle
opfordrin-Abraham Theodor Berge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free