Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881 Bergsildrefamilien—Bergström 8ss2
de 14 arter som findes i vort land, er de allerfleste kun
smaa urter. Mange av dem har bladrosetter ved
grunden. Ikke mindre end 10 arter er fjeldplanter som
oftest har iøinefaldende blomster av forskjellig farve.
ì Hvite blomster har bl. a.
bergbrud (s. cotyledon) (s.d.),
snesildren (s. nivalis),
stjernesildren (s. stellaris) og
tuesildren (s. cæspitosa),
mens rødsildren (s.
oppositifolia) har rød-fiolette,
gulsildren (s. aizoides)
gulbrune blomster. I lavlandet
vokser de to hvitblomstrede
arter, nyresildre (s.
granulata) og trefingersildre (s.
tridactylites). Flere arter
av denne slegt dyrkes som
prydplanter, saaledes, for
kun at nævne et par
eksempler, den fra Østasien
stammende vakre hængeplante
s. sarmentosa, der harrunde,
haarede, hvitnervede blade
som er røde paa
undersiden, og smaa hvite blomster, endvidere de i Sydeuropa
hjemmehørende arter, porselænsblomsten (s. umbrosa)
og den lille fine, sterkt tuede s. hypnoides, hvilken sidste
ogsaa nylig er fundet vildtvoksende i vort land.
Bergsildrefamilien (saxifragaceæ) indbefatter urter
med spredte blade samt tokjønnede, regelmæssige,
frikronede og 4—5-tallige blomster. Kronbladene og
støvdragerne er fæstet i randen av en skaalformig utvidet
blomsterbund. Kapselfrugt. Hos os 3 slegter:
bergsildre (saxifraga), maiguld (chrysosplenium) og jaablom
(parnassia) (s. d.).
Bergskole, en læreanstalt for at utdanne unge
bergmænd til underordnede funktionærer ved bergverkene
(som stigere og andre opsynsmænd). Hos os har man
den elementære bergskole paa Kongsberg som i ca.
toaarige kurser oplærer eleverne saavel praktisk som
teoretisk. I Sverige findes b. i Falun og Filipstad.
Bergslagen, Sverige, brukes som landskapsnavn paa
jernmalmstrakterne i Mellemsverige fra Värmland til
Uppland, betegner altsaa vestre og nordre Västmanland
med tilstøtende dele av østre Värmland og sydlige
Dalarne. Blandt B.s rike jernmalmfelter er Grängesbergs
tlet rikeste. Bergslagernas järnväg,
Bergslagsbanan, kaldes linjen fra Göteborg til Falun langs
vestsiden av Vänern, ved Mellerud optagende Smaalenene—
Dalsland-banen
Bergslien, Brynjulf Larsen (1830—98), n.
billedhugger (fra gaarden B. paa Voss ved sydenden av
Vangsvandet), utdannet ved Kjøbenhavns akademi, utfoldet
senere en meget betydelig virksomhet her hjemme.
Statuerne av Karl Johan, Wergeland, Asbjørnsen og Johs.
Brun i Kristiania skyldes hans frugtbare begavelse. Av
det pompøse og freidige i hans kunst gir utkastet til
«Kristian Kvart» i Kunstmuseet et indtryk. — Broren,
Knud Larsen B. (1827—1908), som har utført en
række historiske billeder og portrætter, fortsatte en
tidlang Eckersbergs malerskole i Kra. Hans hovedverk,
«Oscar II’s kroning i Trondhjem», findes paa Kra. slot.
— En brorsøn av ovennævnte Nils B. (1853—) har
vundet populært navn ved sine «nissebilleder».
Bergson [bærksõ′], Henri (1859—), fr. filosof,
professor ved Collège de France 1900. Hans første verk
«Essai sur les données immédiates de la conscience»
1889) er oversat paa dansk av K. Kortsen under titelen
«Den rene bevidsthed» (1917); «L’évolution créatrice»
Nyresildre (saxifraga granulata).
1907) er oversat av K. Ferlov: «Den skabende udvik—
ling» (1915).
tion à la métaphysique»
verdensanskuelse» (1914).
«Matièreet mémoire(1896
bg «Le rire» (1900) er
oversat til svensk av Algot
Ruhe, som ogsaa har
utgit en bok om ham(1914).
B.s evner som aandfuld
deskriptiv psykolog
anerkjendes av alle; men fra
intellektualistisk
rationalistisk side har han været
utsat for haarde domme.
B. mener nemlig at
forstanden kun er i stand
fil at erkjende i
rumsbegrepers form, men at
denne mekaniske
deterministiske
aarsaksforklaring ikke slaar til overfor
den skapende utvikling,
9: livets og specielt
sjæle-Desuten har K. Ferlov oversat
«Introdukunder titelen: «Intuition og
B.s verker,
Alle deriblandt
livets fænomener, hvis
inderste væsen vi naar Henri Bergson.
til en sympatisk
forstaaelse av gjennem den indlevelse og fordypelse deri,,
som han kalder «intuition», og som er mere i slegt med
instinkt end med forstand. [Litt.: Høffding, «H. B.s filo—
sofi: Karakteristik og kritik» (1914); J. F. Jørgensen, «H.-
B.s filosofi i omrids» (1917); Herbert Iversen, «To essays
om vor erkendelse» (1918), s. 455—78.]
Bergstedt, Harald Alfred (1877—), d. forfatter.Đ
Efter at være blit eand. phil. 1897 forsøkte B. sig i for—
skjellige fag, virket en tid som lærer, indtil han 1914
slog sig ned i Sæby som journalist og bladutgiver. Aaret
før hadde B. debutert med «Sange fra provinsen», hvor—
til en anden del kom 1915. Det var dog først det større
fortællende digt «Hans og Else» (1916) som vakte
opmerksomhet for hans eiendommelige talent. Efter
skuespillet «Fanden i Gammelby» (1917) vandt han 1918 en
stor seier med fortællingen «Alexandersen», som i Swvift—
Voltaire’s manér lar en fantastisk reise danne ramme
om en satire over almenmenneskelige daarskaper og
laster. B.s vers er ikke altid uangripelige, og hans.
karakteristik kan nærme sig karikaturen. Men hans.
fantasi er frodig og original, hans humor rik paa
barokke paafund. Han er bidsk i sin spot, undertiden
nærmest vrængende, ofte dypsindig, altid vittig. 1919
utkom digtsamlingen «Bredere vinger» og eventyrroma-—
nen «Jørgensfesten».
Bergstrand, Carl Osten Emannel (1873—),
svastronom, f. i Stockholm, 1911 direktør for observatoriet
i Upsala og professor i astronomi ved universitetet
sst-Han har bl. a. skrevet flere avhandlinger om parallakse—
maalinger
Bergstrand, Vilhelm Alexander (1850—91),
svjournalist og politiker. Fra 1874, da han indtraadte F
«Nya Dagligt Allehanda», og indtil sin død var han en
av sit lands dygtigste, men tillike mest hensynsløse
pressemænd. Særlig opmerksomhet og paa mange hold
ogsaa harme vakte en række i brochureform utgivne
indlæg fra hans pen i unionsstriden. De har forfatter—
merket «Marcellus» og blev, ialfald i Norge, betragtet
med wvilje; skriftet «Den norska konflikten» (1882)
blevher i landet endog forbudt av den daværende høire—-—
regjering.
Bergström, David Kristian (1858—), sv. politiker,
Kastet sig tidlig over journalistik og radikalt politisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
