Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
stod i høi anseelse. Produktionen naadde sit høidepunkt
i tiaaæet 1841—50, da den beløp sig til omkr. 9 800 ton
aarlig, men væsentlig paa grund av fattige malmer, dyr
transport og stigende priser paa trækul blev fra midten
av aarh. det ene jernverk efter det andet nedlagt, et par
allerede i 1850-aarene, de fleste i 1860-aarene og nogen
først i 1870-aarene. Kun ved ett av vore gamle jernverk,
nemlig Nes, holdtes produktionsdrift oppe ind i dette
aarh. I de senere aar er imidlertid elektrisk
jernsmeltning med held blit igangsat paa et par steder, nemlig
ved Ulefoss og Tinfoss i Telemarken. Ogsaa paa nogen
andre steder i landet er der blit drevet forsøk med
elektrisk jern- og staalsmeltning, uten dog at forsøkene
har ledet til varig produktionsdrift. En langt større
betydning end jernfremstillingen har i det sidste
eksporten av jernmalm hat. Den overveiende del av eksporten
av jernmalm er levert fra Sydvaranger. Anlæggene her
blev færdig i 1910, saa eksport da kunde begynde. I de
3 aar fra 1913 til 15 utgjorde produktionen aarlig ca.
550 000 ton slik og briketter. I de par sidste aar har
imidlertid driften paa grund av forholdene under
Verdenskrigen maattet indskrænkes betydelig. Av andre
jernforekomster som har levert jernmalm til eksport,
maa nævnes Meløgruben i Bjarkøy (1911—15
gjennemsnitlig 24 300 ton pr. aar), Fosdalen gruber i Malme og
Fensgruberne i Hollen (1911—15 gjennemsnitlig aarlig
22 300 ton). Videre maa nævnes Klodeberg grube ved
Arendal og gruberne paa Langøen i Skaatø, fra hvilke
gruber der ogsaa er blit eksportert endel. Paa
Vestlandet har Rødsand grube i Nesset været i drift, og i
den sydligste del av landet i egnen mellem Egersund
og Sogndal har der været drift av nogen
titanjernstensforekomster, hvortil der knytter sig betydelige
forhaabninger. Flere jernmalmforekomster i Nord-Norge, som
har været omfattet med betydelig interesse, har endnu
ikke blit tat i drift, saaledes f. eks. i Dunderlandsdalen
og Ofoten, mens andre som f. eks. Matmoderen og
Salangen ikke har vist sig drivværdige. — Av vor b. paa
andre metaller har især driften paa nikkel hat
betydning. Forekomsten av nikkelholdige malmer hos os blev
paavist omkr. 1840 og gav støtet til anlæg av flere
nikkelverk. De vigtigste av disse var Ringerike, Espedalen,
Bamble, Rom (Askim), Sigdal, Evje, Skjækerdalen
(Værdalen) og Senjen, hvorav flere gav meget godt utbytte,
og i 1870-aarene var endog et aar den samlede
produktionsværdi oppe i 3 mill. kr. Ffterat der senere
indtraadte prisfald paa metallet, blev imidlertid de fleste
av disse verk indstillet i 1880-aarene. I de senere aar
har imidlertid nikkelindustrien atter gjort et betydelig
fremstøt, idet der er anlagt et stort
nikkelraffineringsverk ved Kristiansand. Dette verk producerte 1913—16
gjennemsnitlig omkr. 800 ton nikkel og 500 ton kobber
Bergverksdrift
888
pr. aar og anvendte hertil aarlig ca. 75 000 ton
nikkelmalm fra norske gruber (Evje, Ringerike og Fæø gruber)-
— Driften paa koboltmalm ved Modums blaafarveverk
var i den første halvdel av 19 aarh. meget betydelig, og
i 1830-aarene var endog dette verk vort største bergverk,
der beskjæftiget over 1 000 arbeidere, men senere under
synkende konjunkturer blev driften betydelig
indskrænket, indtil den helt stanset i 1898. — Der har hos os
gjentagne ganger været forsøkt b. paa guld. Den
betydeligste drift har været ved Eidsvolds guldverk, der
optoges i 1758 for statens regning. Men baade da og
senere har driften her gaat med betydelig underskud.
Videre er der forsøkt b. paa guld ved Aardal i Sogn,
paa Bømmeløen, et par steder i Telemarken samt paa
alluviale forekomster i Finmarken, men ingen av disse
forsøk har git noget gunstig resultat. — Nogen bly- og
sinkgruber har ogsaa været forsøkt. En sinkgrube
dreves i 1880-aarene i Saude i Ryfylke. De betydelige
sinkforekomster som ligger ved Grua paa Hadeland,
samt i Nitedalen og Nannestad herreder, har der knyttet
sig betydelige forhaabninger til. Der har været forsøkt
prøvedrift i ganske stor stil, men endnu er ingen
regelmæssig produktionsdrift kommet istand. — En ganske
betydelig gren av b. under krigen var molybdændriften.
Prisen paa molybdænglans steg til en uanet høide, og dette
medførte at en række molybdænforekomster blev sat i drift.
Produktionen steg i 1917 til 250 ton ren molybdænglans
til en værdi av over 4 mill. kr. I det sidste aar har
imidlertid prisen atter kommet ned til et saa lavt nivaa,
at driften paa molybdænglans ikke har vist sig
regningssvarende, hvorfor gruberne imidlertid er blit
nedlagt-Der er dog nylig dannet et stort selskap til nyttiggjø-—
relse av vore molybdænforekomster, og man kan ha
haab om at denne gren av den norske b. atter vil kunne
komme paa fote. — Endvidere har vi hat drift paa endel
andre ertser: kromjernsten (i Feragsfjeldene ved Røros),
rutil, manganmalm, vismutglans og torit. — Av større
betydning har været b. paa apatit og feltspat og nogen
andre mineraler, der ikke henregnes til ertserne. Apatit
dreves især paa nogen forekomster i Bambletrakten, hvor—
fra der i begyndelsen av 1880-aarene aarlig utførtes vel
8 000 ton til en værdi av henimot 1 mill. kr. Feltspat
er drevet paa flere steder, og den samlede produktion
var i 1909—13 gjennemsnitlig aarlig ca. 38 000 ton tibB
en værdi av 635 000 kr. Ogsaa en del glimmer og kvarts
samt endel talk, grafit og asbest er utvundet. — Kuħ
forekommer i Norge kun paa et litet felt paa Andøen,
hvor der er lag tilhørende juraformationen. Kullene
fandtes i 1867, men hittil er der ikke kommet nogen
drift istand. — Av nedenstaaende tabel vil det fremgaa,
hvordan produktionen ved vort lands grubedrift er steget
i løpet av de sidste 20—25 aar:;:
1896—1900./1901—05.11906—10.
Ton. Ton. Ton.
Sølvmalm. 514 868| 21370
Jernmalm. 6 510) 514521102 311
Kobbermalm 36 956] 38 134] 36 940
Svovelkis . 87 867/[129 7391265 108
Nikkelmalm. 4A221 45121 8 492
Feltspat..1.. 15 568] 20 331] 33 489
Andre mineraler. 2 031| 3-471| 4 925
Grubeprodukter ialt . 149 568 248 207 453 435
1911. 1912. 1913. 1914. 1915. 1916. 1917.
Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton
2 892 4027) 5410) 7372 8431) 7515) 7147
220 524) 408092]) 544686]) 652273) 714917/417 900/1302 739
34 705 60018 103491: 57951 56 097) 28 670] 39 298
369 055] 464326| 441291] 414886] 513335|295 354/328 694
27 743 30 697 49 990 48529 77018] 79 903] 69 639
34 863 39 844 40 842 27 967 12607] 12 811 4 435
3 215 1 703 3543 3 465 4737] 11 890] 17 647
692 997]1 008 70611156111]1 212 443]1 387 1142]854 042|769 659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
