Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
871
sen, Johan Hauge, Lorentz Thyholdt, William Ivarson,
Alf Zetterholm, Karl Bergmann. [Litt. T. Blanc «Norges
første nationale scene»; Marie Bull, «Minder fra
Bergens første nationale scene»; «Festskrift i anledning av
den nationale scenes jubilæum»; Octavia Sperati,
«Theatererindringer» og «Fra det gamle komediehus».]
Bergens offentlige bibliotek, oprettet 1874 paa
grundlag av P. Botten-Hansens samlinger, efterat disse var
indkjøpt privat og skjænket kommunen. Nun ca. 144 000
bd. (1 juli 1918) med et utlaan av 242 663 bd. (1917—
18). Nov. 1917 flyttet biblioteket ind i en ny bygning
opført 1914—17 efter tegning av O. Nordhagen. Til
opførelsen har privatfolk (konsul Chr. Børs o. fl.) bidraget
med 183 000 kr. Ogsaa ellers har biblioteket nydt godt
av privat gavmildhet, saaledes i kjøbmand Johan A.
Mowinckels fond paa 80000 kr. og kjøbmand Oluf
Bjørneseths gave paa 50 000 kr. til ungdomsavdelingen.
Edvard Griegs efterlatte musikalier, manuskripter og
bøker er testamentert til biblioteket.
Bergens sommer er sommeren 1198, som hengik
under stadige kampe og beleiringer mellem birkebeiner
og bagler i Bergen. 10 aug. tændte baglerne ild paa
byen, som for en væsentlig del blev lagt i aske med
seks kirker.
Bergens stift, se Bjørgvin bispedømme.
Bergens Tidende er venstres hovedorgan i det
vestenfjeldske Norge, grundlagt 1868 av John Lund og
boktrykker Eide. Fra 1894 sammensluttedes det med den
1854 oprettede «Bergensposten». Dets chefredaktører
var 1869—71 D. Habel, 1872—94 Olav Lofthus (1874—
83 i forening med L. Holst), siden 1894F. B. Henrikssen.
Det utgaar om aftenen 6 ganger ukentlig.
Berger, Johan Christian (1803—71), sv. maler
og officer, har under indflydelse av Turner utført en
række virkningsfulde landskaper fra den svenske kyst.
Berger,Johan Henning (1872—), sv. forfatter, levet
1892—99 i Amerika og utgav efter sin hjemkomst en
samling fortællinger: «Där ute» (1901) og romanen «Ysaïl»
(1905) med emner fra Amerika. Har senere utfoldet en
omfattende forfattervirksomhet, hvorav fremhæves
romaner som «Drömlandet», «Bendel & Co.» og «Fata
Morgana» (1909—11, danner en cyklus), «Den andra
sidan» (1914) og «Hörnfelt» (1915) og novellesamlinger
som «Drömmen om helvetet» (1906), «Aska» (1909),
«Paus» (1911) og «Films» (1914). B. fortæller
udmerket, hans arbeider minder om kinematografens hurtig
skiftende billeder; især i sine noveller evner han ved
ganske korte, pludselige streiflys at gi psykologiske
forklaringer av overraskende styrke.
Berger, Ossian (1849—), fremragende sv. jurist og
politiker, var 1892—98 herredshøvding i Kristianstad,
1898—1902 justitieombudsmand. Med den indflydclse
dette bøie embede gav, formaadde han at gjennemføre
en række liberale reformer i strafferetspleien og
straffelovgivningen. 1902 traadte B. ind i den 2den Boström’ske
regjering. I 1905 gik han tilbake til embedet som
justitieombudsmand; 1906 blev han medlem av første kammer.
Han er tilhænger av den almindelige stemmeret med
forholdstalsvalg og staar nu som en av det svenske
liberale samlingspartis mest fremskutte mænd. Det var
ogsaa paa B.s anbefaling at Sverige sluttet sig til
Bernerkonventionen om litterær og kunstnerisk eiendomsret.
Berger Fabrikker, betydelig fabrikkompleks
(uldspinderi, væveri og farveri) ved indløpet til
Drammensfjorden, Strøommen herred, Vestfold fylke (Jarlsberg og
Larvik amt). Funktionær- og arbeiderboligerne ligger
vakkert opefter en brat skogli ved kysthovedveien
mellem Drammen og Holmestrand. Eget elektricitetsverk,
skole, forsamlingshus, kapel. Paa stedet Berger sparebank.
I forbindelse og under samme ledelse Fosseklevens Fabrik
Bergens offentlige bibliotek—Bergfrihet
872
(bomulds- og uldspinderi, væveri og farveri). 570 indb.
(1900).
Bergerac [bæršerā′k], Savinien Cyrano de (1619
—55), fr. forfatter, fra Gascogne, officer, kjendt for sine
mange dueller, hvis aarsak ofte var spot med hans
uformelige næse. Han har skrevet tragedier og komedier,
hvoriblandt «Le pédant joué», samt de fantasifulde,
satiriske prosaarbeider «Voyage dans la lune» og «Histoire
comique des états et empires du soleil», der har tjent
som forbilleder for Swift, Holberg og Voltaire. Helten
i Rostands drama «Cyrano de Bergerac».
Bergerac [bæržəra′k], Frankrike, by i depart.
Dordogne, ved elven Dordogne, 16 162 indb. (1911).
Fabrikation av papir og jern, handel med vin og trøfler; før
betydelig større.
Berget (la montagne), navnet paa en gruppe radikale
revolutionsmænd i Nationalkonventet 1792 og følgende
aar, fordi de sat paa de høieste pladser i
forsamlingssalen (motsat la plaine, sletten, girondisterne). Til b.
hørte Danton, Robespierre, Marat, Saint-Just o. fl. Ved
energisk samhold forstod gruppen at gjøre sig
uforholdsmæssig sterkt gjældende. Efter Robespierres fald 1794
tapte b. sin betydning.
Bergflette, ogsaa kaldt vedbende el. efeu (hedera
heliæ), art av fam. araliaceæ; en vakker busk med lange
stængler, som ved hjælp av særegne hefterøtter klatrer
opad klipper, trær eller andre støttende gjenstande,
som den dækker med sine tykke, glinsende, skjønt
formede blade. Disse er 3—5-lappede, eller paa de
blomstrende grener udelte. De grønlige, uanselige blomster,
som er samlet i skjermer, springer først ut sent paa
høsten, og de sorte bær modnes efterfølgende vaar. Hos
os kun i de sydligste kystegne.
Bergfolk kaldes i den norske folketro de
overnaturlige væsener som tænkes boende i fjelde. I norrøn
litteratur betegner bergbúi d.s.s. jotun og er vistnok
oprindelig opfattet som en personifikation av
naturkræfterne. Men det var ogsaa alm. tro at menneskene efter
døden gik ind i fjelde. Her viser sig da en
sammenblanding med haugfolk, som egentlig betegner de
avdøde (oldn. haugbúi om den hauglagte avdøde, sml. nyn.
haugebonde). I nutidens folketro flyter b. paa mange
maater over i haugfolk og underjordiske, saa at
ikke alene jutuler, riser og troll tænkes at bo i berget,
men ogsaa huldre og tusser. Bergfolkets verden svarer
til menneskets. Der findes bergkonge, -dronning,
-kjærring o.s.v. De er meget rike, og i deres boliger
glimrer det av guld og sølv. De er dels venlige, dels
fiendtlige mot menneskene, søker ofte at lokke dem ind til
sig i berget og kan faa barn med dem; flere av de
gamle kjæmper sagdes at være av trollæt. Bergmanden
t. Bergmännchen) kjendes overalt i det nordlige Europa
som et væsen der oftest tænkes at holde til i gruberne
og sedvanlig søker at hindre arbeiderne fra at røve
fjeldets skatte. Se Huldren, Haugfolk, Jutuler,
Troll.
Bergfondet (Fondet til Bergvæsenets Fremme) er op
rettet ved stortingsbeslutning av 22 juni 1908 og kgl.
resl. av 27 s. m. Fondet dannes av de midler som
indkommer gjennem koncessionsavgifter paa bergverksdrift
samt av overskuddet ved avhændelse av endel
malmanvisninger som er overdraget staten. Dets størrelse er
begrænset til 500 000 kr. Den aarlige renteavkastning
anvendes efter Stortingets beslutning. Kapitalformuen
var 1917 195 155 kr. Bestyres indtil videre av
Handelsdepartementet.
Bergfrihet betegner fri ret for enhver til at skjærpe
og mute paa ertser og metaller samt at anIægge
bergverker. I Norge er bergfriheten indskrænket til kun at
gjælde landets egne borgere. Dog kræves efter lov av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
