Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
855
og utland, bl. a. til Amerika i 1904. Lundenserkoret
har aldrig tidligere naadd saa høit som under ham. B.
er ogsaa produktiv komponist inden de fleste av
musikkens felter, deriblandt ca. 20 mandskor a capella
(«Människan af kvinna fodd», «Jordens oro viker» o. s5. v.),
B. holder ogsaa forelæsninger i musikhistorie og
musikteori ved Lunds universitet.
Berg, Lorens (1862—), n. lokalhistoriker, har i en
række utførlige og solide arbeider behandlet bygderne
i det sydlige Vestfold (Andebn, Brunlanes, Hedrum,
Tjølling, Sandeherred), med særlig vegt lagt paa
gaardshistorien og den økonomiske utvikling, men uten
videre horisont. Han har ogsaa skrevet en nyttig
veiledning i lokalhistorisk forskning og fungert som
konsulent for mange bygdehistorikere fra forskjellige landsdele.
Berg, Magnus (1666—1739), n. billedskjærer, blev
ved U. F. Gyldenløves hjælp utdannet som maler under
hofskildreren Peder
Andersen i Kbh.; men slog først
igjennem ved sine
elfenbensarbeider, som næsten alle er
ntført i hans senere aar. I
smaa relieffer lykkes det ham
her til fuldkommenhet at gi
uttryk for barokkens fri og
pompøse stilfølelse.
Størsteparten av hans arbeider, som
overveiende behandler
mytologiske og bibelske emner,
findes paa Rosenborg slot i
Kbh. (Et i
Kunstindustrimuseet, Kra.) [Litt.: L.
Dietrichson, «Den norske
elfenbensskjærer M, B», Kra.
1912.)
Berg, PaalOlav(1873—),
n. politiker, f. paa
Hammerfest. B. blev cand. jur. 1895,
1910 assessor i Kra. byret,
1913 ekstraordinær og 1918
assessor i Høiesteret, 26 febr.
1919 statsraad og chef for
Socialdepartementet. B. har
endvidere været formand i
arbeidsretten (fra 1916) og har været medlem av flere
vigtige offentlige kommissioner, likesom han var
opnævnt som formand i arbeiderkommissionen av 1918,
en stilling han dog ved sin indtrædelse i regjeringen
blev hindret fra at overta. Som politiker har B. vist
sig som tilhænger av en vidtgaaende social reformpolitik
og staar i det hele paa venstres yderste fløi.
Berg, Patrokles Fredrik Grundt (1832—1909),
n. kavalerioberst, kjendt som en av vort lands dygtigste
ryttere. Med et nøie kjendskap til hestens anatomi,
fysiologi og bevægelseslære forenet han megen
rytterindsigt og en sjelden dygtighet som dressør.
Berg, Søren (1851—), gaardbruker i Hof i Solør.
Bekjendt som meierimand, særlig for frembringelse av
fortrinlige ostesorter, men endnu mere som
svineopdrætter; hans besætning av yorkshiresvin var betegnet
som fremragende, ikke blot efter norsk maalestok.
Berg, Tyskland, en del av Rheinland, omfattende
(Skaaret i elfenben.
bl. a. det vigtige fabrikdistrikt i Wupperdalen med
byerne Barmen og Elberfeld, var i middelalderen et
selvstændig hertugdømme. 1423 forenedes det med Jülich
og senere med Kleve (s. d.). Ved forliket efter den
«jülich-kleveske arvestrid» (1609—14) tilfaldt Kleve
Brandenburg, mens Jülich og B. gik over til en hertug
av Pfalz-Neuburg. Under Ludvig XIV’s forfølgelse av
protestanterne utvandret en mængde av disse til B. og
Berg—Bergamasker
Magnus Berg: Adam og Eva.
Rosenborg slot, Kjøbenhavn.)
856
la grunden til den senere blomstrende industri. 1806
blev landet avstaat til Frankrike; Napoleon gav det
tillikemed Kleve og andre distrikter som et
storhertugdømme til sin svoger Murat. Da denne blev konge i
Neapel, gav Napoleon det til kongen av Hollands
umyndige søn. Ved Wienerkongressen 1815 blev det forenet
med Preussen.
Berg, herred i Troms fylke (Tromsø amt), 263 km.²
med 1 158 indb. (1917); 4.4 pr. km.² Herredet, som svarer til
B. prestegjeld og sogn, ligger paa utsiden av Senjen,
sydvest for Tromsø. Det har en lang kystlinje mot
Nordishavet, sterkt indskaaret av i mundingen brede
fjorder, der som oftest smalner av mot bunden.
Kysterne er steile og nøkne og gir liten plads for
bebyggelse. Indlandet er oversaadd med vande og
gjennemskaaret av dalfører. Fjeldene naar op til en høide av
over 1000 m. Av arealet er 1.11 km.² aker og eng,
2.54 km. skog, 260 km.²
utmark, snaufjeld, indsjøer,
myr og sne. Befolkningen
lever av fiskeri; foruten det
vanlige fiske drives et
betydelig kveitefiske. Inden
herredet ligger Mefjord og
Bergsfjord fiskevær ved fjordene
av samme navn, samt Havn
fiskevær, der samtlige tillike
er dampskibsanløpssteder
med postaapnerier. Utbyttet
av fiskerierne var i 1915
114 775 kr., derav falder
17 500 paa kveitefangsten og
61 000 paa skreifisket. Ved
Havn laa Senjens nikkelverk.
Av befolkningen er (1900) 29
kvæner, 36 finner (lapper)
og resten nordmænd.
Antagen indtægt (1917) 304 000
kr., formue 594 000 kr.
Berg, herred i Østfold
fylke (Smaalenenes amt), 253
km.² med 6 060 indb. (1917);
23.8 pr. km.² Av befolkningen
er 894 svensker. Herredet,
som svarer til B. prestegjeld med B., Aasak og Rokke sogne,
ligger umiddelbart nord for Fredrikshald og begrænses i
syd av Svinesund, Tistedalselven og Stenselven; det bestaar
av et midtre veldyrket bakkestrøk med nordenforliggende
skogklædte aaspartier og et søndenforliggende fjeldparti
mellem Røsneskilen og Svinesund med steile bredder mot
sidstnævnte sund. Av arealet er 49.20 km.² aker og eng,
158.20 km.² skog, 9.22 km.² ferskvand; resten (36.38
km.²) er utmark og myr. Der opgives at være 5 021
maal udyrket til dyrkning skikket jord; i 1901—07
opdyrkedes 421 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbruket (melkeproduktionen), havebruket har ogsaa
adskillig og voksende betydning. Paa gaarden Mo i Rokke
er der en svineavlsstation. Inden herredet er adskillig
fabrikdrift (Haldens Tændstikfabrik, A/S Ankers
Træsliperi, Norsk Gardinfabrik m. fl.), flere sagbruk og møller.
|- Sponviken strandsted og Svinesund færgested ligger
begge inden herredet. B. sparebank, kontor i
Fredrikshald. Antagen indtægt 1917 3 289 000 kr., formue
14 660 000. [Litt.: I. Sætrang, «Kirker og kirkegods i Berg,
Smaalenene, med en gaardshistorie» (Fr.hald 1915).]
Berg. 1. B. brukes i betydningen fjeldgrund, hel
el. sammenhængende stenmasse, f. eks. i talemaaten
«nakne berget». — 2. Ordet b. brukes ogsaa i
betydning av bergart, f. eks. graaberg, haardt berg.
Bergamasker, indbyggerne i Bergamo (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
