Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
883
oplysningsarbeide (var en tid redaktør av «Verdandis
småskrifter»). Dr. phil. 1892, 1894—1907 medlem av
2det og 1912—16 av 1ste kammer. Begge steder spillet
han en stor rolle ved sin politiske indsigt. I Staaffs
første ministerium var han konsultativ statsraad, i det
andet 1911—14 blev han Sveriges første civile
krigsminister.
Bergstrøm, Hjalmar Julius (1868—1914), d.
forfatter. B.s forfatterskap begyndte med prosafortællinger:
«Vendepunkter» (1894), «Brændte skibe», «Der kong
David blev gammel» (1900). Men det er som
dramatiker han har vundet sig et navn, særlig med
«Møntergade 39» (1903) og «Lynggaard & Co.» (1905).
Miliøskildringen og karakteristikken er i disse skuespil meget
sikker og levende, præget av en besk humor. 1907
kom «Karen Bornemann», et problemdrama, og 1908
«Det gyldne skind» (om Thorvaldsens ungdomsliv).
Bergström, Per Axel (1823—93), sv. stats- og
embedsmand, som foruten forskjellige embeder har indehat
en mængde kommunale og politiske hverv. I andet
kammer gjorde han sig (1867—78) bemerket ved sit
frisind, og som statsraad (1870—75) har han fortjenester
av jernveienes utvikling. 1888 var han justisminister.
1875 var han formand i en n.-sv. kommission til
ordning av konsulatvæsenet.
Bergstuer, arbeidernes kasernelignende huse ved
gruber. Paa Kongsberg kaldes b. zekkenhuse.
Bergsyke (fjeldsyke), en sykelig tilstand som
iagttages i større høider over havet (ved bestigning av fjelde
og i luftballonger). Symptomerne er hodepine,
aandedrætsbesværligheter, psykisk depression og blødninger
(fra ørene, i øienlokkenes slimhinde o. a.).
Bergsøe, Jorgen Vilhelm (1835—1911), d.
forfatter, oprindelig zoolog, men en øiensygdom hemmet
tidlig hans videnskabelige virksomhet; dog vandt han
doktorgraden 1864. Utgav 1866 «Fra Piazza del Popolo»,
som vakte stor opsigt ved sine uforbeholdne skildringer
fra datidens Kjøbenhavn og sine brogede billeder fra
Italien, som forf. kjendte gjennem lange ophold. Av
andre fortællinger kan nævnes «Fra den gamle fabrik»
(1869). Han utgav ogsaa et stort verk om «Rom under
Pius IX». Underholdende er hans livserindringer: «De
forbistrede drenge» (1898), «Krigen og koleraen» (1900),
«Studenterleben og studieliv» (1905), «Under palmer og
pinjer» (1905) og «Henrik Ibsen paa Ischia» og «Fra
Piazza del Popolo» (1907). Et populært
naturvidenskabelig verk er «Fra mark og skov» (2 bd. 1881).
Bergtagen (bergteken el. innkvervd) brukes i
folketroen om mennesker som overnaturlige væsener har tat
ind til sig i berget el. haugen («haugteken»). Der findes
en mængde sagn om bergtagne; de almindeligste typer
er at et menneske tvinges ved trolldom el. lokkes ved
elskov til at følge med ind i berget. For at faa den
bergtagne ut igjen maa man ringe med kirkeklokker.
Bergtagning er ogsaa et vanlig eventyrmotiv, spiller en
stor rolle i vore middelalderlige folkeviser (Liti Kjersti,
Margit Jukse, flere av de mest bekjendte trollviser),
og i det hele tat i middelalderens digtning. Hos de
gamle nordboer møter vi den tro at de avdøde gaar ind
i et berg eller opholder sig i gravhaugen, og denne tro
er grundlaget for el. har ialfald avsat dype spor i
fortællingerne om bergtagne. En række træk tyder pua at
det oprindelig har været til de avdøde den bergtagne
kommer. Saaledes fortælles det om den bergtagne at
han ikke maa spise el. drikke i berget, hvis han
nogensinde skal kunne komme ut igjen, og det samme fortælles
hos naturfolk om den som avlægger et besøk i
dødninglandet. — En del sagn om bergtagne fra den nyere tid
har bevislig sit ophav i sykelige tilstande med
hallucinatiioner; det som den syke sier at ha oplevet, viser sig
Bergstrøm—Bergverksdrift
884
at bygge paa ældre bergtagnings-sagn og almindelig
kjendt folketro. — Foruten germanerne har særlig
kelterne hat en rik digtning om bergtagne. Emnet har
ogsaa været meget yndet i kunstdigtningen; fra Norge
har vi f. eks. Welhavens digt om Eivind Bolt og Jørgen
Moes om Helgenotra. [Litt.: H. F. Feilberg,
«Bjærgtagen».]
Bergpórshváll, gaard paa Islands sydkyst i
Vestr-Landeyjar; her bodde Njáåll Dorgeirsson (s. d.).
Bergtjære, se Asfalt og Petroleum.
Bergues [bærg], Frankrike, by i depart. Nord, ved
Dunkerque-kanalen, 5 000 indb. Handel med korn og
andre landbruksprodukter; befæstet (med fire forter,
vakkert gammelt taarn fra 16 aarh.
Bergugle, se Hubro.
Bergverksdrift er indbegrepet av de arbeider,
hvorved de nyttige mineraler og ertser utvindes og forædles.
De arbeider hvorved disse uttages av jordskorpen,
kaltles grubedrift (s. d.),, de hvorved mineralerne paa
mekanisk maate blir adskilt fra hinanden og befriet
for værdiløse bestanddele, kaldes opberedning (s. d.),
og de hvorved de i ertserne indeholdte metaller
fremstilles ved kemiske processer, kaldes hyttedrift (s. d).
— B. er en av de ældste industrigrener. Allerede
ægypterne og assyrerne drev b. flere tusen aar f. Kr. Det er
sandsynlig at den første b. væsentlig bestod i at
nedsmelte de metaller som forekommer i naturen som
gedigne, men allerede tidlig i oldtiden kjendte man til
saadanne metaller der kun forekommer kemisk bundet
til andre stoffer. I Mosebøkerne omtales saaledes følgende
metaller: guld, sølv, kobber, jern tin og bly. Om
fønikerne vites at de var dygtige i metalutvinding og bragte
denne kunst til Grækenland, hvor b. naadde en
betydelig utvikling. Særlig berømte er sølvgruberne ved
Launrion, hvor man antar at der er uttat over 2 mill. ton
bly med mere end 8 mill. kg. sølv. Bergverkene her
gav Athen en betydelig statsindtægt og under
Themistokles utrustedes for den indtægt driften gav, ikke mindre
end 200 skibe. — Ogsaa i Spanien var der i oldtiden
en betydelig b. Alene i distriktet omkring Kartagena
skal ca. 40 000 arbeidere ha været beskjæftiget i
bergverkene, og de levninger som endnu findes av disse
grubers avbygning og maskiner, vidner om en betydelig
kyndighet. — Efter folkevandringerne og Romerrikets
undergang forfaldt efterhaanden de av romerne i
provinserne drevne gruber, men b. utvikledes isteden i andre
lande. Saaledes anlagdes allerede i det 10de aarh.
bergverk i Harzen i Tyskland, hvor det ældste verk
antages at være Goslar ved Rammelsberg. Nogen tid
derefter berettes ogsaa om bergverk i Böhmen og Sachsen.
Et sterkt støt fremad fik b., efterat Agricola i 1556 hadde
utgit sin berømte bok «De re metallica», der blev et
rationelt grundlag hvorpaa man kunde bygge videre.
Fra Tyskland utbredte den kunst at bygge gruber og
tilgodegjøre malmer sig videre, og for en del skyldes det
ogsaa indkaldte tyske bergmænd, at flere av vore ældste
bergverk blev oprettet. — I de nordiske lande hadde
man fra gammel tid av forstaat at smelte jern av
myrmalm, hvorom allerede «Landnámabók» vet at berette,
men om en ordnet egentlig b. her haves ikke
beretninger, førend Falun kobberverk nævnes i 1268. — I Norge
blev der i slutten av det 15 og begyndelsen av 16 aarh.
gjort et par forsøk med b. i Sandsvær og i det
Trondhjemske, men ingen av disse forsøk, likesaalitt som et
nogen tid senere paa at igangsætte et kobberverk ved
Guldnes i Seljord, ledet til noget gunstig resultat. Et
par jernverk som arbeidet med malm uttat av gruber,
blev ogsaa oprettet i det 16 aarh., men i det hele tat
fik ikke b. nogen nævneværdig betydning hos os før i
det 17 aarh. Som næringsvei fik den først betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
