Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Sundtske lærestol i zoologi.
museets administration «foredrag for hvermand»,
havforskningskurser, sommerkursus for lærere og
vinterkurser for indenbys lærere. — 1834—43 utgav museet
det antikvariske tidsskrift «Urda» I—III. Fra 1884 har
museets aarsberetning, som fra 1892 av fører titelen
aarbok, indeholdt videnskabelige avhandlinger. Aarboken
bestaar nu av 2 hefter med naturvidenskabelige og 1
hefte med historisk-antikvariske avhandlinger samt en
aarsberetning. Desuten utgives med uregelmæssige
mellemrum «Bergens Museums skrifter», som indeholder
større arbeider. Med særskilt statsbidrag utgir museet
6G. O. Sars: «An account of the crustacea of Norway»
samt Sir John Murray og dr. Johan Hjort: «The Michael
Sars North Atlantic deep sea expedition 1910». «Siden
Bergens nationale scene
1887 har museet været utgiver av det
populær-videnskabelige tidsskrift «Naturen», hvortil staten likeledes
har ydet bidrag. — Den 16 sept. 1915 utsendte B. M.s
styre et oprop til Bergens borgere om at tegne bidrag
Bergens Museum.
til nybygning for samlingerne og oprettelse av et
matematisk-naturvidenskabelig fakultet. Til disse formaal
har Bergens kommune skjænket 1 mill. kr. og fri tomt
paa Fastings Minde, og staten har hittil bevilget
100 000 kr. Av private bidrag er indsamlet hittil
1 060 000 kr., og desuten er der skjænket et specielt
universitetsfond paa 300 000 kr. Til geofysisk institut
er av private tegnet 260 000 kr. En likeledes ved
private gaver indkommet større sum er stillet til
disposition for indkjøp av bøker til det vordende universitet.
En av Bergens Museum opnævnt komité arbeider
sammen med en komité valgt av det Medicinske Selskap i
Bergen for oprettelse av et medicinsk fakultet. Til
medicinsk forskning i forbindelse med det vordende
fakultet er skjænket legater og fonds paa tilsammen ca.
200 000 kr.
Bergens nationale scene aapnedes 2 jan. 1850.
Dens oprettelse er et utslag av den nationale bevægelse
som vaktes i 1840-aarene, og hvis kraftigste talsmand
var Henrik Wergeland. Hans hævdelse av norsk
begavelses og norsk sprogs ret til eneherredømme paa
norsk scene vandt den sterkeste gjenklang i Bergen,
hvor interessen for dramatisk kunst stedse hadde været
levende, men hvor man indtil aarhundredets midte kun
hadde set danske som professionelle skuespillere. —
Tanken om oprettelsen av et nationalt teater i Bergen
fik sin begeistrede bærer i Ole Bull; ved hans side stod
som den ledende og arbeidende kraft maleren, senere prest
i Steigen, Frederik (Fritz) Nikolai Jensen. Det lykkedes
disse to at samle en trup begyndere, blandt hvilke der
fandtes saa betydelige talenter som Johannes Finne Brun,
870
Likeledes staar under | jomfru Louise Gulbrandsen (senere fru Brun) og madame
Benedikte Hundevadt.— Av kunstnere, hvis dramatiske
løpebane aapnedes ved Bergens første nationale scene,
kan nævnes: jomfru Lucie Johannesen (fru Wolf), Jakob
Prom, Andreas Isachsen og Georg Krohn. — Som
sceneledere virket bl. a. Henrik Ibsen og Bjørnstjerne
Bjørnson. Henrik Ibsen blev i 1851 ansat «for at assistere
teatret som forfatter», senere ogsaa som instruktør. I
51/2 aar var han knyttet til Bergen og leverte i denne
tid som teaterdigter «Sankthansnatten», «Fru Inger til
Østeraad», «Gildet paa Solhaug» og «Olaf Liljekrands»,
som saaledes alle har faat sin første opførelse paa
B. n. s. — Bjørnstjerne Bjørnson ledet teatret fra 1857
til 1859 og indla sig stor fortjeneste ikke mindst ved
fremførelsen av Oehlenschlägers tragedier. — Vanskelige
økonomiske forhold tvang efter 13 aars forløp B. n.s. til
at indstille sin virksomhet. 17 mai 1863 gav den sin
sidste forestilling.
scene gjort sin store
Men den hadde som landets
modergjerning: den hadde bevist
at
bn
—Arnnme
Bacgens ny3
nkt n nunsan
(Fot. K. Knudsen.)
Bergens teater.
norsk dramatisk kunst var en mulighet, at den norske
nation eiet de egenskaper som betinger den sceniske
kunstner, og ved dens arbeide hadde norsk talesprog
faat hjemstavnsret paa teatret og var blit organ for
dets kunst. Idéen om et norsk nationalteater var
bragt saa langt frem at den aldrig siden kunde dø, —
og de fleste av de kunstnere, ved hvilke hovedstadens
nationale scene kan sies at være grundet, er blit skapt
av B. n. s. (T. Blanc). — I 1863 til 1876 spillet
fremmede, mest danske trupper i Bergen. Da reiste der sig
ved 70-aarenes begyndelse en lignende bevægelse som
den der i 1850 hadde ledet til den første nationale
scenes oprettelse, og 25 okt. 1876 aapnedes B.n.s. paany.
— Teatrets leder og instruktør var Nils Wichstrøm (d.
1879), og blandt de skuespillere han samlet om sig, var
fru Fredrikke Nielsen, Fredrik Garmann og Bernt
Johannessen. Av de mange betydelige kunstnere som
har begyndt sin skuespillervirksomhet ved Bergens
anden nationale scene, kan nævnes: Gustav Thomassen,
Severin Roald, Johanne Juell (fru Dybwad), fru Didi
Heiberg, Egil Eide, Halvdan Christensen, Stub Wiberg.
Mellem de hyppig skiftende ledere av B. n. s. findes
Gunnar Heiberg (1884—88), Irgens-Hansen (1890—95),
Olaf Hansson (1895—99), Gustav Thomassen (1900—05),
Anton Heiberg (1905—07), Olaf Hansson (1908—09). Fra
1909 har Ludvig Bergh været B. n. s.s chef. Den 19
febr. 1909 indviedes den nye teaterbygning paa Engen,
tegnet av arkitekt Einar Osc. Schou, med ca 800
sittepladser. Blandt kunstnere som har været de bærende
kræfter ved B. n. s. i de sidste ti aar, kan nævnes:
Magda Blanc, Octavia Sperati (d. 1918), Doris Johannes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
